Igennem en årrække har der været en stigning i antallet af cheffyringer i kommunerne, men nu er kurven knækket. I 2010 blev 85 afskediget og i 2011 var det 65.
Tallene dækker over kommunaldirektører, direktører og mellemledere.
Lige nu læser andre
– Kommunalbestyrelserne har i flere år været hurtige på aftrækkeren, når de har haft brug for syndebukke, siger chefen for de offentlige chefer i djøf, Per Hansen, til DenOffentligeSektor.dk
I den sidste uge har der været flere eksempler på, at kommunaldirektører og chefer er stoppet efter få måneders arbejde. Blandt andet Henrik Græsdal i Haderslev og Klaus Majgaard i Furesø.
Er det en ny tendens, at cheferne hurtigt “giver op”?
– Mig bekendt er det ikke en tendens, at cheferne stopper hurtigt, siger Per Hansen.
Læs også
På den anden side af forhandlingsbordet hos KL fornemmer han også en vis forsigtighed. Set i det lys er der kommet færre fyringer, lyder en mulig forklaring fra Per Hansen.
Hvorfor får Græsdal 1,7 mio. kr. i gyldent håndtryk og Majgaard ingenting?
– Jeg kan ikke komme ind på de konkrete sager, men djøf har oprustet rådgivningen af medlemmerne i en tid, hvor budgetlov og den økonomisk krise fylder meget i kommunerne. Generelt set er vilkårene aftalt på forhånd. Det hele beror dog på den enkelte situation, forklarer Per Hansen.