Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne holdt et imponerende højt reform- og omstillingstempo. Kommunerne er forandringsmotoren i det danske velfærdssamfund og sikrer løbende innovation og øget kvalitet. En rolle som afføder høje krav til fagfaglige såvel som ledelsesmæssige kompetencer.
COK på DenOffentlige
COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling.
Læs mere om COK her.
Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, der netop er aftalt mellem regeringen og KL, er seneste bølge i det forandringsfarvand som kendetegner den kommunale sektor. Med programmet følger forventninger til, at landets 98 kommuner fortsat udvikler og moderniserer den kommunale velfærd til gavn for borgerne inden for en stram økonomisk ramme.
Idéen bag Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er, at der hvert år bliver udviklet et bruttokatalog med et antal indsatsområder. I 2017 har regeringen og KL i fællesskab udvalgt fem områder, der skal føre til effektivisering til en værdi, der skal frigøre 1 mia. kroner fra de kommunale budgetter.
Omstillingen i kommunerne kræver, at der både arbejdes med den klassiske hard core økonomiske styring af områderne og innovativt og samskabende med inddragelse af medarbejdere og borgere i udvikling af nye og bedre løsninger. Det er svært, men kommunerne er godt i gang og samarbejder om opgaverne på kryds og tværs og lærer af hinanden.
Det sker bl.a. i KL’s styrings- og effektiviseringsprogram. Her er mange kommuner gået sammen om at udvikle løsninger på komplekse problemstillinger til gavn for alle borgere og kommuner. Programmet ventes at afføde forslag til, hvordan man ledelses- og styringsmæssigt kan arbejde med omstillingen af kerneopgaverne og samtidig sikre øget effektivitet.
Ledelse- og kompetenceudvikling bliver et af nøgleordene, hvis kommunerne skal indfri målsætningen i Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Kun med tilstrækkelig viden og de rigtige kompetencer er kommunerne i stand til at forny og udvikle den kommunale velfærd i en sådan grad, at programmet lever op til forventninger.
Men ny viden og nye kompetencer skal også bindes sammen og sættes i spil på nye måder. Det er en svær ledelsesmæssig opgave på én gang at skulle styre med klassiske instrumenter, sikre stærk faglig ledelse og samtidig frigøre potentialer til nytænkning, samarbejde og innovation hos måde medarbejdere og borgere.
De fagprofessionelles kompetencer og motivation skal sættes i spil og understøttes og borgerne skal inddrages på nye måder. Der er samtidig behov for at nedbryde skellene mellem de forskellige fagområder i højere grad arbejde på tværs af fx social- og sundhedsområdet, om udviklingen af hele børne- og ungeområdet, indsatsen for de unge osv.
Fremtidens kommunale ledelse og ledelsestilgang kommer til at handle om, hvordan man som leder og ledelsesteam kan arbejde i denne kontekst og styrke kommunens kapacitet og evnen til at sætte kompetencerne i spil. Det kræver ledelsesmæssigt mod i hele ledelseskæden – også hos politikerne.
Indlægget har tidligere været bragt på danskekommuner.dk
