Aarhus Vand udnævnt til Årets Offentlige Bestyrelse 2012

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser - gennemførte sammen med BDO Kommunernes Revision, Kromann Reumert og Pluss Leadership torsdag den 1. november 2012 konferencen Offentlige Bestyrelser for Fremtiden.

På konferencen deltog 230 bestyrelsesmedlemmer og ledere af offentlige virksomheder og selvejende institutioner, organisationsfolk, politikere og ministerielle embedsfolk.

Dagens mange oplægsholdere var med til at sætte scenen for de offentlige bestyrelsers fremtid, og dagen blev afsluttet med overrækkelsen af prisen for Årets Offentlige Bestyrelse 2012.

Årets Offentlige Bestyrelse 2012
Der blev nomineret følgende tre bestyrelser til prisen som Årets Offentlige Bestyrelse:

  • Tradium i Randers

  • Odense Lufthavn

  • Aarhus Vand.

De nominerede er gode eksempler på godt og professionelt bestyrelsesarbejde, som kan danne forbillede for andre i de pågældende sektorer.

Prisen gik til Aarhus Vand, som er et 100 procent kommunalt ejet aktieselskab. Selskabets virksomhed omfatter transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke samt produktion og distribution af drikkevand. Selskabet har en årlig omsætning på godt 600 mio. kr. og beskæftiger ca. 240 medarbejdere.

Arrangørerne bag konference ønsker med prisen dels at fremhæve det gode arbejde, der allerede bliver udført i mange offentlige bestyrelser, dels at skabe rollemodeller der kan løfte niveauet bredt blandt offentlige bestyrelser. Bedømmelseskomiteen, har valgt at sætte fokus på den samlede bestyrelse og dens værdiskabende aktiviteter. Der er lagt vægt på, at en bestyrelse på overbevisende måde evner at reflektere over, hvordan de ud fra deres specifikke forhold og strategiske udfordringer agerer som bestyrelse. Dvs. hvordan de har organiseret sig, hvordan de bedriver bestyrelsesarbejde i praksis, samt hvordan de følger op på beslutninger og sikrer kvaliteten af organisationens arbejde.

Om baggrunden for at kåre Aarhus Vand lød det i indstillingen:
”Aarhus Vand har en ambition om at være Danmarks førende vandselskab. Denne ambition sammenholdt med en række markante ændringer i rammebetingelserne for vandsektoren i disse år gør, at Aarhus Vands bestyrelse og ledelse ønsker at placere sig i front i den konsolideringsproces, der er i gang i vandsektoren, og som formentlig vil medføre en markant reduktion i antallet af vandselskaber i Danmark. Den nuværende selskabsstruktur for Aarhus Vand blev skabt i forbindelse med liberaliseringen af vandsektoren i 2010, som betød, at vandforsyningerne skulle udskilles fra kommunale forvaltninger og omdannes til aktieselskaber med egen bestyrelse. Dette har givet en udfordring med at sikre rolleafklaring mellem myndighed, ejer og bestyrelse. Mange steder valgte kommunerne at gøre teknisk udvalg til bestyrelse. Men nogle få, heriblandt Aarhus Vand, arbejdede mere systematisk med at skabe en governance-struktur med tydelig rolle- og ansvarsplacering, og sådan at den daglige ledelse har en reel bestyrelse at føre en dialog med.”

BDO Kommunernes Revision har specialister, der arbejder med revision og rådgivning af en lang række offentlige virksomheder, heriblandt en del vand- og spildevandsforsyninger. Vi har en dyb viden om, hvad der foregår i forsyningsselskabernes maskinrum, og bidrager med praktiske løsninger, der virker i hverdagen.

Partner, statsautoriseret revisor Peter Wulff Andersen udtaler om udfordringerne for de offentlige bestyrelser:

”Alle offentlige bestyrelser har det tilfælles, at de skal balancere mellem en poli¬tisk dagsorden og nogle driftsmæssige krav, som i stigende grad skal realiseres på mere konkurrenceprægede vilkår. Både de politiske krav og kra¬vene til effektivitet og resultater skærpes løbende i disse år. Derfor ser vi også inden for de offentlige virksomheder og institutioner en strukturudvikling, hvor der skabes større enheder ved sammenlægninger og fusioner. Dette stiller yderligere krav til offentlige bestyrelsers professionalisme.”

Og fortsætter om årsagen til samarbejdet om udnævnelse af Årets Offentlige Bestyrelse:

”Vi så i BDO KR en rigtig god mulighed for at støtte op om opmærksomheden på det store arbejde, der lægges i offentlige bestyrelser, herunder de gode tiltag, initiativer mv. som andre offentlige bestyrelser også kan tage inspiration fra. ”

Emneord: Ledelse, Kommuner, Forsyning
BDO Public på DenOffentlige.dk BDO Public er et selvstændig selskab i BDO-koncernen, der med 1000 medarbejdere og en samlet årlig omsætning på ca. 900 mio. kr. hører til blandt Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomh...
Aktivitet: Artikler: 21 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også