Brug OPP til digitalisering

Velfærd

04/1/13 12:14

Nick Allentoft

Anvendelse af offentlig-privat partnerskaber kan være med til at give effektivisering og innovation i offentlig digitalisering. Det er absolut spændende og nyskabende at anvende OPP ifm. udbud af administrative systemer i den kommunale sektor. De nye og innovative elementer nødvendiggør den dialog mellem kommune og leverandør, der berettiger til konkurrencepræget dialog. Det er nyt og vi kender derfor ikke risikoen, før en evt. klage er indgivet og behandlet. Fuld åbenhed i processen vil give en begrænset risiko. Det anbefales derfor at gå efter de digitale effekter via OPP.

Af Søren Staugaard Nielsen, advokat og direktør, Rambøll

ErhvervsPhD-studerende Jesper Berger foreslår en effektdrevet digitalisering, hvor kommunerne udbyder drift af it-systemer under en OPP-ramme som et funktionsudbud med effektafhængig betalingsmekanisme og med anvendelse af konkurrencepræget dialog som udbudsform. Jesper spørger mig i sin stafet om kommunerne overhovedet må anvende OPP ifm. offentlig digitalisering og hvilke risici, der kan være.

OPP øger innovationskraft og effektivitet

Offentlige Private Partnerskaber (OPP) er bedst kendt fra offentlige byggerier, hvor ideen med OPP er, at opgaverne fordeles mellem myndighed og privat leverandør, sådan at begge parter gør det, de er bedst til. Myndigheden sætter de overordnede rammer og krav til den værdi, der skal komme ud af partnerskabet. Leverandøren bidrager med sin viden på fagområdet, således at der etableres og drives den mest effektive og innovative løsning. Der konkurreres på en kombination af design, konstruktion og drift. Ved OPP har leverandøren ansvaret for løbende at levere den ønskede ydelse og man kan have betalingsmodeller, der indebærer, at den offentlige myndighed betaler for den værdi, der leveres. Se vejledning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Overfører vi modellen i tilpasset form til offentlige it-projekter handler det om at etablere konkurrence på en totalvurdering af den tilbudte ydelse, dvs. omfattende både design, udvikling og drift. Dette konkurrencegrundlag kombineres med en aftaleform, der i højere grad skaber sammenhæng mellem den skabte værdi og den erlagte betaling. Det er meget mere end bonusmodeller vi taler om, der skal være villighed hos leverandører til at påtage sig risici der historisk har ligget hos kunderne, og en villighed hos kunderne til at dele gevinsten med leverandørerne.

Udbudsreglerne er ikke kun problemet

Begrænsningerne i udbudsreglerne får ofte skylden for at vi ikke tænker nyt og innovativt i offentlige it-udbud, men det er ofte andre faktorer, som manglende viden om markedet, valg af aftalemodel og mangel på risikovillighed der er problemet.

Dette var et af mine budskaber ved høringen på Christiansborg om offentlige udbud i 2011.

OPP er særdeles velegnet til udbud af offentlig digitalisering

OPP er oprindeligt tænkt ift. større anlægsprojekter, hvor en privat leverandør finansierer, bygger og driver en offentlig institution og hvor myndigheden betaler for løbende aftalt drift. OPP som ramme for digitalisering svarer til, at en privat leverandør udvikler, vedligeholder og drifter et it-system. Myndigheden ”lejer” systemet og betaler for den effekt, som systemet skaber i organisationen. Vi er ikke vant til at tænke digitalisering på denne måde i Danmark, men dette kunne være med til at sikre mere effektive og innovative digitale løsninger i den offentlige sektor.

Hvori består den juridiske risiko ved at udbyde OPP projekter

Udbudsreglerne skal sikre mest mulig konkurrence om offentlige kontrakter, til gavn for skatteyderne. For at sikre dette, må udbyder og leverandør som udgangspunkt ikke være i dialog om krav og løsninger under udbudsfasen.

Ved et OPP-projekt vil de mulige løsninger i reglen ikke være givet på forhånd og der vil være behov for en dialog mellem udbyder og leverandører for at kunne udforme det endelige udbud. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler udbudsformen Konkurrencepræget Dialog til OPP-projekter og i Danmark er det almindeligt anerkendt, at konkurrencepræget dialog kan anvendes ifm. OPP. I en Konkurrencepræget Dialog er der mulighed for at udbyder og leverandører sammen kan drøfte krav og behov, inden konkurrencen gennemføres.

Desværre har vi ikke en klar praksis fra Klagenævnet for Udbud, der beskriver betingelserne for anvendelsen af Konkurrencepræget Dialog. Risikoen ved at anvende OPP med funktionsudbud og Konkurrencepræget Dialog som udbudsform består således i om projektet kan betragtes som "særligt komplekst". Hvis betingelserne er til stede, så vil et OPP-projekt være særdeles egnet når der som her bringes nye og innovative elementer ind i udbudet.

Stafetten går til Jørgen Kristensen Rasch

En effektdrevet tilgang, hvor kommunerne kun betaler for det, der virker, kan være et afgørende skridt hen imod større effekt af digitaliseringen og ikke bare nye og flere systemer. Mulighederne er store og risikoen begrænset, men er kommunerne klar? Jeg vil gerne sende stafetten videre til Jørgen Kristensen Rasch, formand for Foreningen af Kommunale it-chefer. Er du enig i, at effektdrevet digitalisering kan sikre økonomisk bundlinje for kommunerne? Hvad der skal til for at vi kommer til at se flere af denne type udbud?

Om Søren Staugaard Nielsen

Søren Staugaard Nielsen er ekspert i juridiske problemstillinger i grænselandet mellem offentlig og privat virksomhed. Han rådgiver eksempelvis inden for EU-udbud, udlicitering, Offentligt Privat Samarbejde(OPS), virksomhedsoverdragelse og servicefællesskaber. Derudover har Søren en ekspertise inden for it-ret og beskæftiger sig her med udbud og kontraktstyring af it-ydelser. Søren er blandt andet forfatter til bøgerne "It-købekontrakt" (2000) og "It-partnerskaber" (2002), samt udpeget (2005-2012) til arbejdsgruppen under Vidensskabsministeriet, der arbejder med Statens Standardkontrakter for it-anskaffelse (K01 og K02) samt arbejdet med den kommende K03 ifm. agile forløb. 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.