Qvortrup: Du laver en stråmand Pasgaard

Ledelse

20/5/16 10:07

Nick Allentoft

Tænk hvis den offentlige debat handlede om at gøre hinanden klogere og ikke dummere! Er det for utopisk, spørger Lars Qvortrup i en reaktion på Niels Jakob Pasgaards indlæg forleden.

                                LÆS Pasgaards svar under artiklen.

Tag nu Niels Jakob Pasgaards indlæg i DenOffentlige d. 18. maj, hvor han påstår, at jeg ”forsvarer den rigide læringsmålstyring, der i dag udbytter vores skoles formål og indhold”, som han så malerisk skriver.

Hertil er at sige:

Jeg har ikke forsvaret ”den rigide læringsmålstyring”. Faktisk bruger jeg ikke begrebet i min artikel, som alene handler om, hvorvidt målstyring som sådan er skadelig. Det, jeg med udgangspunkt i folkeskolen gør i artiklen, er følgende:

                              LÆS Pasgaards svar under artiklen.

  • Jeg viser, at målstyring har vi altid haft, og at det i øvrigt er en grundlæggende kvalitet ved offentlige institutioner i et demokrati, at nogle (politikere) på vegne af andre (skatteydere og vælgere) fastsætter mål for de offentlige institutioner (herunder folkeskolen) og bestræber sig på at de bliver holdt.
  • Når han påstår, at jeg hævder, at ”læring er vigtigere end undervisning”, er han i direkte modstrid med den kendsgerning, at jeg i de seneste tyve år har kæmpet mod at de to begreber blandes sammen. Det betyder blandt andet, at det ene ikke er ”vigtigere” end det andet, for det er to forskellige ting. Og undervisning skulle gerne føre til læring.
  • Endelig bruger jeg det meste af krudtet i min artikel på at påvise, at KORA (hvis litteraturreview om offentlig styring var anledningen til at jeg skrev min artikel) drager forhastede konklusioner af deres analyse.

Det, Niels Jakob Pasgaard gør, er at lave en ”stråmand”. Han konstruerer en indbildt modstander, som han udstyrer med mit navn, og som han derefter tamper løs på. Det bliver ingen klogere af.

Heldigvis er en af de ting, som den danske folkeskole gør meget ud af og med rette er berømt for, at bidrage til at børnene udvikler sociale kompetencer og medborgerskab. Blandt andet så de kan indgå i en offentlig debat, hvor man gør hinanden klogere og ikke dummere.

                              LÆS Pasgaards svar under artiklen.

 

Annonce