1813-skandalen: Døve ledere og blinde politikere

Skandalen om 1813 i Region Hovedstaden er ifølge politiker et symptom på en “syg kultur”. Meget peger på, at ledelsen har forholdt væsentlige informationer for politikerne, mens politikerne har stillet sig tilfredse med skåltaler frem for dokumentation. Kun Konservative og Dansk Folkeparti har været kritiske.

Skandalen om Region Hovedstadens håndtering af den nye akuttelefon vokser sig hele tiden større. En gennemgang af forløbet op til premieren viser, at politikerne kunne have undgået skandalen, hvis deres ledere havde været mere åbne.

DenOffentlige har gennemgået beslutningsgrundlaget og talt med flere kilder fra forløbet. Denne gennemgang viser, at politikerne allerede i august 2013 kunne have forebygget flere af de problemer, der plager akutsystemet i dag. Det viser også, at lederne havde mere travlt med at lægge låg på udfordringerne end at forholde sig til dem. Et præsentationsmøde om det nye akutsystem kort før jul står for det nyvalgte konservative medlem, Mette Abildgaard, som topmålet af en “syg kultur”.

“På mødet redegjorde ledelsen for status, og gav os en paradepræsentation, der gav indtryk af, at alt var i sin skønneste orden. Man fortalte os overhovedet ikke om de problemer, som man stod med,” fortæller Mette Abildgaard.

DenOffentlige har set præsentationen fra mødet, hvor deltagerne blandt andet bliver orienteret om, at der er international opmærksomhed og ros til Region Hovedstadens arbejde med akutsystemet. Blandt andet vises i præsentationen forsiden af et internationalt magasin, der fremhæver den danske akutløsning.

“Det var skåltaler med henvisning til, at hele verden kigger mod den danske model,” fortæller Mette Abildgaard.

DenOffentlige har talt med redaktøren bag magasinet, Ambulance Today, Declan Heneghan. Han fortæller, at forsiden og temaet i bladet er finansieret af private annoncører, og at Region Hovedstaden efter bladets udgivelse købte 1000 eksemplarer til egen distribution. 

Redaktøren rejste sammen med en kollega rundt i Danmark i to uger, og lavede derefter magasinets tema om Danmark med skriftlige indlæg fra såvel sundhedsminister Astrid Kragh som den nye regionsrådsformand Sophie Hæstorp-Andersen. Magasinet er fra sommeren 2012 og dermed lavet godt et år inden Regionen traf formel beslutning om en 1813 model, der inkluderede opsigelse af lægevagten. Redaktøren af magasinet fortæller, at ideen om et enstrenget akutsystem også er kendt i Storbritannien, men erfaringerne viser, at bemandingen af telefonen skal ske af personale der har solid erfaring med akut- og krisesamtaler.  

“Her kommer man ikke rigtig uden om de læger, der har erfaring fra lægevagter og det personale, der har erfaring fra ambulancekørsel,” mener redaktøren.

Ledelsen hælder lægerne ud

Dermed sætter Declan Heneghan fingeren på en af Region Hovedstadens største udfordringer med akutsystemet. Regionens ledelse erklærede ifølge flere kilder direkte krig mod de læger, man skulle trække viden fra og i øvrigt samarbejde tæt med fremover med opsigelsen af lægevagten.

“Starten på den her skandale er den 5. marts 2013, hvor lægerne kan læse i pressen, at Regionen har opsagt kontrakten mellem de praktiserende læger og Region Hovedstaden vedrørende vagtlægekørsel. Jeg fik det at vide om aftenen samme dag,” siger Lene Kaspersen, Konservativt medlem af Regionsrådet.

Opsigelsen af aftalen med lægerne startede en krig, som politikerne fik medansvar for syv dage senere, da Regionsrådet havde møde og formelt vedtog 1813-modellen. Lægerne blev forargede over, at de skulle læse i pressen, at regionen ville opsige aftalen med dem.

Af referatet fra Regionsrådsmødet 12. marts fremgår det, at Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod.

Krigen mod lægerne

Selvom Regionerne så tidligt som i 2009 fremlagde en vision om “Fremtidens sammenhængende akutsystem” traf Region Hovedstaden først formel beslutning om at integrere lægevagten og indføre 1813 akuttelefonen den 12. marts 2013.  I beslutningsgrundlaget står der intet om den tekniske infrastruktur, der skal virke fra starten, og såvel Dansk Folkeparti som Konservative stemte imod med den begrundelse, at “der ikke foreligger en fyldestgørende beskrivelse af funktionernes drift og bemanding – herunder hvem der skal rekrutteres til at bemande funktionerne – ligesom de økonomiske konsekvenser ved ordningens etablering og drift ikke er dokumenteret, og idet forslaget burde have været sendt i høring forud for regionsrådets behandling.”

Efterfølgende voksede problemerne netop på de områder, som særligt Konservative påpegede og Dansk Folkeparti tilsluttede sig.

I løbet af sommeren 2013 bliver situationen alvorlig. Regionens opførsel omkring opsigelsen af samarbejdet og de efterfølgende overenskomstforhandlinger, der minder om forløbet med lærerne, skaber krigsstemning i de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Samarbejdet går i hårdknude, og Regionen bliver tvunget til at finde alternativer til de alment praktiserende læger, når den skal besætte lægestillingerne i akutsystemet. Det er ifølge flere kilder her, kæden hopper af for såvel regionen som lægerne.

“Der er ingen tvivl om at PLO følte sig løbet over ende ved overenskomstforhandlingerne, hvor de blev presset urimeligt. Opsigelsen af PLO som lægevagt ses som forlængelsen af den magtkamp, de følte sig ramt af fra politisk side. De blev opsagt og har så ikke ønsket at deltage i den nye ordning,” fortæller en speciallæge, der har fulgt udviklingen. Han erkender dog, at lægernes reaktion kan minde om en egentlig boycot af regionens planer.

Lægernes reaktion medførte, at regionen måtte finde alternativer til alment praktiserende læger. Men den konsekvens blev politikerne på intet tidspunkt præsenteret for. I stedet blev lægebehovet redefineret. Således vil en psykiater i værste fald kunne antages på en lægevagt, hvor han skal tilse borgere med en brækket arm eller forstuvet fod.  

“Problematikken med 1813-læger er, at de er få og muligvis ikke kvalificerede. Man anerkender overhovedet ikke, at opgaven som læge på 1813 er lige så kompleks som i lægevagten. Nu kan en hvilken som helst læge åbenbart tage en lægevagt og vejlede borgere over telefonen. Som jobbeskrivelsen er, ville jeg kunne arbejde i 1813, men har ingen kompetencer som alment praktiserende læge,” siger lægen.  

Samtidig er speciallæger, der har gennemgået over ti års uddannelse oven i lægestudiet, inddraget i akutordningen. Eksempelvis skal specialuddannede børnelæger bruge dyr overkvalificeret tid på almene områder.

“Det belaster de pædiatriske afdelinger unødigt, når speciallæger nu skal se på forkølelser i stedet for at bruge deres tid på de børnepatienter, der er indlagt på hospitalerne. Det profileres som et kæmpe løft, men er helt unødvendigt spild af kompetencer,” påpeger lægen.

Kejserens nye klæder

Han mener Regionen manipulerer groft med løsninger, og kalder måden at sælge akutsystemet på, for kejserens nye klæder.

“Man sælger idéen om at sygeplejersker med seks ugers kursus er fuldt ud på højde med speciallæger, som har års uddannelse i netop deres speciale bag sig. Det er da dybt problematisk. Det er så åbenlyst en forringelse af akuttilbuddet, at det ikke behøver forklaring,” mener kilden.

Når sagen endnu ikke er blevet større, mener han det skyldes, at kritikken kommer fra lægerne selv.

“Når det påpeges af læger skydes det ned som fagsnobberi og hentydninger til en økonomisk dagsorden, men praktiserende læger har typisk hentet fem procent af deres indkomst fra lægevagten,” siger kilden, der betragter akutskandalen som fuldstændig fastlåst.

“PLO går aldrig tilbage til 1813 med mindre de får den første telefoniske kontakt, og den vil politikerne aldrig afgive, da det vil være et knæfald og en indrømmelse,” mener kilden.

En anden kilde, der har fulgt forløbet tæt, siger.

“Rent faktisk er vi lige præcis uddannet til den opgave: at finde nålene i høstakken. En proces baseret på mange års mønstergenkendelse og vidensbaseret referenceramme. Det er nu erstattet af ringere faglighed og en algoritme. Ingen læger tør arbejde "bag" en sygeplejerske, fordi fejlraten bliver for høj. Det er samtidig forandringer kørt igennem uden saglighed og uden at tale med PLO, der ved mest om opgaven.”

Dermed peger kilden på en alvorlig knast i forberedelsen af 1813. De læger, der har erfaringen med vagtlægeordningen er sat ud på et sidespor, og dermed skal systemet etableres uden reel historisk indsigt og erfaring med de tusindvis af kald, som 1813 skal tage sig af. Lene Kaspersen fra Konservative er rasende.

“Det her projekt knækker, fordi embedsværket vil have det gennemført uanset hvad,” mener politikeren, der er gammel lægesekretær.

Udfordringer opstår, men gemmes væk

På regionsrådsmødet den 20. august begynder udfordringerne da også at tegne sig.  Men de er gemt væk i sagsfremstillingen.

I et fire sider langt beslutningsoplæg til Regionsrådet fremgår følgende passage mellem to afsnit om “Tekniske løsninger (IT)”:

“I en overgangsperiode forventes derfor behov for flere ressourcer til manuelle registreringer i akutmodtagelserne/-klinikkerne”

Oversat til dansk betyder det, at systemet ikke kan være helt klart til den 1. januar. Ifølge referatet af regionsrådets møde stemte kun Konservative og Dansk Folkeparti imod.

Efter august var akutsystemet på regionsrådets dagsorden såvel i september, hvor konservative Nina Berrig havde anmodet om en redegørelse, og igen i december, hvor Lene Kaspersen fra Konservative havde anmodet om en redegørelse.

Hertil kommer arrangementet den 20. december, hvor regionens ledelse havde inviteret til informationsmøde om akutsystemet.

Ingen af gangene fremlægger regionens ledelse en sagsfremstilling, som fremhæver de udfordringer og manglende elementer, som man ved kommer, når akuttelefonen lanceres 1. januar.

Alligevel har politikerne dels i kraft af den almindelige sagsbehandling og dels særligt de Konservatives vedholdende anmodning om redegørelser har haft rig mulighed for at udfordre de informationer, man er blevet forelagt.

Et flertal i regionsrådet fastholdt dog hele vejen beslutningen fra marts 2013.

Ifølge Mette Abildgaard fra Konservative handler det om en syg kultur.

“Jeg tror det handler en syg kultur i systemet, hvor man tror man skal beskytte systemet i stedet for at forbedre det. Man er så fokuseret på at det hele skal være flag og lagkage,” siger hun.

DenOffentlige har forsøgt at få en kommentar fra lederen af Region Hovedstadens prehospitale område, men Freddy Lippert er ikke vendt tilbage.

De Konservative har bedt om at få en redegørelse for, hvorfor man så sent som på regionsrådsmødet i december afviste at udsætte akut-premieren på trods af, at flere af problemerne må have været ledelsen bekendt. Punktet bliver behandlet på et ekstraordninært møde Regionsrådet tirsdag 21. januar.

 

Emneord: 1813, Akuttelefon, Akutberedskab, Mette Abildgaard, Politikere, Ledelse, Region Hovedstaden, Konservative, DF, Chefredaktør Nick Allentoft
Samfundssind v. Nick Allentoft på DenOffentlige.dk Tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk....
Aktivitet: Artikler: 88 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.01.14 Karin Zimmer
    Vedr. Kommentar fra "speciallægen" til 1813-skandalen

    Tak for et særdeles lødigt og gennemarbejdet indlæg. Det er synd at skribenten ikke står frem med navn og "rang" Det betyder nemlig at indlægget ikke uden videre kan tages seriøst og bruges i andre sammenhænge, f.eks som opslag på Bevar Lægevagten. Derfor, kom frit frem frem, hvem er du?

  • 25.01.14 Line Munch - Petersen
    Super kommentar.

    Ville egne sig som kronik, let omskrevet.
    Jeg må nøjes med at gætte på, hvorfor du ikke har sat dit navn under, men jeg gætter på at du er Regionsansat og bekymret for repressalier ?

  • 24.01.14 speciallægen
    1813

    Vedr. regionens nye vagtordning.

    Efter en uges tid, hvor regionen med den af smarte kommunikationsfolk oppustede historie om de såkaldte chikaneopkald til 1813 både har forsøgt og formået at lægge hele lægestanden for had og dermed fjerne hele opmærksomheden fra alle problemerne i den nye akutordning, er det godt at se, at der i det mindste stadig resterer eet kritisk medie, som er i stand til holde fokus og foretage en relevant analyse af denne betændte sag.
    Men lad os alligevel starte med denne såkaldte chikanesag.

    Her påstod regionen først, at 13 læger skulle have stået bag ialt 780 såkaldte chikaneopkald til 1813. At det kun var 4 telefonnumre, som regionen havde kunnet påvise tilhørte læger, var åbenbart ligegyldigt.
    At man herefter også hængte en helt uskyldig læge i Nordjylland ud som bagmand for dette, illusterer blot den manglende seriøsitet.
    Hele denne historie blev endvidere underbygget med tv-interview med de arme sygeplejersker og forskellige chefer i regionen.

    Faktum var jo imidlertid, at regionen bevidst havde snydt på vægten.
    Først blev det påvist, at flere opkald var oplistet indtil flere gange på de fremlagte opkaldslister, som man derfor måtte justere ned med 52 opkald.
    Hvor mange af de restwerende opkald på disse lister, som også var rent fusk, fejl eller direkte fiktive og konstruerede til lejligheden af regionen, er der desværre ingen udenforstående, som ved. Og regionen vil naturligvis næppe ud med sådanne oplysninger. Men med de mange usandfærdige historier, som regionen iøvrigt er fremkommet med i denne sag om 1813, forekommer det ikke at ligge fjernt at forestille sig, at regionen også har konstrueret fiktive opkaldslister.

    Under alle omstændigheder kom det så senere frem, at regionen netop kun havde kunnet identificere 4 læger, hvoraf een læge dog angiveligt skulle have foretaget hele 255 opkald (hvis det da ikke også er fejl og konstruerede opkald fra regionens side), med 2 andre læger kun skulle havde foretaget hhv. 16 og 19 opkald, hvilket måske var lidt dumt, men reelt helt uden betydning. Hvad den sidste ud af de 4 læger skulle foretaget af opkald er derimod ikke blevet offentligt oplyst, men med regionens spin in mente har det således nok heller ikke været mange.

    Faktum er således, at der kun var een eneste læge, som måtte have foretaget uhensigtsmæssigt mange opkald til 1813.
    Så på baggrund af een enkelt læges uhensigtsmæssige eller tåbelige adfærd formåede regionen med særdeles velvillig medvirken af et logrende ulvekobbel af ukritiske danske medier at få lagt en helt lægestand for had.
    Godt spin fra regionens side. Men bestemt ikke glorværdigt for den danske presse.
    Og vel heller ikke glorværdigt for de regionspolitkere, som så ligeledes lod sig føre bag lyset af de inkompetente ledere for 1813 og på dette grundlag valgte at give systemet endnu en chance. Men det var jo nok også hele formålet med dette spin at fjerne politikernes fokus fra den inkompetente ledelse og planlægning og i stedet poste skylden på lægerne

    Og hvad så med de øvrige små 500 opkald på de fremlagte lister, som så åbenbart forsvandt igen - hvis de da overhovedet har eksisteret og ikke blot var fiktive og konstruerede. Men som regionen jo så alligevel ikke kunne påvise skulle være foretaget af læger.
    Har disse opkald overhovedet været reelle har det måske blot i stedet været journalister, regionspolitikere og måske regionens egen ledelse, som har stået for disse. Men det kommer jo nok heller ikke frem.

    Og lad os så gå lidt nærmere på problemerne med den nye ordning.

    For det første har regionen slet ikke sørget for at skaffe læger til at dække det behov, som man med rettidigt omhu havde kunne forudse, og end ikke til at dække det undervurderede vagtomfang, som man trodsalt havde planlagt.

    Disse problemer kunne regionen netop have undgået, idet man havde alle de nødvendige dimensioneringstal til rådighed fra den tidligere lægevagtsordning. Under denne blev alle patientkontakter således registreret og overført til regionen med henblik på afregning af de leverede lægeydelser med samtidig angivelser af de nøjagtige tidspunkter for disse patientkontakter (fordi honoreringen var afhængigt af tidspunktet for patientkontakten).
    Men disse statistikker har de ansvarlige i regionen jo åbenbart ikke fundet det nødvendigt at indhente og lægge til grund ved planlægningen.

    Bemandingen har man åbenbart heller ikke bekymret sig nærmere om. Og helt uden at bekymre sig relevante incitamentsstrukturer, har man også fastsat samme arbejdsbetaling på alle tider af døgnet, både dag, eftermiddag, aften, nat og weekend. Så måtte det da også være forudsigeligt, at man vil have svært ved at få folk til at arbejde aftener, nætter og weekends.

    De fleste nætter har der kun været 1-2 biler ud at køre, selvom der skulle have været 4, ligesom i den tidligere lægevagt.
    Mao. kun 1-2 biler til hjemmebesøg til 1.7 mio borgere.

    Medio december var der stadig over 70 ubesatte lægevagter om natten i januar. Og endnu flere på alle andre tidspunkter af døgnet.

    De fleste dage her i januar har der end ikke været tilsat læger til at køre lægevagter, taxaer er kommet, men de er så enten blevet sendt hjem igen eller er istedet blevet sat til at køre patienter ind til akutmodtagelserne.

    Patienter, som under den gamle lægevagt er blevet undersøgt og behandlet hjemme af en besøgende vagtlæge, er i mange tilfælde nu i stedet blevet hentet med en sygetransport og kørt ind til en akutmodtagelse.
    Det koster kassen, en ambulancekørsel koster 17-1800 kr hver vej, hvortil kommer de yderligere udgifter til en masse administrativt arbejde på akutmodtagelserne, registreringer, og unødvendige undersøgelser. Ialt adskillige tusinde kr. pr. patient. Hvor et vagtlægebesøg, som var fuldt tilstrækkeligt kostede ca. 300 kr.
    Herudover har ventetiden på en sygetransport visse dage været helt op på 8-1o timer.
    Mao vil patienter, som reelt er syge og skal ind på hospitalerne hurtigst muligt nu kunne risikere at skulle vente i talrige timer, udelukkende fordi man nu spilder sådanne transporter på reelt ikke særlige syge personer.
    I de forløbne 3 uger har 1813-centralen endvidere 8-10 gange forsøgt at indkalde (ekstra) lægeligt personale, specielt til nattevagter, eftersom man desværre har valgt heller ikke at have nogen beredskabsvagter.

    I det nye vagtskema for februar mangler man også fortsat at besætte 2/3 af nattevagterne, både som kørevagter og på 1813 visitationen, samt utallige andre vagter, specielt kørevagter og weekendvagter
    På akuttelefonen er de helt store ventetider, op til 1-1½ time, nu ved at komme ned. Men der har dog åbenbart fortsat, trods ekstra personale været op til 40 minutter i den seneste weekend.
    Dette er imidlertid kun ventetiden på at komme til hos den første sygeplejerske, skal man yderligere vente på en læge har der så været yderligere ventetider på op til 45 minutter ekstra.
    Og disse ventetider har regionen jo ikke ønsket at fremlægge.
    Plejehjem, som har ringet for at anmode om assistance til flere patienter, har kun kunnet afklare een patient for hvert opkald, fordi 1813's telefonsystem åbenbart automatisk afsluttede samtalen, når spl tastede ind, hvilken aktivitet den enkelte situation skulle udløse. Og så måtte plejehjemmet jo blot ringe op og vente 3-4 gange.

    Og på hospitalernes akutmodtagelser er patienterne væltet ind på de medicinske modtagelser, medens vagtlægedelen har været mindre belastet, fordi de nye visitatorer (spl) åbenbart ikke har kunnet vurdere alvorsgraden korrekt.
    Endvidere kører lægevagtsbilerne ud fra regionens domicil i Ballerup, hvor de tidligere kørte ud fra de lokale hospitaler.
    Det betyder, at man nu skal spilde op til en time hver vej - for både en lønnet taxa og en lønnet læge - når bilerne skal køre fra denne base til det første besøg, f.eks. på Amager, eller hjem fra sidste besøg.
    Det koster både tonsvis at unødige omkostninger, og forsinker naturligvis også sygebesøgene, så patienterne må vente længere.

    Endvidere har regionen heller ikke haft styr sine ansættelsesprocedurer.
    Man således også ansat læger, som var blevet smidt ud af den tidligere lægevagt.

    Og endvidere forlyder det, at der også allerede er blevet sendt inkompetente læger hjem, som var leveret af et vikarbureau.


    Edb-systemerne er håbløse.

    Edb-systemerne på 1813 kan end ikke tale sammen med hospitalernes edb-systemer, men kun meddele hospitalerne, at der kommer en patient.

    1813 kan således end ikke læse de notater, som er skrevet ved en konsultation på hospitalet.
    Dvs. hvis en patient har været inde på hospitalet på en vagtklinik og efterfølgende ringer til 1813 med nogle spørgsmål, f.eks. til en udskrevet medicin, kan visitatorerne slet ikke se, hvad der er sket på klinikken, hvilke undersøgelser, som er foretaget, hvorledes vagtlægen har vurderet situationen, eller hvilken medicin, som er udskrevet.
    Og så kan man jo starte helt forfra.

    Dette kan direkte være til fare for patienterne. F.eks hvis patienterne tilstand måtte ændre sig, og den visiterende læge eller sygeplejerske skal foretage en seriøs vurdering af den nye tilstand, eller hvis en udskrevet medicin er i restordre på et apotek, og den visiterende læge da må udskrive et andet præparat, uden nøjagtigt at vide, hvad der fundet ved den tidligere konsultation.

    Chefen for det nye system, Dr. Freddy Lippert, har oplyst at en af årsagerne til forsinkelserne i det nye system skulle være, at man foretager forskellige registreringer på patienterne, som så sendes til akutmodtagelserne, så disse ved lidt om patienterne på forhånd.
    Dette er der imidlertid intet nyt i, i systemet på den tidligere lægevagt har dette fungeret siden midt i 1990'erne. Så dette er naturligvis ikke en forklaring på forsinkelser og ventetider i det nye system.

    Men i den tidligere lægevagts edbsystem kunne de visiterende læger derimod også se notaterne fra patienternes klinikkonsultationer. Som anført ovf. er dette så ikke tilfældet i det nye system.


    Selvsamme chef for akutberedskabet Dr. Lippert fremstod i adskillige tv-interview i slutningen af december 2013 og påstod over for hele befolkningen at man havde alt på plads til at sætte 1813 igang.
    Selvom han naturligvis var fuldt bekendt med, at man intet var på plads. Her kan opmærksomheden blot henledes på, at regionen samtidigt havde været nødt til at entrere med et vikarbureau, vikteam, som jo ifølge en offentliggjort mail d. 23/12 da udbød over 100 ubesatte vagter i januar.
    Det kan da undre, at man fra journalisternes side ikke er i højere grad efterfølgende har gået denne Dr. Lippert nærmere på klingen. Hans troværdighed kan jo ikke just forekomme særligt stor. Han har jo som leder af hele denne satsning på nærmest løgnagtig vis ført hele befolkningen og måske også politikerne bag lyset.
    Bedre er det heller ikke med den såkaldte "enhedschef" for 1813, den tidligere overlæge Peter Gjersøe.
    I ugen 16-2o/12 afholdt regionen informationsmøder for de nye læger, som skulle ansættes i 1813.
    Og på disse møder stod dr. Gjersøe for præsentationen, og påstod - direkte i strid med sandheden - og således endog over for det ny personale - at alt var på plads i januar, inkl. hele vagtplanen.
    Det var også direkte uvederhæftigt - og så endog over for det nye personale, hans egne lægekolleger.
    For kun et par dage senere fremkom det jo, at man netop havde entreret med vikteam og havde over 100 ubesatte vagter i januar. Så denne "enhedschef" burde man vel også gå nærmere på klingen.
    At stå som dr. Lippert og bevidst føre hele befolkningen bag lyset bringer hele lægestandens troværdighed i fare, og at stå som dr. Gjersøe og bevidst føre sine kolleger bag lyset om hele tilrettelæggelsen af det nye system, endog læger, som man ønsker at få til at arbejde i dette nye akutsystem, er direkte uanstændigt.
    Der er derfor også en del, der håber, at disse to læger og deres adfærd vil blive indbragt for det etiske udvalg i lægeforeningen.
    Vedr. visitation / læger ell. sygeplejersker.
    Her skal ikke gøres noget forsøg på at nedgøre sygeplejerskerne. Blot nogle fakta.
    I den tidligere lægevagt var der typisk 13-14 læger på vagt i visitationen. De kunne klare opkaldene selv på helligdage med ret korte ventetider.
    I det nye system skal man så i stedet anvende 30-40 personer på visitationen, på det samme arbejde, men hvor det overvejende flertal jo så er sygeplejersker uden specialuddannelse.

    Forklaringen på ventetiderne kan således udelukkende være, at man åbenbart har valgt at ansætte lavere/dårligere uddannet og mindre erfarent personale til den nye 1813-telefon. Det er næppe en fordel for befolkningen.
    Dr. Lippert har senest i et læserbrev i Jyllandsposten d. 22/1-2014 atter anført, at sygeplejersker skulle være vant til at have første kontakt til patienterne i praksis og også modtager disse i skadestuerne.
    Der dog flere forhold, som invaliderer disse argumenter.
    I almindelige lægepraksis vil der således være tale om et relativt begrænset antal tilskrevne patienter, som således er kendte i forvejen, også af den visiterende sygeplejerske. Det er lidt anderledes, når der nu skal besvares opkald fra 1,7 millioner ukendte borgere.
    Og på skadestuerne ser man jo fysisk patienterne. Og det meste uddannede sundhedspersonale vil nu godt kunne se på en patient, om denne ser syg eller rask ud. Det er noget anderledes at skulle vurdere sådanne forhold per telefon, hvor man ikke kender patienterne i forvejen. Der fordres lidt bedre uddannelse og indsigt.
    Det har så været fremført, at sygeplejersker gennem flere år skullet have stået for visitation af patienter til skadestuerne i Århus.
    Imidlertid valgte man i 2011 - på baggrund af erfaringerne andre steder i regionen - i Region Midt netop at overføre denne funktion til lægevagten. Og ifølge de oplysninger der dengang i 2011 blev givet til offentligheden forventede regionen på baggrund af disse erfaringer netop at kunne spare 30-40.000 unødvendige skadestuebesøg ved at lade lægerne stå for denne visitation. Her kan blot henvises til artikler i medierne i nov-dec. 2011.
    Region Midt havde således allerede konstateret, at der gennemgående blev foretaget en mere kvalificeret visitation ved sætte speciallæger til dette arbejde.

    Endeligt har regionerne, tidligere amterne, i deres overenskomst med de praktiserende læger, netop selv betinget sig, at det kun måtte være speciallæger i almen medicin, som måtte udføre telefonvisitation, for at sikre. at de nødvendige kvalifikationer og den fornødne erfaring var tilstede og vel for at undgå, at forskellige læger under uddannelse skulle foretage denne funktion.
    Nu har Region Hovedstaden så selv taget lægevagtsfunktion tilbage, men herefter - som eneste region - samtidigt fuldstændigt valgt at glemme dette krav, og endog sat end ikke lægeuddannet personale til denne funktion.
    Det forekommer svært at se et sagligt rationale herfor eller en saglig begrundelse for, at dette skulle udgøre en forbedring for befolkningen.

    Vedr. de nye "børnelæger" på akutmodtagelserne.
    Dette var et element, som ret sent kom ind i den nye akutordning. Det fremgåt således af en artikel i Ugeskrift for Læger d. 20/1-2014, at det var en ide, som først kom på bordet godt to mdr. før den nye akutordning skulle starte, dvs. åbenbart først ca. i oktober måned.
    Imidlertid forlyder det netop også, at regionen kun fandt på at oprette dette børnespor, med såkaldte børnelæger, fordi regionen på det tidspunkt havde erkendt, at man ikke kunne få fat i tilstrækkeligt med speciallæger i almen medicin til at gå ind i det nye akutsystem og derfor i stedet fandt på at få en anden lægegruppe til at klare nogle af funktionerne.
    Man har imidlertid forsøgt at få det nye børnespor på 4 af akutmodtagelserne til at fremstå som en stor gevinst for befolkningen. Det kan nok diskuteres.
    For det første gælder dette jo netop ikke hele døgnet. Fra 8-16 på hverdage skal børnefamilierne jo fortsat kontakte egen læge, og efter kl. 22 kan en hvilken som helst tilfældig læge, som er på vagt, åbenbart se disse børn, det gælder således også flere af de forskellige hospitalslæger, som end ikke er speciallæger i almen medicin, men som kører for lægevagten, altså f.eks. kræftlæger på forskellige hospitaler, ortopædkirurger eller andet godtfolk.
    Og det forekommer da også lidt besynderligt, at egen læge, dvs. speciallæger i almen medicin, således regnes for fuldt kompetente til at se på børn fra kl. 8-16, men ikke fra 16-22.
    Og faktum er da også at de praktiserende læger normalt ser langt flere børn end børnelægerne på hospitalerne, thi hospitalslægerne har tidligere kun set de børn, som var blevet henvist Og det var trodsalt kun en ganske lille procentdel, måske eet ud af hver 30-40 børn, som tidligere er set på lægevagten.
    Endvidere er den overvejende del af de børnelæger, som nu skal virke på akutmodtagelserne kun læger under uddannelse til speciallæger i børnesygdomme eller almen medicin , mao. det er netop ikke speciallæger.
    Alt i alt er flere af disse "børnelæger" således langt mindre erfarne end de praktiserende læger, som hidtil har set børnene.
    At udråbe det nye børnespor til en fordel for børnefamilierne er således reelt at stikke befolkningen blår i øjnene.

    Vedr. ideen om etstrenget system:
    Det er da egentlig en glimrende ide - og også et krav fra staten - at lave et etstrenget system.
    Men her skal man imidlertid ikke glemme, at det var Region Hovedstaden selv, som i 2012 valgte at oprette 1813 som en selvstændig ny funktion, sideløbende med den daværende lægevagt. Og dermed skabte dette flerstrengede system. Regionen kunne da blot allerede dengang, som i Århus, have lagt hele denne funktion ind som en del af lægevagten.
    Men fra regionens side ville man netop have denne ekstra funktion, 1813, som så for at retfærdiggøre sig selv bl.a. også fik oplysninger om ventetider på skadestuerne, oplysninger, som man jo lige så godt kunne have givet til den daværende lægevagt.
    Så ifald regionen ikke havde ønsket det anderledes, ville det enstrengede system således kunne have været etableret langt tidligere, hvis man blot - som i region Midt - havde ønsket at lægge funktionerne ind under den allerede fungerende lægevagt.

    Vedr. økonomien.
    I sin begrundelse for det nye system påstod regionen så, at den skulle kunne spare et større mio-beløb i forhold til de tidligere udgifter til lægevagten. Det har man altid måtte tvivle på.
    Lægevagten fungerede således stort set uden hjælpepersonale, og kun med et par sekretærer og et par vagtchefer.
    I regionens nye ordning er der derimod et utal af administrativt personale, flere såkaldte enhedsschefer og sektionsledere, talrige sekretærer og endog hele to sekretærer blot til at lægge vagtplaner, en funktion, som i den tidligere lægevagt foregik maskinelt, pr. edb.
    Som et jobskabelsesprojekt er det da sikkert fremragende. Fra et effektivitetssynspunkt derimod fuldstændigt håbløst.
    De sidste par dage er det så også kommet frem, at politikerne nu vil tilføre yderligere 15 mio. kr til den nye ordning, penge, som ellers angiveligt skullet have udgjort besparelsen i forhold til den tidligere lægevagtsordning.
    Mærkværdigvis er dette heller ikke blevet diskuteret nærmere i aviserne.
    Imidlertid er det jo allerede tidligere kommet frem, at politikerne allerede tilbage i august-september 2013 fra regionens egne økonomer blev informeret om, at den nye ordning ville koste 50 mio kr. mere end oprindeligt stipuleret.
    Så med de ekstra 15 mio, som nu kommer til, vil den således mindst være 50 mio kr dyrere end den tidligere ordning.
    Og dette vel at bemærke uden at alle omkostninger er medregnet.
    For det første er en stor del af omkostninger nu skjult i hospitalernes regnskaber, det gælder alle de læger som skal passe vagtlægedelen af akutmodtagelserne, samt de alle de såkaldte børnelæger på akutmodtagelserne.
    For det andet har man heller ikke medregnet de andre nye og unødvendige omkostninger på akutmodtagelserne, flere sekretærer, sygeplejersker, laboranter, portører, unødvendige blodprøver etc.
    Og for det tredie har man således heller ikke medregnet de stærkt forøgede udgifter til sygetransport og ambulancekørsel.
    Betragter man blot klinikdelen, dvs. den del af systemet, hvor forskellige læger samt børnelægerne undersøger patienter på akutmodtagelserne, er endog allerede her langt større lønomkostninger end under det tidligere system. I det nye system er der nu inde i København een læge på hver af Bispebjerg, Frederiksberg, Amager og Hvidovre hospitaler, dvs. ialt ca samme antal som under det tidligere system. Imidlertid er der nu yderligere tilkommet 2 børnelæger på hhv. Bispebjerg og Hvidovre, som tager ca. halvdelen af patienterne. Altså dobbelt så mange læger samt alskens sygepleje- og sekretærpersonale. Det er langt dyrere end honoreringen af lægerne under det tidligere system, også selvom der nu er tale om timeløn i stedet for honorarer pr. patient.
    Hvis nogle ville gøre sig den ulejlighed at få opgjort alle disse omkostninger, vil hele dette eksperiment med hovedstadsregionens befolkning således vise sig at være rasende dyrt.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også