1813-skandalen: Døve ledere og blinde politikere

Ledelse

21/1/14 8:40

Freja Eriksen

Skandalen om 1813 i Region Hovedstaden er ifølge politiker et symptom på en “syg kultur”. Meget peger på, at ledelsen har forholdt væsentlige informationer for politikerne, mens politikerne har stillet sig tilfredse med skåltaler frem for dokumentation. Kun Konservative og Dansk Folkeparti har været kritiske.

Skandalen om Region Hovedstadens håndtering af den nye akuttelefon vokser sig hele tiden større. En gennemgang af forløbet op til premieren viser, at politikerne kunne have undgået skandalen, hvis deres ledere havde været mere åbne.

DenOffentlige har gennemgået beslutningsgrundlaget og talt med flere kilder fra forløbet. Denne gennemgang viser, at politikerne allerede i august 2013 kunne have forebygget flere af de problemer, der plager akutsystemet i dag. Det viser også, at lederne havde mere travlt med at lægge låg på udfordringerne end at forholde sig til dem. Et præsentationsmøde om det nye akutsystem kort før jul står for det nyvalgte konservative medlem, Mette Abildgaard, som topmålet af en “syg kultur”.

“På mødet redegjorde ledelsen for status, og gav os en paradepræsentation, der gav indtryk af, at alt var i sin skønneste orden. Man fortalte os overhovedet ikke om de problemer, som man stod med,” fortæller Mette Abildgaard.

DenOffentlige har set præsentationen fra mødet, hvor deltagerne blandt andet bliver orienteret om, at der er international opmærksomhed og ros til Region Hovedstadens arbejde med akutsystemet. Blandt andet vises i præsentationen forsiden af et internationalt magasin, der fremhæver den danske akutløsning.

“Det var skåltaler med henvisning til, at hele verden kigger mod den danske model,” fortæller Mette Abildgaard.

DenOffentlige har talt med redaktøren bag magasinet, Ambulance Today, Declan Heneghan. Han fortæller, at forsiden og temaet i bladet er finansieret af private annoncører, og at Region Hovedstaden efter bladets udgivelse købte 1000 eksemplarer til egen distribution. 

Redaktøren rejste sammen med en kollega rundt i Danmark i to uger, og lavede derefter magasinets tema om Danmark med skriftlige indlæg fra såvel sundhedsminister Astrid Kragh som den nye regionsrådsformand Sophie Hæstorp-Andersen. Magasinet er fra sommeren 2012 og dermed lavet godt et år inden Regionen traf formel beslutning om en 1813 model, der inkluderede opsigelse af lægevagten. Redaktøren af magasinet fortæller, at ideen om et enstrenget akutsystem også er kendt i Storbritannien, men erfaringerne viser, at bemandingen af telefonen skal ske af personale der har solid erfaring med akut- og krisesamtaler.  

“Her kommer man ikke rigtig uden om de læger, der har erfaring fra lægevagter og det personale, der har erfaring fra ambulancekørsel,” mener redaktøren.

Ledelsen hælder lægerne ud

Dermed sætter Declan Heneghan fingeren på en af Region Hovedstadens største udfordringer med akutsystemet. Regionens ledelse erklærede ifølge flere kilder direkte krig mod de læger, man skulle trække viden fra og i øvrigt samarbejde tæt med fremover med opsigelsen af lægevagten.

“Starten på den her skandale er den 5. marts 2013, hvor lægerne kan læse i pressen, at Regionen har opsagt kontrakten mellem de praktiserende læger og Region Hovedstaden vedrørende vagtlægekørsel. Jeg fik det at vide om aftenen samme dag,” siger Lene Kaspersen, Konservativt medlem af Regionsrådet.

Opsigelsen af aftalen med lægerne startede en krig, som politikerne fik medansvar for syv dage senere, da Regionsrådet havde møde og formelt vedtog 1813-modellen. Lægerne blev forargede over, at de skulle læse i pressen, at regionen ville opsige aftalen med dem.

Af referatet fra Regionsrådsmødet 12. marts fremgår det, at Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod.

Krigen mod lægerne

Selvom Regionerne så tidligt som i 2009 fremlagde en vision om “Fremtidens sammenhængende akutsystem” traf Region Hovedstaden først formel beslutning om at integrere lægevagten og indføre 1813 akuttelefonen den 12. marts 2013.  I beslutningsgrundlaget står der intet om den tekniske infrastruktur, der skal virke fra starten, og såvel Dansk Folkeparti som Konservative stemte imod med den begrundelse, at “der ikke foreligger en fyldestgørende beskrivelse af funktionernes drift og bemanding – herunder hvem der skal rekrutteres til at bemande funktionerne – ligesom de økonomiske konsekvenser ved ordningens etablering og drift ikke er dokumenteret, og idet forslaget burde have været sendt i høring forud for regionsrådets behandling.”

Efterfølgende voksede problemerne netop på de områder, som særligt Konservative påpegede og Dansk Folkeparti tilsluttede sig.

I løbet af sommeren 2013 bliver situationen alvorlig. Regionens opførsel omkring opsigelsen af samarbejdet og de efterfølgende overenskomstforhandlinger, der minder om forløbet med lærerne, skaber krigsstemning i de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Samarbejdet går i hårdknude, og Regionen bliver tvunget til at finde alternativer til de alment praktiserende læger, når den skal besætte lægestillingerne i akutsystemet. Det er ifølge flere kilder her, kæden hopper af for såvel regionen som lægerne.

“Der er ingen tvivl om at PLO følte sig løbet over ende ved overenskomstforhandlingerne, hvor de blev presset urimeligt. Opsigelsen af PLO som lægevagt ses som forlængelsen af den magtkamp, de følte sig ramt af fra politisk side. De blev opsagt og har så ikke ønsket at deltage i den nye ordning,” fortæller en speciallæge, der har fulgt udviklingen. Han erkender dog, at lægernes reaktion kan minde om en egentlig boycot af regionens planer.

Lægernes reaktion medførte, at regionen måtte finde alternativer til alment praktiserende læger. Men den konsekvens blev politikerne på intet tidspunkt præsenteret for. I stedet blev lægebehovet redefineret. Således vil en psykiater i værste fald kunne antages på en lægevagt, hvor han skal tilse borgere med en brækket arm eller forstuvet fod.  

“Problematikken med 1813-læger er, at de er få og muligvis ikke kvalificerede. Man anerkender overhovedet ikke, at opgaven som læge på 1813 er lige så kompleks som i lægevagten. Nu kan en hvilken som helst læge åbenbart tage en lægevagt og vejlede borgere over telefonen. Som jobbeskrivelsen er, ville jeg kunne arbejde i 1813, men har ingen kompetencer som alment praktiserende læge,” siger lægen.  

Samtidig er speciallæger, der har gennemgået over ti års uddannelse oven i lægestudiet, inddraget i akutordningen. Eksempelvis skal specialuddannede børnelæger bruge dyr overkvalificeret tid på almene områder.

“Det belaster de pædiatriske afdelinger unødigt, når speciallæger nu skal se på forkølelser i stedet for at bruge deres tid på de børnepatienter, der er indlagt på hospitalerne. Det profileres som et kæmpe løft, men er helt unødvendigt spild af kompetencer,” påpeger lægen.

Kejserens nye klæder

Han mener Regionen manipulerer groft med løsninger, og kalder måden at sælge akutsystemet på, for kejserens nye klæder.

“Man sælger idéen om at sygeplejersker med seks ugers kursus er fuldt ud på højde med speciallæger, som har års uddannelse i netop deres speciale bag sig. Det er da dybt problematisk. Det er så åbenlyst en forringelse af akuttilbuddet, at det ikke behøver forklaring,” mener kilden.

Når sagen endnu ikke er blevet større, mener han det skyldes, at kritikken kommer fra lægerne selv.

“Når det påpeges af læger skydes det ned som fagsnobberi og hentydninger til en økonomisk dagsorden, men praktiserende læger har typisk hentet fem procent af deres indkomst fra lægevagten,” siger kilden, der betragter akutskandalen som fuldstændig fastlåst.

“PLO går aldrig tilbage til 1813 med mindre de får den første telefoniske kontakt, og den vil politikerne aldrig afgive, da det vil være et knæfald og en indrømmelse,” mener kilden.

En anden kilde, der har fulgt forløbet tæt, siger.

“Rent faktisk er vi lige præcis uddannet til den opgave: at finde nålene i høstakken. En proces baseret på mange års mønstergenkendelse og vidensbaseret referenceramme. Det er nu erstattet af ringere faglighed og en algoritme. Ingen læger tør arbejde "bag" en sygeplejerske, fordi fejlraten bliver for høj. Det er samtidig forandringer kørt igennem uden saglighed og uden at tale med PLO, der ved mest om opgaven.”

Dermed peger kilden på en alvorlig knast i forberedelsen af 1813. De læger, der har erfaringen med vagtlægeordningen er sat ud på et sidespor, og dermed skal systemet etableres uden reel historisk indsigt og erfaring med de tusindvis af kald, som 1813 skal tage sig af. Lene Kaspersen fra Konservative er rasende.

“Det her projekt knækker, fordi embedsværket vil have det gennemført uanset hvad,” mener politikeren, der er gammel lægesekretær.

Udfordringer opstår, men gemmes væk

På regionsrådsmødet den 20. august begynder udfordringerne da også at tegne sig.  Men de er gemt væk i sagsfremstillingen.

I et fire sider langt beslutningsoplæg til Regionsrådet fremgår følgende passage mellem to afsnit om “Tekniske løsninger (IT)”:

“I en overgangsperiode forventes derfor behov for flere ressourcer til manuelle registreringer i akutmodtagelserne/-klinikkerne”

Oversat til dansk betyder det, at systemet ikke kan være helt klart til den 1. januar. Ifølge referatet af regionsrådets møde stemte kun Konservative og Dansk Folkeparti imod.

Efter august var akutsystemet på regionsrådets dagsorden såvel i september, hvor konservative Nina Berrig havde anmodet om en redegørelse, og igen i december, hvor Lene Kaspersen fra Konservative havde anmodet om en redegørelse.

Hertil kommer arrangementet den 20. december, hvor regionens ledelse havde inviteret til informationsmøde om akutsystemet.

Ingen af gangene fremlægger regionens ledelse en sagsfremstilling, som fremhæver de udfordringer og manglende elementer, som man ved kommer, når akuttelefonen lanceres 1. januar.

Alligevel har politikerne dels i kraft af den almindelige sagsbehandling og dels særligt de Konservatives vedholdende anmodning om redegørelser har haft rig mulighed for at udfordre de informationer, man er blevet forelagt.

Et flertal i regionsrådet fastholdt dog hele vejen beslutningen fra marts 2013.

Ifølge Mette Abildgaard fra Konservative handler det om en syg kultur.

“Jeg tror det handler en syg kultur i systemet, hvor man tror man skal beskytte systemet i stedet for at forbedre det. Man er så fokuseret på at det hele skal være flag og lagkage,” siger hun.

DenOffentlige har forsøgt at få en kommentar fra lederen af Region Hovedstadens prehospitale område, men Freddy Lippert er ikke vendt tilbage.

De Konservative har bedt om at få en redegørelse for, hvorfor man så sent som på regionsrådsmødet i december afviste at udsætte akut-premieren på trods af, at flere af problemerne må have været ledelsen bekendt. Punktet bliver behandlet på et ekstraordninært møde Regionsrådet tirsdag 21. januar.