Årets julegave-idé til patienter og personale på Sjælland er en afviklingsplan for Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen giver fejl på fejl for patienterne, og nu igen nye alvorlige fejl i medicinmodulet. Hvornår er det nok? Hvornår siger vi stop for galskaben? Årets julegave-idé må være en afviklingsplan for Sundhedsplatformen.

I aften er det juleaften, og vi glæder os til hygge, god mad og gaver. Den bedste gave vi kan give de danske patienter i Østdanmark er en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi har betalt for programmet, men er bundet af en kontrakt om ”vedligeholdelse og support”, og denne kontrakt kan tidligst opsiges sommer 2021 til udløb i december 2021. Det er derfor tid NU til at beslutte en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi kan ikke vente til 2021. Når vi skal have et nyt system, skal det forudgås af et udbud, og afvikling og implementering af et system i denne størrelse kan ikke bare lige gøres fra den ene dag til den anden. Derfor er det nu, vi skal igangsætte en afviklingsplan, så vi kan være klar til at tage et nyt system i brug i 2021.

Der er flere årsager til, at vi bør skifte til et andet system:

1. Sundhedsplatformen er for dyr i drift. Beregninger har vist, at det koster op mod 10 gange så meget at drive Sundhedsplatformen i forhold til udgiften til at drive MidtEPJ i Region Midtjylland. Region Nordjylland og Region Syddanmark har nu også købt MidtEPJ, så snart vil Fyn og Jylland have samme gode system, og Sjælland vil stadig slås med Sundhedsplatformen.

2. Kvaliteten af patientbehandlingen halter med Sundhedsplatformen. Det er svært at sætte tal på, men det skyldes, at man har sat lægerne til at lave lægesekretærernes arbejde oveni deres normale lægearbejde. Det er helt i skoven at sætte en dyr faggruppe til at lave arbejde, som udføres både billigere og bedre af en anden faggruppe. Dette forhold må nødvendigvis gøre, at lægerne bruger mindre tid på patienterne, og derved falder kvaliteten af det lægelige arbejde. En stor undersøgelse har vist, at en times direkte patientkontakt for en speciallæge afføder to timers skærmarbejde med journalsystemet. En normal arbejdsdag på et hospital er 7,4 timer, og når man fratrækker morgenkonference, frokost og kaffepauser, er der ca. 6 timers effektivt arbejde tilbage. Det betyder, at en speciallæge kan have direkte patientkontakt to timer på en hel arbejdsdag. Er det, hvad vi vil have ud af vores skattepenge? Nej, bestemt ikke!

3. Og så nok det vigtigste, nemlig patientsikkerheden. Der er utallige eksempler på fejl i Sundhedsplatformen, hvor henvisninger forsvinder, og patienterne får ikke den ordinerede medicin, eller det gives i forkerte doser. En sag fra Roskilde Sygehus viste, at en patient muligvis er død pga. Sundhedsplatformen.

Sundhedsplatformen ændrer tabletstyrken uden at fortælle det til nogen

Vi blev i august 2018 orienteret om, at Sundhedsplatformen ændrede tabletstyrken uden at orientere lægen, med det formål at patienten skulle indtage færrest mulige tabletter. Det betød f.eks. at 500 mg paracetamol blev ændret til 1 grams tabletter, og patienter har været indlagt med alvorlige forgiftninger. Dette handlede IKKE kun om hovedpinepiller, men om en lang række forskellige typer medicin. Man har undersøgt 93 ordinationsfejl i Region Sjælland og 334 ordinationsfejl i Region Hovedstaden samt 28 dødsfald i Region Hovedstaden og 6 dødsfald i Region Sjælland. Man har ikke med sikkerhed påvist en sammenhæng mellem fejlen og dødsfald hos patienterne. Denne fejl i Sundhedsplatformen har været aktiv i perioden 2.-29. marts 2018 og 17.august-10. oktober 2018.

Sundhedsplatformen skriver forkert tekst på medicinlabels til apoteket, når lægen ændrer en ordination i Sundhedsplatformen

I oktober 2018 blev vi orienteret om, at Sundhedsplatformen sendte en forkert tekst til medicinlabels til apotekerne, når lægen ændrede en ordination i Sundhedsplatformen. Dvs. lægen ordinerer en ændret dosis i Sundhedsplatformen, men det kommer ikke ud på medicinlabels på apoteket, og derved er der en betydelig risiko for, at patienten får enten for lille eller for stor dosis medicin. Denne fejl har stået på siden starten med Sundhedsplatformen, dvs. i 2½ år for Herlev/Gentofte og lidt mindre for de andre hospitaler.

Proceduren for label-sagen har været, at man har set på data for en 6 måneders periode, men ikke tilbage til start. Vores kliniske farmakologer har inddelt sagerne efter formodet alvorlighed, og 12% blev rubriceret som højrisiko. Disse patienter blev efterfølgende kontaktet af personale fra de kliniske afdelinger.

Man har nedsat et såkaldt Akut Patientsikkerhedsteam, som har besluttet, at man kun vil se på fejl de sidste 6 måneder, idet man ikke har fundet sammenhæng mellem fejl i recepterne og forekomst af dødsfald for denne 6-måneders periode.

Man har i den undersøgte 6-måneders periode fundet 5 patienter (af de overlevende), som har lidt skade, heraf 3 i Region Hovedstaden: To fik for lidt hjertemedicin, og en fik for meget depressionsmedicin. Dvs. dette er bekræftede patientskader.

Akut Patientsikkerhedsteamet har anbefalet, at vi kun kontakter patienter, som er omfattet af fejlen de sidste 6 måneder, men dette er ikke i orden. Til Regionsrådsmødet 18.12.18 foreslog vi, at man skulle gå tilbage til fejlens start og undersøge, om patienterne har det godt. Dette forslag fik støtte fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre, men alle de andre partier stemte imod, og derfor blev det ikke vedtaget. Det undrer mig meget som læge og som politiker, at de andre partier ikke er bekymrede for patienterne og ikke vil undersøge det nærmere. Jeg troede, at vores opgave som regionspolitikere bl.a. var at varetage patienternes interesser. Man undres.

Når man laver en fejl, må man rydde op efter sig. Derfor skal man som ansvarlig hospitalsejer, og ejer af Sundhedsplatformen, selvfølgelig gå tilbage til start. Det er det man kalder ”at være ordentlig”.

Patienterne skal beroliges, og forstå, at vi som valgte politikere bekymrer os om deres sikkerhed. Vi skal derfor sende dette signal til dem ved at gå tilbage til start.

De berørte patienter skal kontaktes af en sundhedsperson fra sygehuset, så man er sikker på, at alt er OK. Og hvis der er mistanke om patientskade, skal det indberettes som en utilsigtet hændelse, og patienten skal vejledes om at søge erstatning.

Med vores ca. 40.000 ansatte i region Hovedstaden bliver det nok en overkommelig opgave, hvis det uddelegeres til alle sygeplejersker og læger i de berørte afdelinger. Der vil ikke en gang være behov for at alle ansatte ringer til bare en enkelt patient hver. Det skulle nok kunne indpasses, og både personalets og politikernes opgave er nu en gang at sørge for, at patienterne har det så godt som muligt, og at de føler sig trygge ved at lægge deres liv i vores hænder.

Det er både fornuftigt, ansvarligt og ordentligt at bede vores klinikere om at kontakte de berørte patienter. Dels kan man fange fejldoseringer og eventuelle patientskader, og dels handler det om at sende et signal til patienterne, om at vi bekymrer os om dem, så selvfølgelig må vi rydde op efter fejl i Sundhedsplatformen. Når det røde flertal i Regionsrådet ikke er klar til at afskaffe den endnu, så bør man i det mindste rydde op efter fejl undervejs.

Og nu troede man så, at julefreden kunne sænke sig over Sundhedsplatformen, men nej sådan skulle det ikke være. Regionsrådet er 21.12.18 blevet orienteret om to nye alvorlige fejl i Sundhedsplatformen:

Metoprolol og Seretide sagen

Den ene fejl berører ordinationer på 2 lægemidler, som er ordineret i maj-juni 2016 på Herlev-Gentofte Hospital. Det drejer sig om lægemidlerne Metoprolol (blodtryksnedsættende) og Seretide (til inhalation mod astma og KOL). Fejlen indebærer, at ordinationer på de to præparater kan ændre styrke ved både ambulante og indlagte kontakter samt ved overførslen af ordinationen til det fælles medicinkort (FMK). Det undrer mig, at en fejl kun kan omfatte to specifikke præparater, da der i Sundhedsplatformen ikke er speciel programmering for disse to præparater. Så mon ikke det også omfatter andre lægemidler? Det samme gjorde sig gældende i den såkaldte panodil-sag, hvor man i starten troede, at det kun gjaldt Panodil, men hvor det senere viste sig at omhandle mange andre præparater også.

Fejlen blev rettet af Sundhedsplatformen i juli 2016 som led i tilpasningen efter ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev-Gentofte Hospital, men viser sig at genopstå for de oprindelige og uafsluttede ordinationer fra 2016 ved nye kontakter i Sundhedsplatformen. Der er tale om 593 ordinationer til 334 patienter.

Ny fejl i etiketter på lægemidler

Den anden fejl er konstateret i forbindelse med opfølgning på efterårets receptfejl (se ovenfor), hvor det nu som noget nyt viser sig, at også ordinationer, der initialt er oprettet på det fælles medicinkort (FMK), og senere er overført til og redigeret i Sundhedsplatformen, også kunne rammes af fejl. Den tidligere labelfejl omtalt ovenfor handlede om ordinationsændringer foretaget i Sundhedsplatformen, men nu er det så en ny fejlmekanisme, nemlig for medicin oprindeligt oprettet i FMK og senere trukket ind i Sundhedsplatformen. Husk at alle patienter, som indlægges på et hospital, har medicin stående i deres FMK, og derved trækkes disse ordinationer ind i Sundhedsplatformen ved en indlæggelse. Omfanget af fejlen er derfor potentielt stor, og det undersøges aktuelt.

Fejlen indebar, at teksten på den etiket, der udskrives på apoteket og påsættes lægemiddelbeholderen, kan indeholde doseringsanvisninger, der stammer fra tidligere udstedt recept. Fejlen blev rettet d. 29. oktober og rammer således ikke nye ordinationer.

Der undersøges nu yderligere 5.700 ordinationer/recepter, der oprindeligt er oprettet i FMK i de seneste 6 måneder. Igen vil man kun undersøge 6 måneder tilbage…

Information til Regonsrådet gives for sent

Det amerikanske firma, som står bag Sundhedsplatformen, har 12. december fortalt Region Hovedstaden om den nye fejl med forkert tekst på medicinlabels. Region Hovedstaden underretter Regionsrådet om det 21.12.18. Det skal bemærkes, at der var Regionsrådsmøde 18.12.18, hvor vi således intet vidste om disse to nye fejl, og derved kunne sagen ikke diskuteres på mødet. Måske har man tænkt, at en orientering 21. december behændigt ville ramme julefreden og derved få mindre opmærksomhed?

Årets julegave-idé til patienter og personale på Sjælland

Højt på ønskesedlen står en afviklingsplan for Sundhedsplatformen, så vi forhåbentlig kan få det jyske system, og Danmark derved hænger sammen som en samlet sundhedsregion med ubesværet overflytning af både patienter og personale mellem landsdelene. Samtidig vil udgifter til drift, vedligeholdelse og videre udvikling kunne deles mellem 5 regioner (så længe vi har regionerne). Alt i alt vil de løbende udgifter blive markant reduceret, og vi har hårdt brug for pengene til at sikre god behandling og pleje af patienterne. Befolkning bliver ældre, og med alder følger ofte flere sygdomme. Derfor vil vi givetvis se øgede krav til økonomien i sundhedssektoren i de kommende årtier, og hvorfor spilde pengene på et dyrt og dårligt journalsystem, når vi har et billigere og bedre alternativ i Vestdanmark.

De alvorlige fejl i Sundhedsplatformen ser ikke ud til at stoppe. Hvornår skal vi sige stop, og at nok er nok? Ja, jeg spørger bare.

Jacob Rosenberg på DenOffentlige.dk Jeg stillede op første gang til RV17/KV17, og blev valgt til regionsrådet i hovedstaden med mange personlige stemmer, så det var både overraskende og dejligt. Jeg har fået blod på tanden og sti...
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også