- Jeg har gennem længere tid følt, at jeg havde mere til fælles med Venstre end med SF. Derfor har jeg i dag besluttet, at det er mest rigtigt for mig at skifte parti, siger Ole Dreyer.
Han understreger, at han ikke forlader SF, fordi han er utilfreds med partiets organisation eller sine kolleger fra partiet. Og han slår fast, at han står ved de beslutninger, han har været med til at træffe som medlem af kommunalbestyrelsen for SF.
Men fremadrettet vil Ole Dreyer have et andet politisk udgangspunkt. Et udgangspunkt, som er forankret i Venstres ideologi og politiske linje.
- Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Venstres gruppe på Bornholm. Jeg er sikker på, at det er her, jeg hører hjemme, og at det er her, jeg kan udfolde mine ideer om, hvad der er brug for på Bornholm, siger Ole Dreyer.
Jeg har været meget glad for den chance, SF gav mig, da jeg for to år siden blev spurgt, om jeg ville stille op for partiet. Men arbejdet i kommunalbestyrelsen har overbevist mig om, at jeg rent politisk har mere tilfælles med Venstre og den linje, som partiet står for, end jeg har med SF – og derfor er det mest rigtige, at jeg skifter parti, siger Ole Dreyer.
/Ole Dreyer/