Kit@ støtter digital innovation gennem nye samarbejdsformer

Velfærd

30/01/2013 15:13

Nick Allentoft

Kit@ har gennem længere tid arbejdet for innovation og samarbejde i offentlig digitalisering. Det sker i samarbejde med alliancepartnere og på tværs af kommuner. Spørgsmålet er efter vores opfattelse ikke længere, om kommunerne er parate til at samarbejde med de private aktører. Det er vi.

Af Jørgen Kristensen Rasch, Formand for Kit@

Det er nok snarere et spørgsmål om, hvorvidt de private leverandører, i åben konkurrence og i dialog med kommuner, er villige til at levne plads til innovation og udvikling i samarbejde med kommuner og mindre og mellemstore virksomheder.

Hvis der er nogen, der bakker op om digitalisering i det offentlige, så er det Kit@. Vi har en åben dagsorden, fordi vi mener, at fremtidens potentialer samfundsmæssigt ligger her.

Jeg fik stafetten fra Advokat Søren Staugaard Nielsen, Rambøll Management. Han skriver blandt andet:

OPP som ramme for digitalisering svarer til, at en privat leverandør udvikler, vedligeholder og drifter et it-system. Myndigheden ”lejer” systemet og betaler for den effekt, som systemet skaber i organisationen.

Mit svar er, det har vi prøvet. Vi har endnu til gode at få ført bevis for, at store private it-leverandører ønsker at dele gevinsten med kommunerne. En prisundersøgelse, som Kombit – på kommunernes vegne - har gennemført i landets kommuner af 14 monopolsystemer viser, at KMD har en omsætning på 1,1 mia. kr.

Problemet er ikke, at KMD omsætter for 1,1 mia. kr. om året på monopolsystemer. Problemet er, at der ikke er gennemsigtighed på kontraktområdet. Kommuner kan ikke sammenligne deres ydelser, priser og aftalevilkår med nabokommunerne. Kombits prisundersøgelse afdækker desuden, at der er endog meget store prisforskelle for de samme ydelser i kommuner, der i størrelse og i befolkningsantal ligner hinanden. Så selvom jeg gerne støtter OPP-tanken, som Advokat Søren Staugaard Nielsen taler for, og at OPP kan medføre effektiviseringer og innovation i offentlig digitalisering, så har jeg til gode at se det lykkes i praksis. 

Jeg oplever ikke, at kommunerne her er stopklodsen for at få det til at rykke. Vi er sådan set risikovillige nok. Vi er også parate til samarbejde, og vi har gennem længere tid deltaget i arbejdet for at finde nye samarbejdsmodeller, der vil skabe mere konkurrence og øge effektiviteten. Vores præmis er dog fuldstændig klar. Det skal ske på lige vilkår. Det er ikke nok kun at ændre udbudsreglerne, al den stund, at udbudsreglerne i sig selv udelukker mange fra at deltage i konkurrencen.

KIT@ var i januar 2012 sammen med IT-Branchen, Dansk IT og Kommunernes Landsforening (KL) om at rette henvendelse til alle folketingets it-ordførere. De fire parter opfordrede politikerne til at ændre reglerne og rammerne for, hvordan it-opgaver sendes i udbud. Ifølge de fire organisationer er it-udbud skyld i, at der årligt spildes tusindvis af arbejdstimer og mio. af kr. i det offentlige og i private virksomheder. Jeg må med skam tilstå, at vi intet har hørt siden, og det er heller ikke blevet nemmere at agere meningsfuldt og samarbejdsorienteret i udbudsparadigmet.

Rammearkitekturen

I Kit@ er vi dybt involveret i arbejdet i KL og Kombit-regi med at etablere en fælleskommunal it-rammearkitektur

Jeg er udmærket klar over, at det ikke rydder forsider i nyhedsstrømmen. Men indholdsmæssigt er det nok det mest innovative og væsentlige initiativ inden for digitalisering. Her vil vi i de kommende år fastlægge rammerne for de komponenter, der indgår i de digitale proces-flow og informationskæder, som baner vejen for digital selvbetjening og borgerservices i cyberspace.

Og hvorfor er det så lige, jeg mener, det er innovativt? Jo, fordi det vil kunne åbne markedet for leverancer af løsninger til det offentlige, så det ikke kun er forbeholdt store leverandører. Når en standard for en servicekomponent – for eksempel en udbetaling, en indbetaling eller ansøgning om en ydelse – først er defineret, så kan alle it-leverandører i princippet byde på opgaven, og ikke kun dem, der i forvejen sidder på markedet eller som mener, de har en løsning, der passer til en kommunes behov.

Når kommunernes It-arkitekturråd først har defineret disse komponenter, bliver det ikke 98 kommuner, der enkeltvist bestiller en skræddersyet løsning til et bestemt behov. Så bliver det en komponent, der kan anvendes af alle kommuner i forbindelse med alle løsninger. Dermed bliver det også muligt for mindre og mellemstore leverandører i samarbejde med kommuner at levere deres helt specialiserede viden, og det bliver muligt at afprøve dem og teste dem i forskellige sammenhænge. Det er vi klar til.

Kritikken af kommuner

Jeg vil gerne understrege, at kommunerne løbende iagttager, hvordan tingene kan gøres bedre og billigere. Noget, der kan lægge en dæmper på den gode stemning og den åbne dialog om det nye er at blive mødt af fordomme om, at al kommunal opgaveløsning er ineffektivt og dårligt. Diskursen er her, at når bare privatiseringen øges, udvikler samarbejdet sig mellem det offentlige og det private. Og hvis kommuner udflager opgaver til private aktører, så venter lykken forude for samfundsøkonomien. Det har vi ikke set endnu, og før den private og offentlige sektor sammen med uddannelses og forskningssektoren udvikler nye netværksorienterede og ligeværdige samarbejdsformer, forbliver samarbejdet relativt konventionelt.

Ifølge Mandag Morgen er produktiviteten i det offentlige steget med 1,6 procent om året, og ligger dermed højere end i det private erhvervsliv. Dette skriver jeg ikke for at drille eller polemisere, men blot for at tilkendegive, at der er ved at ske noget med den offentlige opgaveløsning. Samtidigt peger det på, at OPP ikke alene er den eneste vej til innovation. Ifølge det samme nyhedsbrev fra Mandag Morgen vil landets fire største kommuner spare et trecifret millionbeløb på administration i 2013. ”Alene Odense Kommune forventer, at innovation kan gøre velfærden 125 mio. kr. billigere i 2013, stigende til godt det dobbelte, 264 mio. kr. i 2016.”

Stafetten går til Jørgen Bardenfleth

Så det handler ikke kun om ændrede udbudsregler. Det handler om at få bragt så meget forretningsmæssig viden i spil mellem it-leverandører og kommuner. Og er de store it-leverandører parate til det? Er de parate til at give plads til mindre og mellemstore leverandører? Jeg vil gerne give stafetten videre til IT-Branchens formand Jørgen Bardenfleth, Microsoft, som i øvrigt også er formand for det nye Vækstteam for IKT og digital vækst, der skal komme med anbefalinger til regeringen.

Om Jørgen Kristensen Rasch

Jørgen Kristensen Rasch er formand for Kit@ og digitaliseringschef i Egedal Kommune. Han har siden 2008 været formand for Kit@ og været med til at sætte digitalisering i det offentlige på dagsorden. Han er medlem af porteføljegruppen i Kombit og er desuden medlem af kommunernes It-arkitekturråd i KL. Senest er han valgt ind i det nye nationale sikkerhedsråd for digitalisering.

 

Mest Læste

Annonce