76 skoler ansøger om kortere skoledage - 50 får lov

Regeringen vil give 50 skoler lov til at lave forsøg med kortere skoledag. 76 skoler har ansøgt. Eleverne presses af lang skoledag, siger skoleleder, der vil med i regeringens forsøgsordning.

Tidligere på foråret åbnede undervisningsminister Merete Riisager (LA) sin indbakke for ansøgninger fra skoler og kommuner, der ville lave forsøg med en mere fleksibel skoledag. 
 
Det betyder, at skolerne blandt andet kan forkorte skoledagene, hvis det er, hvad de ønsker.

I alt 76 skoler fra 35 kommuner har søgt om at blive en af 50 skoler, som ministeren vil give lov til at eksperimentere. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ansøgningerne er formelt indsendt af kommunerne på vegne af deres skoler. De vil nu blive målt og vejet op imod de krav, som ministeren stiller for at give skolerne grønt lys til forsøgene.
 
Hvis mere end 50 af ansøgningerne viser sig at opfylde kravene, vil der blive trukket lod, oplyser ministeriet.
 
- Skolen er folkets skole. Og folket har krav på en skole, der fokuserer på den gode undervisning, som det hele handler om, siger Merete Riisager.
 
- Jeg ser frem til at opleve, hvordan forsøget forhåbentlig kan være med til det.
 
Forsøgene giver skolerne vide rammer til forsøg med særlige forløb. Eksempelvis kan understøttende undervisning veksles til særlige turboforløb for fagligt svage eller stærke elever.
 
Den enkelte klasse kan få forløb med det lokale erhvervsliv eller få en særlig teknologiprofil.
 
Udsigten til at nogle skoler får frihed til i højere grad at forme sin skoledag, glæder lærernes fagforening. 
 
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, håber det vil betyde, at skolerne bruger sine ressourcer mere effektivt.

Og så håber han, at forsøgene kan hjælpe med at genskabe forældrenes tillid og vilje til støtte folkeskolen.

- At nogle skoler får lov at vise, at man kan lave lige så gode eller måske bedre resultater ved at anvende ressourcerne bedre og samtidig imødekomme forældrenes ønsker, er et vigtigt element, siger han.
 
I Hobro skal kortere dage styrke dansk og matematik
For nogle kniber det med koncentrationen sidst på dagen, andre er kede af, at de har svært ved at nå at gå til fodbold.
 
Siden skolereformen trådte i kraft i 2014, har elever, forældre og lærere beklaget, at skoledagen er blevet for lang.
 
Men nu er der håb om mere tid til leg, fritidsaktiviteter og hygge med kammeraterne - i hvert fald for nogle af eleverne.
 
Bymarkskolen i Hobro er en af de 76 skoler, der har søgt Undervisningsministeriet om lov til at lave forsøg med en mere fleksibel skoledag. 
 
Skoleleder John Schutz siger, at skolen ønsker at forkorte det ugentlige timetal for eleverne i 4. 5. og 6. klasse fra de nuværende 33 lektioner til 30.
 
Med den kortere skoledag, så bliver der ekstra lærertimer til at intensivere undervisningen i en del af lektionerne.
 
- De timer, vi sparer, kan vi bruge til at sætte ekstra lærere på i dansk- og matematiktimerne. Det betyder, at der i de lektioner vil være to lærere, siger John Schutz.
 
Han fortæller, at mange elever og forældre, siden reformen trådte i kraft i 2014, har været utilfredse med det højere timetal.
 
- Skoledagen er blevet for lang, og det betyder, at børnene ikke har nok fritid. Vi kan mærke, at der er flere børn, som føler sig pressede, siger John Schutz.
 
Han fortæller, at der er flere dage om ugen, hvor skoledagen først slutter klokken tre.
 
- Og hvis man så skal med bussen, så kan klokken være fire, inden man er hjemme. Så er der ikke meget tid, hvis man for eksempel gerne vil gå til fodbold, siger John Schutz.
 
Han mener, at det er bedre at intensivere undervisningen frem for at gøre den længere:
 
- Elever bliver dygtigere, hvis der er en god balance mellem at arbejde intensivt med noget og så have fri. Så bliver man god, siger John Schutz.
 
Ud af de 76 skoler, som har ansøgt ministeriet, skal der udvælges 50.
 
Planen er, at den fleksible skoledag skal træde i kraft på de udvalgte skoler efter sommerferien.
 
 
FAKTA: Otte ud af ti synes skoledagen er for lang
Timetallet steg med skolereformen. Dagen er for lang, mener mange elever.
Siden skolereformen trådte i kraft i 2014, har både elever, forældre og lærere klaget over, at skoledagen er blevet for lang. 
 
Regeringen vil efter sommerferien give 50 skoler mulighed for at forsøge med mere fleksibel undervisning, herunder kortere dage.
 
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt elevernes opfattelse af skolereformen. Undersøgelsen er offentliggjort i 2016. Forskerne har blandt andet spurgt eleverne om deres opfattelse af skoledagens længde.
 
82 procent svarer, at den er "lidt for lang" eller "alt for lang". 21.000 grundskolelever fra 137 skoler har deltaget i undersøgelsen. Eleverne er fra 4., 6., 8. og 9. klasse.
 
Det ændrede timetal blev delvist indført i sommeren 2014 og fuldt indfaset fra sommeren 2015.
 
Det ugentlige timetal er nu:
0. - 3.-klasse: 30 timer ugentligt
4. - 6.-klasse: 33 timer ugentligt
7. - 9.-klasse: 35 timer ugentligt.
 
Der er ikke fastsat en norm for, hvor lang den enkelte dag eller skoleuge skal være, men undervisningen skal foregå mellem klokken 8.00 og 16.00.
Kilde: Politiken, Ritzau
 
/ritzau/
Emneord: Lang skoledag, Lange skoledage, Skoledage, Skoleledere, Skoleavisen, Ny folkeskole, Forsøgsskoler, Merete Riisager, Undervisningsminister, Skoleavisen nr 6
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også