Borgerinddragelse forudsætter nye kompetencer

Velfærd

02/04/2017 08:38

Kommunerne er i gang med at gentænke de centrale velfærdsområder og velfærdsløsninger. Temaet var også til debat på KL's Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg, hvor politisk fokus var på, at borgerinddragelse er en oplagt tilgang og et nyttigt redskab.

Borgerinddragelse kan aktivere det lokale demokrati og kan skabe større forståelse for de politiske beslutninger, men det kræver også specifikke kompetencer, nøje planlægning og grundig forventningsafstemning.

COK på DenOffentlige

COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling. 

Læs mere om COK her. 

Læs mere om at blive redaktør her.

Kommunerne har en lang tradition for at inddrage borgerne fx i forbindelse med høringer, skole- og brugerbestyrelser og i disse år afprøver kommunerne nye former for § 17 stk. 4-udvalg, hvor borgere, erhvervsliv og andre interessenter bliver tildelt en central rolle.

LÆS OGSÅ: Der er mere borgerinddragelse

I de inddragende processer er det vigtigt, at kommunerne på forhånd har forventningsafstemt, hvor meget eller hvor lidt direkte indflydelse borgerne har. Sker det ikke, vokser risikoen for utilfredse borgere. O!e finder den konkrete forventningsafstemning ikke sted hverken i byrådssalen eller i et af de stående udvalg, fordi størstedelen af borgerinddragelsen finder sted lokalt rundt om i de kommunale institutioner og i konkrete projekter.

Kommunernes mange fagprofessionelle socialrådgiveren, sygeplejersken og skolelæreren indtager en ny rolle, som kræver nye kvalifikationer, når de lokalt afstemmer forventningerne med borgerne og brugerne.

Der er behov for, at kommunerne sikrer sig, at de fagprofessionelle har de fornødne kompetencer til at forestå den rette forventningsafstemning, når brugerne og borgerne bliver inddraget i såvel beslutningsproces som løsning af de kommunale velfærdsopgaver.

En vellykket proces med borgerinddragelse forudsætter svar på følgende: Hvordan varetager de fagprofessionelle forventningsafstemning og borgerinddragelse uden at miste faglighed, troværdighed eller autoritet? Hvilke proces-kompetencer bør de fagprofessionelle som minimum besidde? Hvilken metode vil den enkelte kommune satse på, når den inddrager borgerne Samskabelse, Styrket Borgerkontakt eller noget helt tredje?

Alle kommuner anvender i større eller mindre grad borgerinddragelse, men mange efterlyser redskaber og mere viden om, hvordan de kvalificerer de fagprofessionelle til at arbejde med det.

Borgerinddragelse er et bud på, hvordan kommunerne kan arbejde med en anden ressourcetænkning og med lokal værdiskabelse. Det handler om at tænke i løsninger sammen med borgerne i stedet for løsninger for borgerne.

I COK har vi derfor sat fokus på Samskabelse i flere af vores udbud. Fx er DOL-modulet - Ledelse af aktivt medborgerskab og samskabende processer et gennemgående element i vores proceskonsulentuddannelse.

COKs erfaring er, at succesfuld borgerinddragelse kræver en veltilrettelagt proces, hvor forventninger er omhyggeligt afstemte, og hvor kommunen har sikret sig, at de fagprofessionelle besidder de fornødne kompetencer til at sikre, at borgerne og erhvervslivet kender præmisserne for deres deltagelse.

Det kan give politikere og embedsmænd ny viden om de områder, de dagligt regulerer, og borgerne vil påtage sig et endnu større medansvar for de kommunale beslutninger. En sand win-win-løsning.

Indlægget har været bragt på danskekommuner.dk den 23. marts 2017.

Mest Læste

Annonce