Enkeltsager er årsag til bureaukrati.

03/11/11 1:06

Nick Allentoft

Politikeres og mediers fokus på enkeltsager fører for tit til nye krav om kontrol, mener landets kommunaldirektører. Der er ofte god grund til kontrol, men enkeltsager er den største hindring for at slippe for unødigt papirbøvl, lyder det.

Over 80 procent af landets kommunaldirektører giver enkeltsager skylden for ekstra og ofte unødigt bureaukrati. FTF vil gerne hjælpe ny regering med den lovede tillidsreform.

Bunkerne med papir vokser på skrivebordet, mens blanketter og skemaer fylder mere og mere på computeren hos landets offentlige ansatte. Bureaukratiet vokser hvert eneste år, selv om skiftende regeringer har svoret at befri medarbejderne fra skærme og papirstabler.

Og det er der ifølge en ny rundspørge blandt landets kommunaldirektører især én god grund til. Langt det meste unødige bureaukrati kommer i slipstrømmen på enkeltsager, der bliver slået stort op i medierne.

Af de 45 kommunaldirektører, der deltager i den nye undersøgelse, svarer 82 procent, at enkeltsager fører til nye og ofte overflødige regler. Enkeltsager er dermed på den tvivlsomme førsteplads over, hvad der skaber mere bureaukrati.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce