Administration og bureaukrati: Velfærdsstaten bruger 120.000 årligt per ledig borger

Gennemsnitligt 12 ledige til hver medarbejder i beskæftigelsessystemet, skriver Berlingske og peger på, at mens antallet af ledige falder stiger velfærdsstatens omkostninger til selve beskæftigelsessystemet. Det er naturligt, siger ministeren selvom flere og flere også helt fravælger systemet og bliver såkaldt selvforsørgere.

Velfærdsstatens beskæftigelsessystem koster årligt over 13.000.000.000 kroner alene i administration og drift. Antallet af ansatte svarer til, at der er en offentligt ansat i systemet for hver 12 ledige. Det skriver Berlingske.
 
"Tallene kan gøres op på mange måder, når det gælder om at illustrere omkostningerne. Hvis man dividerer de 13 milliarder op i det aktuelle ledighedstal, så svarer det til at hver ledig i dag koster cirka 120.000 kroner om året, før der overhovedet er udbetalt dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser," skriver Berlingske.
 
Men det er ikke nødvendigvis et problem, at de samlede udgifter til at få folk i job er stigende, samtidig med at ledigheden falder, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

- Sandheden er den, at der er kommuner, der investerer i deres beskæftigelsesområde for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Det er en rigtig god idé, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau. 

Ministerens pointe er, at der skal investeres i den enkelte ledige for at få resultater. 

- Det betyder, at ens udgifter på beskæftigelsesområdet er høje, men for kommunens samlede økonomi er det en god forretning, fordi man sparer penge andre steder, da færre så er på offentlig forsørgelse.  Det har også en betydning for kommunens økonomi, siger han.

 

Flere falder ud

Antallet af ledige er faldet uafbrudt siden 2012 og er i dag nede på 106.600 registrerede ledige ifølge de seneste tal. Samtidig er antallet af borgere, der står helt uden for systemet dog vokset med ni procent i samme periode. I dag er 144.200 borgere såkaldt selvforsøgere - mennesker uden registreret indtægt. 

Alligevel er de samlede udgifter til at få ledige i job fra 2012 til 2016 steget med tre procent, når man regulerer for priser og lønninger, skriver Berlingske. Det fremgår af en analyse fra den uafhængige tænketank Kraka.

Troels Lund Poulsen finder det glædeligt, at "der er en rekordhøj beskæftigelse, og at ledigheden falder".

- Men der er ingen tvivl om, at der er en stor variation kommunerne imellem, i forhold til hvor mange penge man bruger på beskæftigelsesområdet.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Derfor er det min klare anbefaling til kommunerne, at man ser på udgifterne, og at man ser på, hvad effekten er, siger han.

Fredag præsenterede ministeren en ny rangliste, der viser, hvor gode landets 98 kommuner er til at få folk væk fra offentlig forsørgelse. Den skal hjælpe kommuner og ledige fremover, mener han.

- Hvis man bruger for mange penge, uden at der er en reel effekt, har kommunerne brug for at se på, hvordan deres midler bruges. Og der må man sige, at der er kommuner, hvor der er et besparelsespotentiale, siger han. Samtidig peger ministeren på, at kommunerne risikerer at komme under administration, hvis ikke de hurtigt får ledige i job.

- Vi vil ikke acceptere, at ledige overlades til sig selv. Kommunerne kan komme under administration, hvis ledige efterlades uden indsats, sagde Troels Lund Poulsen i forbindelse med lancering af ranglisten.

/ritzau/redaktionen

 

Emneord: Ranglister, Beskæftigelsesområdet, Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesministeren, Socialkrisen, Socialkrise, Ledige, Benchmarking, 051118, Nytår18 Socialtema

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også