De syge, svage eller gamle danskere, der er afhængige af hjælp fra det private hjemmehjælpsfirma Kærkommen, bliver i mange tilfælde snydt: De får aflyst deres hjælp eller bliver løjet for. Simpelt hen fordi de ansatte umuligt kan nå ud til alle på den kørselstid, der er beregnet. Det skriver Ekstra Bladet mandag.
Læs også: Fyret efter 19 år på Lottehjemmet: De er onde ved beboerne
Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af 11 kørelister fra det private plejefirma.
Kørelisterne, der præcist beskriver, hvilke opgaver firmaets hjemmehjælpere skal løse i løbet af en arbejdsdag, viser, hvordan de ansatte skal kunne køre meget langt på meget kort tid.
Eksempelvis er der afsat tre minutter til en køretur tværs gennem København fra Amager til Østerbro. En tur, som tog 15 minutter, da Ekstra Bladet prøvekørte ruten.
På flere af køresedlerne er besøg hos borgere desuden lagt på samme tid. Det betyder, at de ældre og svage borgere ikke får den hjælp, de har brug for.
– Når jeg skulle gøre rent hos en borger, var jeg nogle gange nødt til at banke hurtigt på døren og gå igen. Jeg meddelte Kærkommen, at borgeren ikke var hjemme, fordi jeg allerede var meget forsinket, siger en tidligere hjemmehjælper til Ekstra Bladet.
Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet hos Kærkommen i København i en stor del af 2014.
– Jeg oplevede tit at komme ud til folk – en, to eller tre timer for sent – der sad og græd. Jeg kørte mest ud til psykisk syge borgere, og der skal ikke meget til at vælte deres hverdag. Det var så hårdt at se folk græde over, at min hjælp var forsinket, siger hjemmehjælperen og fortsætter:
– Noget af det værste, jeg har prøvet, er at komme hos gamle demente og se, at maden fra om aftenen stadig står på køkkenbordet, og den ældre ikke har fået det, fordi der ikke havde været besøg aftenen før.
Hverken socialborgmester Jesper Christensen (A) eller sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) har ønsket at stille op til et interview, men begge forvaltningers presseenheder oplyser via mail, at de vil bede Kærkommen om en redegørelse.
Til Ekstra Bladet siger administrerende direktør i Kærkommen, Martin Sattrup Christensen, at han kan ikke genkende de påstande, som flere tidligere medarbejdere og borgere har fremlagt.
– Vi beregner den tid, der skal til, til kørsel. Men der kan sagtens undervejs ske noget ude hos en borger, som gør, at en hjælper bliver forsinket. Det kan man ikke gardere sig imod. Jeg kan slet ikke genkende det billede, at vi på vores ruter ikke sætter nok tid af til kørsel.
Heller ikke anklagen om, at demente borgeres rengøring blev rykket igen og igen, fordi de alligevel ikke vidste, hvornår de sidste havde fået gjort rent, kan direktøren genkende:
– Absolut ikke. Det tager jeg stærkt afstand fra. Det, synes jeg, er helt uacceptabelt, og det, håber jeg ikke, er sandt.
Adskillige tidligere medarbejdere og ledere, samt borgere og deres pårørende, som har brugt Kærkommen i København, fortæller enstemmigt, at medarbejderne er pressede. Det betyder blandt andet, at medarbejdere har været nødt til at manipulere borgere til at aflyse besøg, rykke på demente borgeres hjemmehjælp, fordi de alligevel ikke kan huske det, eller i værste tilfælde springe borgeres besøg over.
– Vi gruppeledere var så pressede, at vi kunne finde på at ringe til en borger og lyve om, at der kun var en mand til rådighed, skønt borgeren ikke ønskede mænd i sit hjem. Så aflyser borgeren, og vi vandt en halv time. Det er forfærdeligt, siger en tidligere gruppeleder hos Kærkommen.
– Vi har følt os nødsaget til at rykke rengøringer igen og igen. Det var smartest at rykke ’Jytte på Nørrebro’, fordi hun var dement og alligevel ikke vidste, hvornår hun havde fået gjort rent sidst. I nogle tilfælde nåede vi slet ikke at udføre rengøringen, før borgeren havde tid igen. Det gik værst ud over dem, som ikke kunne sige fra.
Den tidligere gruppeleder har arbejdet i Kærkommen i København i to og et halvt år og er uddannet social- og sundhedsassistent, men sagde op i første halvdel af 2014. Hun tilrettelagde hjemmehjælpernes vagter og skulle sørge for, at hjemmehjælperne kunne nå ud til mange borgere på så lidt tid som muligt.
– Hver dag gik jeg hjem med ondt i maven over den manglende hjælp, fortæller hun.
