Foto fra FN

70 år med menneskerettigheder: Alle mennesker har lige rettigheder til livet

For præcis 70 år siden gik menneskerettigheder fra at være et nationalt til et globalt anliggende.

Mandag markerer 70-året for erklæringen, som for første gang slog fast, at alle verdens mennesker har fundamentale rettigheder. Alene fordi de er mennesker.

Da FN's menneskerettighedserklæring blev vedtaget den 10. december 1948 var det med et håb om at skabe en bedre verden.

Det var dengang blot tre år siden, at Anden Verdenskrig blev afsluttet. Og FN's medlemslande ønskede aldrig at se så forfærdelige forbrydelser blive gentaget som dem, der var hændt under krigen.

Det var første gang i verdenshistorien, at der i det internationale samfund var enighed om, at der findes universelle, fundamentale rettigheder og friheder for mennesker - rettigheder og friheder som skal beskyttes på globalt plan.

Det var samtidig en af de første store præstationer begået af FN. En organisation, der også selv var opstået i kølvandet på den netop afsluttede verdenskrig.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Erklæringen blev vedtaget af FN's Generalforsamling i Paris. Den blev efterfølgende hyldet med et stående bifald af de delegerede fra de 48 ud af 58 lande, som havde underskrevet erklæringen.

Selv om erklæringen i første omgang var uden juridiske bindinger, var det første gang, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder blev sat på linje med politiske rettigheder og borgerrettigheder.

Med ét var menneskerettigheder ikke længere et internt statsanliggende, som Adolf Hitler havde hævdet i et forsøg på at udelukke international indgriben mod Holocaust.

I stedet blev menneskerettigheder til et universelt anliggende, som gælder for alle mennesker på jorden. Uanset om man lever i et demokrati eller et diktatur.

Da erklæringen først blev vedtaget var det under voldsom debat og med tvivl om, hvorvidt det ville ændre noget.

Erklæringen har dog senere ført til en række juridisk bindende konventioner, som forpligter de underskrivere lande til rent faktisk at overholde menneskerettighederne.

Herunder internationale konventioner, der forbyder diskrimination af kvinder, forbyder tortur og beskytter børns rettigheder.

Men stadig i dag - 70 år efter - er der debat om menneskerettighederne. 

Blandt andet argumenteres der for, at menneskerettighederne skal opdateres. Eksempelvis så de i højere grad tager højde for klimaforandringer, massemigration og den moderne verdens teknologiske udvikling.

 

FAKTA: Verdens mest oversatte dokument fylder 70 år

Vedtagelsen af FN's Menneskerettighedserklæring skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den 2. verdenskrig. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen, mens 8 lande afholdt sig fra at stemme (Hviderusland, Tjekkoslovakiet, Polen, Saudi-Arabien, Ukraine, Sydafrika, Sovjetunionen og Jugoslavien), ingen lande stemte imod. I dag har hovedparten af FN's 192 medlemslande underskrevet erklæringen.

Verdenserklæringen omfatter 30 artikler om menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. Erklæringen er ikke juridisk bindende for de stater, der har underskrevet den, men den er gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. Europarådet.

Erklæringen står i dag som en milepæl for menneskerettigheder, men har ifølge FN-systemet større udfordringer end længe.

Her er fakta om erklæringen:

* Verdenserklæringen blev vedtaget 10. december 1948 af FN's Generalforsamling i Paris.

* Den blev stemt igennem i efterdønningerne af Anden Verdenskrigs forbrydelser. Krigen havde understreget behovet for rettigheder, der beskyttede borgere mod overgreb fra deres egen stat.

* Erklæringen blev vedtaget med 48 ja-stemmer - heriblandt Danmark. Ingen stemte imod. 8 lande afstod fra at stemme.

* I den første og nok mest kendte artikel står:

- Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.

* Erklæringen omhandler blandt andet personlige, religiøse, politiske og økonomiske rettigheder. Kendte eksempler er:

- Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

- Artikel 5: Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. 

- Artikel 13.1: Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.

- Artikel 14.1: Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

* Verdenserklæringen er ikke juridisk bindende for medlemsstaterne. Man kan derfor ikke klage til FN eller danske myndigheder eller domstole, hvis man mener, at en stat har krænket rettigheder i erklæringen.

* Efterfølgende har man omsat idealerne til konventioner, som er folkeretligt bindende. 

* Danmark er tiltrådt syv af FN’s ni kernekonventioner om menneskerettigheder. 

* De to konventioner, som Danmark ikke er tiltrådt, er FN's konvention om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding og FN’s konvention om vandrende arbejdstageres rettigheder.

* Også Grundloven og den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer menneskerettigheder i Danmark.

* Verdenserklæringen er ifølge FN oversat til omkring 500 sprog. I 2009 blev det af Guinness Book of World Records anerkendt som det dokument i verden, der er oversat til flest sprog.

* På engelsk hedder erklæringen The Universal Declaration of Human Rights (UDHR).

* Den har ifølge FN inspireret mere end 80 internationale menneskerettighedstraktater.

* Menneskerettigheder er universelle rettigheder, som alle mennesker har, fordi de er mennesker. 

* Begrebet er først blevet almindeligt brugt i løbet af det 20. århundrede, men er inspireret af både den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring fra slutningen af 1700-tallet.

Kilder: AFP, Justitsministeriet, Institut for Menneskerettigheder, FN.

/ritzau/

 

Emneord: Menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Institut for Menneskerettigheder, 111218
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 10.01.19 Politik
    Hvad er dine planer med Folkemødet 2019?

    Der er kun fem måneder til Folkemødet starter og i det grå vintervejr kan det synes mærkeligt at fokusere på noget så langt ude i fremtiden, men fremtiden er lige om hjørnet og det er præcis det perspektiv OPS-Scenen.dk vil have på vores debatter og arrangementer. Fremtiden i perspektiv af verdensmålene og mere og bedre offentlig-privat samarbejde.

  • 14.12.18 Politik
    Borgmester lancerer integrationspolitik: Det er københavnernes politik

    Med Københavns nye integrationspolitik vil kommunen fremover investere i integration, sætte målrettet ind med det der virker og have mere langsigtede indsatser. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) mener, at integrationspolitikken skal tilbage til kernen.

  • 10.12.18 Politik
    Nu skal Danmark markedsføres som life science nation

    Regeringen bevilger i alt 7 millioner kroner til markedsføringen af Danmark. Det skal styrke eksporten og tiltrække investeringer fra medicoindustrien, og pengene bliver administreret i et offentligt-privat samarbejde.

  • 07.12.18 Velfærd
    Måling: 8 ud af 10 bakker op om menneskerettighederne

    Ny meningsmåling fra Amnesty International viser, at danskerne mener, at der skal være grundlæggende rettigheder for alle

  • 11.05.16 Politik
    Folkeoplysningsloven strammes op: Kommuner skal føre mere tilsyn

    Der skal føres mere tilsyn med de foreninger, der får folkeoplysningstilskud. Ny politisk aftale går efter foreninger, der underminerer demokratiet og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark, men forklarer ikke, hvordan og hvem, der skal vurdere undermineringen. Se aftalen her.