Målet i reformen er, at der i 2013 skal oprettes 5.950 såkaldte ressourceforløb til unge under 40. Forløbene skal sikre, at færre parkeres på førtidspension. Men i årets første syv måneder har landets 98 kommuner, ifølge Ugebrevet A4, kun oprettet 222 forløb, svarende til 3,7 procent af målsætningen. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Heller ikke svage borgere over 40 har fået tildelt de ressourceforløb, der skal hjælpe dem til at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hele 14.600 ressourceforløb forventede politikerne iværksat i år, da de vedtog reformen. Men i perioden januar-juli er der kun etableret 728 ressourceforløb sammenlagt i landets 98 kommuner. Hele 26 kommuner har overhovedet ikke iværksat ressourceforløb, og kun seks kommuner har iværksat over 20 forløb.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau finder tallene bekymrende.
»De politiske visioner, der lå til grund for reformen af førtidspension, var, at man kunne undgå, at folk kom på førtidspension ved at arbejde intensivt og tværfagligt med de ressourcer, de måtte have, så de kunne klare deres liv. Men de visioner afspejles ikke i virkeligheden i dag, og det, synes jeg, er brandærgerligt. Lad det være en appel til politikerne om at holde op med at tro, at de kan ændre systemer på fem dage hen over julen,« lyder opfordringen fra socialrådgivernes formand.
Majbrit Berlau mener nemlig, at det ikke kun er kommunernes skyld, at de politiske visioner ligger tabt på gulvet, men i høj grad også politikernes. Reformen af førtidspensionen blev vedtaget 19. december 2012 og trådte i kraft 1. januar og har givet kommunerne alt for kort tid til at forberede sig på den nye praksis, påpeger hun.
Den kritik bider ikke på beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun erkender, at kommunerne med kort varsel er blevet pålagt en radikal anderledes måde at tænke og arbejde på. Men reformen af førtidspensionen blev aftalt helt tilbage i sommeren 2012, så indholdet har trods alt været kendt for kommunerne i over et år, påpeger beskæftigelsesministeren. Nu mener hun, tiden er inde til at se resultater.
»Der er tale om en stor reform, som tager tid at indarbejde. Men der er ingen undskyldning for, at det ikke skal køre nu, hvor vi skriver september,« fastslår Mette Frederiksen.
I forvejen var der i reformen afsat midler til metodeudvikling og efteruddannelse af kommunale medarbejdere. Alarmeret af de manglende resultater har Mette Frederiksen i slutningen af august yderligere tilbudt kursusforløb skræddersyet til hver enkelt kommune. Desuden vil hun tage kontakt til Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening, for at de tre parter i fællesskab kan få ressourceforløbene på skinner.
»Og så har jeg tænkt mig at skrive til landets borgmestre og gøre opmærksom på, at det går for langsomt med ressourceforløbene, og at det er vigtigt, at der tages et politisk ansvar i den enkelte kommune for, at der bliver oprettet flere forløb. I nogle kommuner halter det meget, og der er det min tanke at sende Arbejdsmarkedsstyrelsen ud på besøg, så vi ikke skal vente endnu længere tid,« siger Mette Frederiksen.
Indkøringsbesvær er ikke desto mindre den undskyldning, der lyder fra Frederiksberg, som er en af 26 kommuner, der endnu ikke har fået iværksat ressourceforløb overhovedet.
»Med de indledende øvelser, vi skal igennem, har det slet ikke været muligt at etablere ressourceforløb i begyndelsen af i år. Først skulle der etableres et tværfagligt revalideringsteam, som skal tage stilling til de enkelte sager. Og inden det kan ske, skal alle beskæftigelsesmæssige muligheder for den enkelte borger være udtømte. Men ressourceforløbene vil komme i en lind strøm nu,« lover arbejdsmarkedschef i Frederiksberg Kommune Johnny L. Madsen.
At andre kommuner under de samme vilkår har været i stand til at iværksætte op til 34 ressourceforløb forklarer han med en ophobning af gamle sager i sin egen kommune.
»Det har været kendetegnende for os - og for andre også, tror jeg - at en stor del af de borgere, som kunne have været klar til rehabilitering i 2013, rejste sag om førtidspension før årsskiftet, altså efter den gamle ordning. Deres førtidspension har vi først skullet tage stilling til, og det er årsag til, at processen er skudt nogle måneder,« siger han.
I Odense Kommune, som med 33 ressourceforløb har iværksat næstflest i landet, er tonen imidlertid en anden. Her er man ikke oppe i fulde omdrejninger endnu, men man har fra start sat rigtig mange ressourcer og energi i at på at få etableret revalideringsteams og kunne efterleve intentionerne i loven, fortæller jobrehabiliteringschef Peder Klinge Søndergaard.
»Vi er en kommune med mange i målgruppen, så vi har arbejdet rigtig hårdt på at få kapaciteten op, så vi er klar til at få borgerne igennem. I bund og grund er det et spørgsmål om at få organiseret arbejdet. Vi er ikke i mål endnu og er langtfra så dygtige endnu, som vi gerne vil være. Men vi er ved at have folk på plads til indsatsen. Indholdet kommer derimod til at tage år at udvikle,« mener han.
Citat fra Ugebrevet A4
