”Et jordskælv” – intet mindre. ”Halvdelen af samfundets værdiproduktion styres forkert”. KORA’s rapport om resultatbaseret styring i den offentlige sektor, fik store ord med på vejen. Også her på DenOffentlige.
Men da KORA-rapporten ”breakede” få uger siden, glemte flere at stille sig selv det ikke helt uvæsenlige spørgsmål. Bør vi som samfund ikke netop styre efter, hvad der virker?
Svaret er klart ja. Og det forudsætter, at debatten om viden og hvordan viden på velfærds- og sundhedsområdet trækkes helt frem på scenen. Derfor er KORA-rapporten vigtig. På satte måde, som en tidligere rapport også var det, nemlig KORA-rapporten fra 2015 om styring på de danske hospitaler.
Det giver ganske enkelt ikke mening at skyde alt ned, som gold bureaukrati eller DJØF-styre. Lad os i stedet tage debatten om, hvordan vi udvikler velfærden og med hvilke mål.
Fordi det er svært
Begge KORAs rapporter adresserer RBS-resultatbaseret styring. Vi følger dagligt både sundheds- og socialområdet og efterlyser dagligt mere viden.
Og ja, det er i bedste fald vanskeligt at opstille mål og indikatorer for eksempelvis ofte meget komplekse sociale udfordringer. Eksempelvis har satspuljepartierne gentagende gange måtte sande dette. Så meget, at de med aftalen for 2016 blev enige om at afsætte et millionbeløb til netop at udvikle metoder til, hvordan man kan styre efter effekt. Det er rigtigt set.
Det er heller ikke for ingenting, at man i det nye Social- og Indenrigsministerium har ændret sin organisationsstruktur.
Med en central tværgående enhed for dataanalyse, hvor al politikudvikling nu skal ses gennem det prisme. Også det er klogt. Netop Social- og Indenrigsministeriet går nu med Danmarks Statistik, og KL for netop at sikre bedre data på socialområdet. Tilsvarende er styrelser under både Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet de senere år blevet tunet i netop den retning.
Som samfund mangler vi ganske enkelt viden om, hvad der virker og grundlæggende svigter de borgere, det hele handler om, hvis ikke viden og effektfokus som et minimum, sammen med eksempelvis tillidsbaserede dialog og inddragelse, indgår i den offentlige styring.
Skyl ikke barnet ud med badevandet
Vi vil påstå at tab af data og måling kan have store konsekvenser for den fælles velfærd. Det perspektiv mangler debatten.
I forhold til sundhedsområdet fik KORA-rapporten to forskellige konsekvenser. Den offentlige sektor lukkede ”Den Danske Kvalitetsmodel” ned. Men de private hospitaler valgte at gå en anden vej. Det sidste halve år har de private hospitaler tilpasset akkrediteringsmodellen og fjernet godt 40 standarder med den ene hånd, men med den anden sikret mere præcise målinger med den anden. Det er godt for patienterne.
Andre gange handler det ikke om at måle, men at bruge viden. På sygehusområdet indrapporteres tusinder af utilsigtede hændelser, men desværre ofte uden vi for alvor lærer af dem. Nyttig, men passiv, viden risikerer ikke at blive anvendt aktivt. Det er synd.
Man kan også fjerne for meget. Det har vi set på ældreområdet, hvor man i realiteten afskaffede ”Fritvalgsdatabasen” - den offentlige portal om priser og viden om leverandørsammensætningen. Nye rapporter om hjemmepleje, prissætningen og samspillet mellem det offentlige og private er i realiteten forældede allerede før udgivelsen. Fordi nye rapporter baseres på tal, hvor kommunerne med dårlig datakvalitet til følge ikke er forpligtede på at indrapportere
Et andet eksempel er den såkaldte Tilfredshedsportal, hvor man kan følge kommunalfordelte tal for tilfredshed inden for blandt andet skoler, SFO og ældrepleje. Indberetninger hertil er heller ikke obligatoriske for kommunerne. Jo, vi kan diskutere langt og længe om kvalitet kan måles på andre måder, men tilbage står, at også tilfredsmålinger er et validt redskab ud af flere til at vurdere om velfærden er på det rigtige spor eller ej.
Vi er ikke fortalere for registrering for registreringens skyld. Vi bruger meget af vores tid på at arbejde for, at underlige regler og dumme registreringer fjernes. Vi tillader os blot at rejse flaget for en diskussion baseret på et fagligt grundlag, hvor vi afdækker den viden, der er og bruger den begavet i vores arbejde både offentligt og privat.
Lyt til KORA selv
Vi vil tillade os, at henvise til KORA selv. Forskerne Mickael Bech og Vibeke Normann peger meget rigtigt på – at vi i stedet for at droppe målstyring, skal bruge det meget klogere end i dag. Og, kan vi tilføje, med langt stærkere blik på implementering, kommunikation og dialog i og med de faglige miljøer.
Vi glæder os til debatten
