Ældre skal tilbydes dødssamtaler hvert femte år

Hvordan vil du dø? Døden er så tabuiseret, at mange ældre ikke får taget stilling til, hvordan de vil dø, om de vil genoplives, hvis de falder om, og hvad der skal ske, hvis de får et slagtilfælde.

Sådan lyder det fra Gorm Greisen, næstformand i Det Etiske Råd og professor og overlæge på Neonatalafdelingen på Rigshospitalet. Han foreslår derfor, at ældre fra 65 år og op hvert femte år tilbydes en såkaldt profylaktisk – forebyggende – dødssamtale med deres praktiserende læge:


”En læge, som den ældre kender og har tiltro til, kan hjælpe med at tegne realistiske scenarier op i forhold til den ældres sundhedsprofil og tale om emner som genoplivning og demens. Lægen kan få taget hul på den snak om døden, som mange synes er svær, for døden er trist, og for nogle bliver det sværere at tale om den, jo tættere de kommer på den. Men en samtale med en læge kan måske få ringene til at sprede sig, så den ældre får lyst til at gå hjem og tale om eventuelle ønsker med sin familie,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, bakker op om idéen:

”Jeg ved endnu ikke, hvordan man skal formalisere det. I udgangspunktet skal borgeren ikke føle det som et kvalmende pålæg, men døden er et vilkår, og derfor ville det være godt, hvis lægen kunne hjælpe med at få sat lidt tanker på livets afslutning, for der er mange, der skyder døden frem foran sig og ikke får talt om den. Hvis en ældre falder om på et ældrecenter og ingen har talt om, om hun vil genoplives, kan man også komme til at gøre noget, som er imod hendes ønske. Hvis der bliver et rum til at tale om livets afslutning, vil det kunne gøre det nemmere for den ældre at dele tanker og ønsker med sin familie.”

Chefkonsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler, har lavet flere undersøgelser blandt pårørende og døende på hospitaler, hospice og plejehjem. Hun oplever, at døden er meget tabuiseret og mener på den baggrund, at forebyggende dødssamtaler er en ”fremragende idé”.

”Samfundets dødsangst piner mange ældre, fordi de skal bære døden og tankerne om at skulle dø selv. Omgivelserne siger ofte, at de ikke skal tage det så tungt, at de har mange år endnu, fordi omgivelserne ikke kan holde ud at blive konfronteret med døden. Det gør det sværere for den ældre, der måske føler sig mere træt og slidt end tidligere, men ikke tør vise sine børn, at det er tilfældet. I stedet vender mange ældre tankerne om døden indad, og så er det ofte meget tungt og ensomt at bære,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, er ikke overbevist om, at samtalerne er en god idé og påpeger, at også andre faggrupper end læger kan være relevante for samtaler om døden:
”Nogen vil måske foretrække at tale om døden med deres præst eller psykolog frem for at få et brev hvert femte år om, at det er tid til at snakke om livets afslutning. Er det ikke også netop at være med til at udskyde tankerne om døden, når man siger, at samtalerne først skal begynde, når man er 65 år? Hvorfor ikke sætte samtaler om livet og døden på skoleskemaet?”.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

Emneord: Dødssamtaler, Dødelighed, Ældre, Praktiserende læger, Etisk Råd
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også