Som formand kommer Jørgen Lindegaard til at stå i spidsen for Udbudsrådets arbejde med at fremme konkurrencen om de offentlige opgaver i dialog med offentlige og private interessenter.
Formand for Udbudsrådet Jørgen Lindegaard udtaler:
”Det er en spændende post, jeg overtager. De stramme offentlige budgetter skærper behovet for, at de offentlige opgaver løses bedst og billigst. Der er allerede sket meget, men det er vigtigt, at vi fortsætter bestræbelserne på at skabe mere konkurrence i løsningen af de offentlige opgaver. Jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale, som vi skal forsøge at høste til gavn for alle parter.”