Otte ud af ti børn i plejefamilier er blevet bedre til at læse, og seks ud af ti børn er blevet bedre til matematematik. Det er de foreløbige resultater af et forsøg, Mariagerfjord Kommune har gjort med særligt fokus på læring i arbejdet med anbragte børn.
Forsøget har løbet over et år og er støttet af Fremfærd Særlige Behov. En gruppe tilfældigt udvalgte plejefamilier med børn i skolealderen blev tilbudt støtte af en læreruddannet supervisor, hvor samtaler og vejledning havde fokus på læring og de udfordringer, der kan være ved at gå i skole. For at kunne vurdere, om supervisionen havde effekt, blev der også udvalgt en kontrolgruppe, som i første omgang ikke fik tilbuddet. Her gik kun 25 pct. af børnene frem i læsning og matematik.
Mere fra Viden på Tværs
Supervisionen og hele arbejdet med de anbragte børns læring har gjort en stor forskel, konstaterer projektleder Louise Skovhus.
- Vi er blevet positivt overraskede både over de udtalelser, der er kommet fra plejefamilierne og over den fremgang, der har været for børnene. Den overgår de forventninger, vi havde, især fordi forsøget er forløbet over en ret kort periode, fortæller hun.
Forsøget er blevet evalueret dels gennem sammenligning af LUS-test og Mattest for børnene før og efter supervisionen, så man har kunnet måle, om der er en fremgang for børnene. Dels gennem spørgeskemaer til plejefamilier og lærere.
Erfaringer gives videre til andre kommuner
Mariagerfjord Kommune har gjort sig en række erfaringer med pilottesten, som man nu giver videre til andre kommuner, der har vist interesse for at gøre noget lignende. Men erfaringerne tager kommunen også selv videre med sig i arbejdet med læring og udsatte børn fremover.
Den læreruddannede supervisor Niels Graarup er blevet fastansat, og man overvejer at udbrede metoderne og det særlige fokus på læring til arbejdet med andre målgrupper af familier. F.eks. udsatte familier eller plejefamilier med yngre eller ældre børn.
Den faglige fremgang for børnene er en succes, men derudover er der især én ting, som er lykkes rigtig godt, mener supervisor Niels Graarup:
- Det mer-fokus, vi har haft på skolegang, er smittet positivt af i hele organisationen. Det gælder alle, der har med familierne at gøre, lige fra socialrådgivningen til PPR. Man har ofte tendens til at kigge på opvækst og de sociale ting først med argumentet, at vi skal have folk til at fungere, før vi kan fokusere på det faglige. Her har vi vendt det rundt. Det har været rigtig spændende, fortæller Niels Graarup.
I arbejdet har Niels Graarup og hans kollegaer ikke kigget så meget på, hvad barnet har svært ved, og hvilke særlige indsatser, der kan gøres rundt om barnet, men mere på, hvad der rent fagligt kan skrues på lige nu og her.
En af de ting, som Niels Graarup og nogle af plejefamilierne har arbejdet med helt konkret er, hvordan læsetræning kan blive en del af hverdagen i familierne. Det er ikke altid nemt, når børnene kommer sent hjem og er trætte. Nogle plejefamilier har arbejdet med systematisk træning i at læse og genfortælle tekster, som er valgt i samarbejde med børnenes lærere. Først en side hver dag og derpå to sider. Blandt emnerne, som supervisor, familie og lærere sammen har arbejdet med, er også lysten til at gå i skole og fokus på, at det særlige forløb for plejebørnene ikke opleves som ekskluderende i forhold til være en del af klassen.
En af supervisionerne er foregået som en gruppesupervision, hvor flere familier har udvekslet erfaringer, og det har de også haft stor glæde af.
Fra pilotprojekt til drift
Et spørgsmål, som både Niels Graarup og Louise Skovhus har mødt i løbet af projektet, er: Hvorfor er det lige de udvalgte børn og familier, der får støtten?
Projektdesignet betød, at plejefamilierne og børnene var tilfældigt udvalgt i projektperioden, ligesom plejefamilier og børn i kontrolgruppen var tilfældigt udvalgt. I projektgruppen kunne der derfor godt være børn, som klarede sig fint i skolen. Det gjorde man for at kunne påvise, at forskellen i resultaterne før og efter forsøget sandsynligvis skyldes arbejdet med familierne og skolen.
Det bliver der lavet om på nu, hvor projektet står overfor at blive et fast tilbud.
- I ledergruppen er vi igang med at overveje, hvordan vi i fremtiden udvælger børn og familier. Er det alle, der skal have tilbuddet? Skal nogle have ekstra supervision og vejledning? Og skal vi have sat en ekstra supervisor ind, som har blik for de små børns læringmønstre, så vi kan gøre en tidlig indsats, siger Louise Skovhus.
Fakta:
Projektet er støttet af Fremfærd Særlige Behov. Der er givet støtte til ni projekter i kommunerne, som arbejder med nyspecialisering og inklusion. Læs mere om de øvrige projekter her.
