85,6 mio. kr. til kulturpakke på regeringens finanslov

Regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsætter på finansloven for 2017 i alt 85,6 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en kulturpakke, der vil styrke dansk kulturarv.

"Med kulturpakken sikrer regeringen og de blå partier, at formidlingen af dansk kulturarv får et mærkbart kvalitetsløft. Med en samlet ekstrabevilling på 23,2 mio. kr. til Gl. Estrup, Arbejdermuseet, Bornholms Museum og Den Gamle By vil en række kulturhistoriske museer få gode muligheder for at styrke deres indsats frem mod 2020. Samtidig er jeg glad for, at Skibsbevaringsfonden nu omsider får en solid økonomisk håndsrækning, og at vi kan fremtidssikre Fregatten Jylland. Og endelig får vi med tilskuddet til koldkrigsbunkeren Regan Vest et nyt spændende initiativ, der vil gøre danskerne klogere på Danmark forsvar og rolle under den kolde krig," siger kulturminister Bertel Haarder. 

På finansloven 2017 er der desuden afsat i alt 4 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser af Grathe Kapel – det sted, der markerer slaget på Grathe Hede i 1157, hvor Svend 3. og Valdemar den Store udkæmpede slaget om kongemagten i Danmark. 

Samtidig indeholder kulturpakken en særbevilling på 6 mio. kr. til Danmarks Underholdningsorkester, der vil gøre det muligt for orkestret at have et lille fast sekretariat, som kan stå for planlægningen af koncerter og varetage den løbende fundraising i forhold til private fonde, som udgør hovedelementet i orkestrets økonomi. 
 
Kulturpakken omfatter også initiativer på andre ministerområder, nemlig Mindelunden på Kirkeministeriets område samt etablering af Center for Animation, Visualisering og Grafisk Fortælling, der vil blive finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 
 
LÆS MERE OM FINANSLOV 2017 HER
 
Bevillingerne i kulturpakken fordeles i perioden 2017-2020 
på følgende initiativer:
• Gl Estrup 6 mio. kr. 
• Den Gamle By 12 mio. kr. 
• Regan Vest 10,4 mio. kr. 
• Arbejdermuseet 3,2 mio. kr. 
• Bornholms Museum 2 mio. kr. 
• Fregatten Jylland 12 mio. kr. 
• Skibsbevaringsfonden 5,6 mio. kr. 
• Engangstilskud til Grathe Kapel 4 mio. kr. 
• Danmarks Underholdningsorkester 6 mio. kr. 
• Mindelunden 0,4 mio. kr. 
• Center for animation, visualisering mv. 24 mio. kr. 
 
I alt indeholder kulturpakken bevillinger for 85,6 mio. kr. i perioden 2017-2020.
 
Finansiering
Kulturpakken finansieres af midler afsat på finanslovforslaget for 2017 og fra generelle reserver, i alt 56,5 mio. kr. Endelig bidrager Kulturministeriet til finansieringen med 17,1 mio. kr. og Uddannelses- og Forskningsministeriet med 12,0 mio. kr.
 
Emneord: Gl. Estrup, Den Gamle By, Bornholms Museum, Fregatten Jylland, koldkrigsbunkeren Regan Vest, Kulturarv, Kulturministeriet, Bertel Haarder, Finanslov 2017
Kulturministeriet på DenOffentlige.dk Kulturministeriet
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også