Præsident Erdogan er begyndt at forfølge sine kritikere selvom det er gymnasieelever.

16-årig i retten for at fornærme Erdogan

Tyrkiets præsident Recep Erdogan tåler ikke offentlig kritik. Han retsforfølger alle, der "fornærmer" ham, om de så er kendisser eller gymnasieelever

I Tyrkiet skal en 16-årig gymnasieelev fredag for retten, tiltalt for fornærmelser mod præsidenten, efter han i en tale anklagede Recep Erdogan og præsidentens parti for korruption. Eleven kan risikere op til fire års fængsel.

Gymnasieeleven gør følgeskab med adskillige fremtrædende journalister, kendisser og andre studerende, der ligeledes er tiltalt for at fornærme præsidenten. 


Recep Erdogan er kendt for at lade sine kritikere retsforfølge, både da han besad premierministerposten og nu som præsident. Modstandere beskylder ham for stigende storhedsvanvid og for at undertrykke oppositionen.

- De her sager, hvor folk bliver retsforfulgt for at fornærme præsidenten, er alle sammen symbolsager. Recep Erdogan tolererer ikke kritik, når den bliver fremsat i offentligheden, siger lektor Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitets institut for tværkulturelle og regionale studier.

Gymnasieelevens sag skærpes, fordi han påstod, at præsidenten er korrupt. Recep Erdogan og hans parti AKP blev i 2013 ramt af en korruptionsskandale og har siden konsekvent og systematisk forfulgt alle, der taler om sagen, fortæller Daniella Kuzmanovic. 

Erdogan blev valgt som premierminister i 2003 og styrede landet til 2014, hvor han i august blev valgt til præsident. 

I Tyrkiet har premierministeren den reelle magt, og præsidenten er et symbolsk overhoved. Men for Erdogan har det været svært at slippe magten.

- Præsidenten har visse beføjelser i forfatningen, som han har brugt til det yderste. Han har ingen intentioner om at være en symbolsk præsident. Det signaleres i alle henseender, at han stadig sidder med den reelle indflydelse og magt i sit parti AKP, siger Daniella Kuzmanovic.

I sin tid som præsident har han ifølge kritikere retsforfulgt 84 personer for fornærmelser, siger advokaten Benan Molu til AFP.

Hvor den forrige præsident Abdullah Gül var mere favnende, er Erdogan som det første folkevalgte overhoved meget tydeligt præsident for de, der stemte på ham. 

- På papiret er der ikke sket ændringer. Men i praksis ses en helt anden type præsident. En der hævder sin magt og bruger sit folkevalgte mandat samt al den indflydelse og politiske kapital, han har i AKP, til at være en stærk præsident, siger Daniella Kuzmanovic.

Befolkningen i Tyrkiet ser sagen mod den 16-årige gymnasieelev som en overreaktion, da han bare er en knægt. 

Men sagen og adskillige lignende rører ikke ved præsidentens og AKP's popularitet. Før parlamentsvalget i juni står AKP i meningsmålingerne til at få 40-45 procent af stemmerne. 

/ritzau/

Emneord: Tyrkiet, Udland, Recep Erdogan
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 04.11.14 Infrastruktur
    Helveg: Startskud til et dansk vindeventyr i Tyrkiet

    Tyrkiet vil øge sin andel af vedvarende energi til 30 pct. og tidoble mængden af vindenergi frem mod 2023. Det er en unik mulighed for danske vindmølle-producenter, der på seneste har vundet store ordrer i landet. I dag rejser klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen til Istanbul for at tale ved en tyrkisk vindkonference og besøge danske virksomheder.