Aftale om ændring af planloven

15/11/2012 14:55

Miljøministeriet

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)Konservative Folkeparti og Enhedslisten vedr. lov om ændring af planloven – nye muligheder ilanddistrikterne, som planlægges fremsat Feb I.

Lovforslaget indfører en landdistriktsbestemmelse, der giver nye muligheder og omfatter alle

vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommuner. Bestemmelsen giver i de vanskeligt stillede

landdistrikter bedre muligheder for etablering af helårsboliger og erhverv i alle overflødiggjorte

bygninger og muliggør også udvidelse af erhverv etableret i overflødiggjorte bygninger.

Landdistriktsbestemmelsen erstatter landzonebestemmelserne fra Danmark i balance om helårsboligerfor 29 yderkommuner og 15 ikke brofaste øer i andre kommuner og om udvidelse af mindre erhverv ikommunerne uden for hovedstadsområdet samt i Stevns Kommune, som derfor ophæves medlovforslaget.

Lovforslaget ophæver bestemmelsen om særlige tilladelser til planlægning inden for kystnærhedszoneni de 29 yderkommuner, så kommunerne ligestilles og balancen mellem benyttelse og beskyttelsegenoprettes.

Lovforslaget ophæver bestemmelsen om miljøministerens hjemmel til i særlige tilfælde at tilvejebringe

landsplandirektiver for udvalgsvarebutikker uden for bymidten i kommuner, der ikke har en by med

over 20.000 indbyggere Derudover ophæver lovforslaget de muligheder, der med Danmark i balance

blev indført for planlægning af store udvalgsvarebutikker. Bestemmelserne fra Danmark i balance kanpåvirke detailhandelen i de mindre og mellemstore byer og landdistrikter negativt. Fremover vil detvære muligt at planlægge for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2 i byer med mere end 40.000indbyggere, hvilket også var muligt før L424.

Lovforslaget foreslår, at bestemmelser i gældende lokalplaner mv. om tilslutningspligt mv. til

fællesantenneanlæg skal miste deres virkning for at give borgerne frit valg mellem leverandørerne og

dermed fremme konkurrencen på tv-distributionsmarkedet og en ny infrastruktur orienteret imod de

enkelte husstande

Endelig foreslås en lempelse og forenkling af landzoneadministrationen således, at opsætning af

antenner til mobilkommunikation på eksisterende master, der anvendes til offentlig

mobilkommunikation, samt på siloer og høje skorstene skal kunne ske uden landzonetilladelse. De

nødvendige tilhørende teknikskabe på op til 2 m2 til kabler og andet udstyr foreslås ligeledes fritaget

for landzonekravet. Forslaget vil forbedre mobilselskabernes mulighed for at skabe bedre dækning i

bl.a. landområder. Adgangen til mobiltelefoni og mobil bredbåndsdækning har betydning for bosætningog erhvervsudvikling i disse områder.

Med denne aftale tilkendegiver parterne at ville stemme for forslag til lov om ændring af planloven –

nye muligheder i landdistrikterne, idet der er en forståelse mellem parterne om følgende:

Ansøgninger der er indsendt i henhold til L424 færdigbehandles under dette regelsæt.

1. Der igangsættes et arbejde med henblik på etablering af en solnedgangsklausul i forhold til

ekspropriation indenfor planlovsområdet, for derigennem at styrke borgernes retssikkerhed

ved at de ikke unødigt stavnbindes til deres ejendom i årevis grundet en lokalplan. Samtidig

undersøges anvendelsesmulighederne for planlovens § 48 om overtagelsespligt i disse

situationer. Ordningen skal tilrettelægges således, at der fortsat kan foretages kommunal og

statslig planlægning.

2. Naturstyrelsen er løbende i tæt dialog med landets kommuner om planloven. Ved

planlovforslagets vedtagelse dannes et rejsehold, som kan tage ud i landet og informere om

de muligheder, der ligger i planloven og målrette og styrke samarbejdet med kommunerne

yderligere.

Som en del af en ekstra informationsindsats overfor kommunerne om planloven afholdes en

konference om mulighederne for planlægning i kystnærhedszonen, og der udarbejdes et

samlet sæt af vejledningsmateriale og ”best practice” til brug for kommunernes planlægning

i kystnærhedszonen.

3. Det er vigtigt, at der sker en hurtig og effektiv sagsbehandling i Natur- og

Miljøklagenævnet. På den baggrund er der indført et fastrack system i nævnet, som vil være

med til at sikre at hovedparten af sager i henhold til planlovens landdistriktsbestemmelse

afgøres inden for et halvt år. Parterne er enige om at følge udviklingen i

sagsbehandlingstiden nøje.

Miljøministeriet vil udarbejde en vejledning til kommuner og borgere om hvilke

oplysninger der skal fremsendes til kommunen når man søger om landzonetilladelse efter

landdistriktsbestemmelsen. Tilsvarende vil vejledningen også rette sig mod kommunernes

sagsbehandling.

4. Der gennemføres en evaluering af landdistriktsbestemmelsen 5 år efter lovens ikrafttræden

for at undersøge hvordan kommunerne konkret har anvendt bestemmelsen, hvor og i hvilket

omfang, den har medført en positiv lokaløkonomisk udvikling i relation til forøget

helårsbeboelse og etablering/udvikling af erhverv, herunder i hvilket omfang, der er tale om

genanvendelse af overflødiggjorte bygninger og nybyggeri, samt om anvendelsen af

bestemmelsen har givet anledning til interessekonflikter eller uhensigtsmæssige forhold,

herunder konsekvenserne for trafik og landskab.

Mest Læste

Annonce