Nyt Familiepolitisk Netværk vil have stressede børnefamilier på den politiske dagsorden

Politik

15/09/2014 12:31

Suleman Haider

Danske børnefamilier er for pressede, og det kræver politisk opmærksomhed. Det mener stifterne af Familiepolitisk Netværk, som er en ny bevægelse, der ønsker en bedre balance mellem familie og arbejde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det nystartede Familiepolitisk Netværk vil sætte familiepolitikken på dagsordenen, også en bredere defineret familiepolitik i samspil med andre politikområder, ligesom i udlandet.

Alt for mange har ikke mulighed for at gå ned i arbejdstid, når børnene er små, og det er nødvendigt med større valgfrihed for den enkelte familie for at nedbringe stress og lange institutionsdage. Det mener stifterne Karen Lumholt, direktør for den idépolitiske tænketank Cura, og Sofie Maria Brand, journalist og debattør.

Netværket har oplevet stor tilslutning på bare en uge og består af både organisationer, fagpersoner, meningsdannere, politikere og forældre. Platformen er en hastigt voksende gruppe på Facebook, hvor alle interesserede kan være med.

”Dialogen er gjort nem og smidig via det sociale medie, og vi tager ansvar for at facilitere netværket som mødested, men alle kan bidrage med det, de hver især vil. Det er styrken, at vi danner fælles fodslag uanset afsæt. Vi er enige om den brændende platform, men behøver ikke være enige om alle løsningerne”, fortæller Karen Lumholt.

Politikerne må på banen

Debatten om de pressede børnefamilier har præget medierne det sidste halve år. Det vidner ifølge stifterne om behovet for at sætte det på den politiske dagsorden og diskutere vores værdier, strukturer og samfundsindretning, når det gælder familiers trivsel og hverdag.

De henviser bl.a. til, at Danmark er blandt de førende i Europa i institutionalisering af børns liv og i familiens samlede arbejdstid, når man lægger mors og fars sammen. De fremhæver også de tal, der kom frem for nylig, om at hver tredje forælder har afleveret et sygt barn i daginstitution, og at to ud af tre mødre og hver anden far ifølge Rockwoolfondens undersøgelse af fritid fra 2014 angiver, at de næsten altid er stressede.

”Den økonomiske dagsorden har domineret i en lang årrække, og mange føler et enormt arbejdspres. Det har resulteret i en nedprioritering af den kæmpe omsorgsopgave, som det er at have børn, for den rækker langt ud over det første års barsel. Vi er nødt til at se på især småbørnsfamilierne, hvor opgaven i hjemmet er enorm, og hvor børnene ofte har meget lange institutionsdage deres alder taget i betragtning”, forklarer Sofie Maria Brand.

Nogle af de temaer, som netværket skal understøtte en debat om, er forældres stressniveau, ret til at passe syge børn, halvdagspladser i daginstitutionerne og bedre mulighed for at arbejde deltid, når børnene er små.

”Tempoet i samfundet er højere end nogensinde, og det presser familier i alle samfundslag. Nogle er udfordret af ufleksible arbejdstider i butik eller i plejesektoren. Andre er udfordret af den stress, der følger med et fleksibelt arbejde, hvor man konstant er online og tilgængelig,” pointerer Sofie Maria Brand.

Norge og Sverige er foran os

Familiepolitik i Danmark er stort set begrænset til daginstitutioner, mener stifterne og peger på, at det bør tænkes meget bredere i et samspil med social-, arbejdsmarkeds-, beskæftigelses-, ligestillings- og skattepolitik – og i samarbejde med virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Ligesom det sker i mange andre europæiske lande. Netværket arbejder på at få repræsentanter fra alle partier med i netværket. 

”Politikerne har et medansvar for at skabe rammer, der øger fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til, hvordan man vil indrette sig som familie. Desværre er der kun få politikere på Christiansborg, der tager familiernes opråb alvorligt, men netværket har på kort tid vist, at der er en del lokalpolitikere og folketingskandidater, der imødekommer debatten og har en progressiv tilgang til familiepolitikken”, siger Karen Lumholt.

De opfordrer til at skele til bl.a. Norge og Sverige. I Norge har man kontantstøtte, der gør det muligt at arbejde deltid det første år efter barselsorlov, og forældre har hver ret til 10 barnets sygedage. I Sverige har man 69 ugers barselsorlov (mod 52 uger i Danmark), ret til deltid indtil barnet fylder otte år og 60 omsorgsdage pr. forælder til brug ved barn syg, hvor man får udbetalt 80 pct. af sin løn af Försäkringskassan. 

https://www.facebook.com/groups/940123892669453/945426392139203/?notif_t=group_comment

Familiepolitisk Netværk anvender hashtagget #fampol, så det er nemt at søge på aktivitet relateret til debatten.

Initiativet er uafhængig af politiske partier og økonomiske og religiøse interesser.

For spørgsmål og kommentarer kontakt venligst:

Karen Lumholt, Direktør for tænketanken Cura

Mobil 40144980, [email protected]

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.