56.273 langtidsledige er blevet belønnet for at komme i arbejde

Der er blevet udbetalt skattefrie jobpræmier for godt 780 millioner kroner fra april 2017 til november 2018, viser den seneste opgørelse af regeringens jobpræmie.

Modtagerne fik i gennemsnit hver udbetalt 1400 kr. om måneden eller sammenlagt knap 778 mio. kr. Der blev i lovforslaget lagt til grund, at der ville blive udbetalt i alt 795,6 mio. kr. i jobpræmie. Så med yderligere fire måneders udbetaling ser det ud til, at flere har fået gavn af ordningen, end regeringen oprindeligt skønnede.

Knap en fjerdedel af præmierne ligger på 2500 kr., som er det højeste månedlige beløb, man kan få udbetalt. Opgørelsen viser også, at der i perioden april 2017-november 2018 i gennemsnit har været udbetalt 28.281 præmier om måneden.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Der er godt 6.000 personer fra målgruppen for dagpengemodtagere m.fl., der har modtaget jobpræmie, mens det samme gør sig gældende for knap 50.000 personer fra målgruppen for kontanthjælpsmodtagere m.fl. 

Samlet har mere end en tredjedel af målgruppen (34,1 pct.) modtaget en jobpræmie. Der er dog variation på tværs af herkomst. Knap 14 pct. af jobpræmiemodtagerne er 55 år eller derover.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

”Det er utrolig glædeligt, at vi nu har fået flere langtidsledige med ind på arbejdsmarkedet. Det er netop nu, hvor det går godt i dansk økonomi, at vi skal have alle med.”

 ”For regeringen har det hele tiden været afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi både lagt et loft over de samlede ydelser, man kan få på kontanthjælp og samtidig gjort det muligt at få en skattefri præmie udbetalt i tillæg til lønnen, hvis man finder et ordinært arbejde.”

Jobpræmieordningen blev vedtaget i marts 2017 og trådte i kraft i april samme år. Den er gældende frem til 31. marts i år, og man kan maksimalt få udbetalt 2500 kr. skattefrit i 18 måneder, svarende til 45.000 kr. 

Emneord: Jobpræmie, Beskæftigelsepolitik, Beskæftigelsestilskud, Beskæftigelsessystemet, Troels Lund Poulsen, 290319
Beskæftigelsesministeriet på DenOffentlige.dk Beskæftigelsesministeriet
Aktivitet: Artikler: 105 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også