”Strax-træning” til aarhusianerne

28/01/2013 15:04

Niels Buch Johannsen

Det skal være slut med at vente på at blive indkaldt til genop-træning. I stedet vil fungerende rådmand for sundhed og om-sorg, Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF) tilbyde ”strax-træning”, hvor borgerne selv kan bestille tid til genoptræning.

”Det er vigtigt, at du kommer hurtigt og rigtigt i gang med et genop-træningsforløb efter en operation, og som systemet fungerer nu, kan der godt gå op til tre uger. Først skal hospitalet lave en genoptræningsplan, som skal sendes til visitationen, som sender til genoptræningsstedet, der efterfølgende indkalder borgeren. Det er meget ufleksibelt og gammeldags, og det er ikke på borgernes præmisser. De allerfleste af de 1700 århusianere, som er i genoptræningsforløb på Ortopædisk GenoptræningsCenter, er aktive mennesker i alle aldre, som både selv vil og kan planlægge deres hverdag – og det skal vi kunne komme i møde,” siger fungerende rådmand Thomas Medom.

Når Sundhedsminister Astrid Krag i dag besøger Aarhus og Ortopædisk GenoptræningsCenter(OGC) vil fungerende rådmand Thomas Medom benytte lejligheden til at præsentere den nye forsøgsordning for ministeren. 

"Det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder at gøre borgernes vej til gen-optræning så hurtig og let som muligt. For vi ved, hvor vigtigt det er, at man kommer i gang både rigtigt og hurtigt. Så jeg vil glæde mig til at følge forsøget og se evalueringen af ”strax-træningen”. Og så skal vi se på, om det er noget, der skal bredes ud til flere kommuner. Det lyder i hvert fald som et rigtigt spændende forsøg, ” siger sundhedsminister Astrid Krag. 

Med forslaget ønsker fungerende rådmand Thomas Medom at minime-re de bureaukratiske arbejdsgange, og gøre adgangen til genoptræning lettere og mere fleksibel for borgerne. 

”Vi arbejder målrettet på at afskaffe unødvendigt bureaukrati, og her er et område, hvor fordelen er indlysende for begge parter. Som det fungerer nu, har vi et bureaukratisk system, der mere er til for syste-mets skyld. Princippet bag ”strax-træning” er det samme, som når vi selv kontakter lægen, tandlægen eller en frisør. Det handler om at give borgerne magten over deres eget liv,” siger Thomas Medom. 

Også professor i rehabilitering Claus Vinther Nielsen MarselisborgCen-teret støtter ideen: ”Strax-træning” er et væsentligt skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at man hurtigt får de bedste muligheder for at målrette træningen. Det er naturligvis også vigtigt at være op-mærksom på at undgå ventetid til borgere, der ikke kan magte selv at bestille. Derfor er evaluering af ordningen vigtig,” siger professor Claus Vinther Nielsen om forsøget med ”strax-træning”, som sættes i gang i løbet af 2013 , og derefter skal evalueres efter en nærmere aftalt periode.

Mest Læste

Annonce