Der er for mange af de stramme rammer

Der er for mange af de stramme rammer

Der var en provokerende artikel på denoffentligesektor.dk i går: “Stramme rammer giver mulighed for innovation.” Mit svar til forfatteren lød:

Lige nu læser andre

Din kommentar er befriende. Min egen erfaring er også at der er mulighed for at gøre ting anderledes – selv inden for snævre rammer. Det gælder også snævre økonomiske rammer: Til en vis grænse kan en kraftig beskæring gøre nytte, fordi det tvinger en til at gentænke hele ideen med aktiviteten på ny.

Men alt med måde: Stramme rammer og beskæring af ressourcer er bestemt ikke et mål i sig selv.

Problemet med de stramme rammer er ikke, at de er stramme – men at der er for mange, og nogle gange ikke for stramme, men for uklare. Det betyder, at lederne bruger for megen tid på at forstå og oversætte rammerne og smyge sig uden om de tossede bieffekter, der er ved alle regler.

Og: Det er ikke sikkert, at de ledere, der er gode til at oversætte, og er modige, og kan smyge sig udenom mærkelige regler altid er bedst til at motivere medarbejderne og skabe værdi i kerneforretningen.

Læs også

Så jeg enig med dig i, at vi ikke skal undskylde os med stramme rammer. Men prøv fx. at læse bestemmelserne som gælder jobcentrenes arbejde: Så tror jeg nok du bliver rundtosset. Det er stramt nogle steder, det er uklart andre steder, det er også helt enormt omfattende. Og det er bestemt ikke noget, der gavner kvaliteten eller økonomien.

Læs også

Ads by MGDK