På en enkelt formiddag har vejlederteamet på Vorbasse Skole talt sig frem til det, de har manglet længe: En model for hvordan, de skal vejlede deres kollegaer i læringsmålsstyret undervisning.
- Vi syntes, at det kunne være en god idé at bruge noget tid sammen i vejlederteamet og afstemme, hvordan vi hver især tænker læringsmålsstyret undervisning, og hvordan vi bør gå ud og vejlede vores kollegaer.
Sådan siger Torben Precht Jensen, der er skoleleder på Vorbasse Skole i Billund Kommune, om den snak, han så, at skolens vejledere manglede at have.
- Når man kigger på Undervisningsministeriets materialer omkring læringsmålsstyret undervisning, så angiver det selvfølgelig en retning. Men det havde vi brug for at få fordøjet og omsat til noget, der kunne blive til vores eget, siger Torben Precht Jensen.
En simpel model
Vorbasse-modellen er en simpel model for, hvordan skolens vejledere skal gå i dialog med de øvrige kollegaer om læringsmålsstyret undervisning. Modellen sætter fokus på ministeriets mål, lærer- og elevforudsætninger, differentierede læringsmål, aktiviteter, feedback og evaluering. For hvert punkt præsenteres en værktøjskasse med metoder til at fremme dialog og fokus.
Det er ikke raketvidenskab – til gengæld har de selv lavet den, og det har nogle klare fordele, forklarer skolelederen på Vorbasse Skole:
- Jeg kan se, at det har virket at have den her snak i forhold til vores pædagogiske møder, hvor vejlederne har talt om læringsmålsstyret undervisning med udgangspunkt i den nye model. Jeg kan tydeligt høre en forskel, og jeg kan tydeligt se, at det ville have været en anderledes snak og en anderledes læring, hvis vi ikke havde brugt en dag sammen med vejlederteamet til at drøfte det her, siger Torben Precht Jensen efterfølgende.
Havde brug for at fordøje målene
Det var vigtigt for Torben Precht Jensen, at vejlederteamet på Vorbasse Skole tog snakken om læringsmålsstyret undervisning. Skolen er nemlig en del af Program for Læringsledelse, hvor læringsmålsstyring er en af grundtankerne i forhold til at udvikle god undervisning og skabe gode læringssituationer for skolens børn.
- Det handlede om at få vendt, hvordan vi forstår Undervisningsministeriets mål og få et overblik over, hvordan vi skal forholde os til dem, siger Torben Precht Jensen.
Det var med det i baghovedet, at Torben Precht Jensen gik i gang med at efterlyse en, der kunne skabe overblikket i en ny slags proces.
- COK skulle hjælpe os med at styre processen. Vi tænkte, at det var en god idé at få en konsulent ind udefra, der ikke kendte os i forvejen, og som kunne se på tingene med helt friske øjne”, siger Torben Precht Jensen om COKs rolle.
COK kan agere i kaos
Chefkonsulent i COK, Astrid Kilt-Lindblad, blev den, der skulle stå for at skabe grobund for processen, hvor vejlederne på Vorbasse Skole skulle udarbejde en model for, hvordan de arbejder.
- COK er den neutrale part, der har målet for øje men stadig vil alle det bedste. Samtidig kan vi agere i det kaos, der opstår, når man kaster en proces op i luften, og vi kender de redskaber, der er brug for undervejs, siger Astrid Kilt-Lindblad.
Det var vigtigt for Astrid Kilt-Lindblad, at vejlederne selv kom frem til en model, de var enige om. Kun sådan kan de føle medejerskab og lyst til at arbejde videre med den.
- Vi lavede en åben proces, hvor vejlederne skulle gøre rigtig meget selv. Vi gav dem f.eks. 10 minutter til at tegne en model over det, de havde snakket om, og det gav dem virkelig et skub. Vi troede først, at vi ikke kunne nå frem til en model den dag, men til sidst gik kabalen op, og de sagde: “Jamen, det er jo sådan her, vores model skal være", uddyber Astrid Kilt-Lindblad og slutter:
- Det, som virkede som et stort mål til at starte med, nåede vi, og vi kom frem til en model, som vejlederne tog ejerskab til og havde lyst til at arbejde videre med.
