Bent Peter Larsen ny direktør i Varde Kommune

04/3/11 10:45

Nick Allentoft

Bent Peter Larsen er 58 år og kommer fra et job som kommunaldirektør i Randers Kommune - en stilling han har besat siden 2006.

Forud for stillingen som kommunaldirektør i Randers, har Bent Peter Larsen været ansat som Direktør for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune (2004-2006) Amtsdirektør i Ribe Amt (1996-2004)og Direktør for Musikhuset i Århus (1991-1996).


Det 12 mand store ansættelsesudvalg var enige om indstillingen af Bent Peter Larsen til byrådet. Han blev valgt i et meget velkvalificeret felt på 41 ansøgere. Med ansættelsen får Varde Kommune en direktør, der er vant til direktørrollen, og som derfor kan gå meget hurtigt og kvalificeret til de mange spændende og udfordrende opgaver, der ligger på området plan, kultur og teknik. Det er samtidig en direktør som besidder det generelle overblik og den all round viden og erfaring, som vil være med til at skabe en stærk og helhedsorienteret direktion.


Borgmester Gylling Haahr udtaler: - Det er dejligt, at vi i Varde har kunnet tiltrække en så velkvalificeret person med en så stærk lederbaggrund til denne vigtige direktørstilling.


Bent Peter Larsen tiltræder stillingen ved Varde Kommune snarest muligt.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce