Afskaf uddannelsesloftet: S skifter kurs

I 2016 lagde Socialdemokratiet stemmer til et uddannelsesloft. Nu vil partiet af med loftet igen.

Socialdemokratiet ændrer kurs, og vil nu afskaffe det omstridte uddannelsesloft, som partiet selv har været med til at vedtage.

Det fortæller S-formand Mette Frederiksen til Berlingske. Uddannelsesloftet begrænser muligheden for at tage mere end en videregående uddannelse.

- For at imødegå det, mange børn og unge oplever som et præstationspres i vores uddannelsessystem, foreslår vi at afskaffe uddannelsesloftet.

- Det har medført, at vi som samfund er kommet til at give de unge et indtryk af, at de ikke må begå fejl, og at de hele tiden skal præstere. Det er en farlig kultur, og det presser dem, siger formanden til Berlingske.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Dermed står alle røde partier samlet om at afskaffe loftet.

Socialdemokratiet stemte i 2016 selv for uddannelsesloftet sammen med regeringen og Dansk Folkeparti.

Uddannelsesloftet er blevet mødt af stor kritik fra studerende og de andre røde partier. Desuden har et borgerforslag om at afskaffe uddannelsesloftet fået mere end de 50.000 underskrifter, der kræves for, at det når i Folketinget.

Hensigten med uddannelsesloftet har været at forhindre, at staten skal betale for mere end en uddannelse på samme eller lavere niveau.

Mette Frederiksen fortæller, at meldingen om at droppe loftet igen kommer nu, da hun har hørt fra mange, der føler sig pressede.

- Det er et udmærket princip, at du skal bruge den uddannelse, du har taget. Men jeg kan bare se, at uddannelsesloftet har skabt en følelse, der har sat sig i mange flere end dem, der er direkte berørt af det, siger hun til Berlingske.

Uddannelsesloftet giver en besparelse på 308 millioner kroner om året. Socialdemokratiet vil drøfte finansieringen med de andre partier. Men partiet foreslår at stoppe for markedsføringen for de videregående uddannelser.

/ritzau/

Emneord: 150618, Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, Uddannelsesloft, Borgerforslag, Uddannelse, Dansk Folkeparti
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.03.20 Uddannelse
    Frist for kvote 2-ansøgninger bliver udsat en uge

    Uddannelses- og Forskningsministeriet har besluttet at udskyde fristen for at søge om optagelse på en videregående uddannelse via kvote 2 med en uge. Ny frist er søndag den 22. marts 2020 kl. 12.

  • 04.03.20 Uddannelse
    Ny kampagne: Vælg en uddannelse med mening

    Vores velfærdssamfund får brug for flere kompetente hænder i fremtiden. Derfor er der brug for, at flere af de ca. 90.000 unge, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse, vælger en professionsbacheloruddannelse.

  • 04.03.20 Kommunalt
    Ny udligningsordning: 40 borgmestre sender anbefalinger til Folketinget

    I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning. Læs brevet og alle anbefalingerne herunder.

  • 03.03.20 Kommunalt
    Udligningsforhandlingerne: Fælles opfordring fra S-V-borgmestre

    Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne, opfordrer to borgmestre fra hhv. S og V i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer. Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.

  • 25.02.20 Infrastruktur
    Regeringen: Danmark skal klimasikres bedre

    Danmark er alt for sårbar overfor massivt regnfald. Der skal gang i klimatilpasningen rundt om i landet. Derfor foreslår regeringen en gennemgribende ændring af reglerne, der skal gøre det lettere og billigere at lave tiltag, der kan håndtere de stigende vandmængder og beskytte danskerne mod oversvømmelser ved massiv regn.