Borgerne skal være med til at lave en digital kulturrute

19/06/2012 13:21

Odder Kommune

Odder Kommune byder ind med en digital kulturrute som en del af Aarhus Kommunes ansøgning om at blive Kulturhovedstad 2017. Den digitale by – sådan lyder overskriften på Odder Kommunes bidrag til Aarhus Kommunes ansøgning om at blive Kulturhovedstad 2017.

Ansøgningen blev afleveret fredag den 15. juni. Målet er at etablere en digital kulturel rute gennem Odder Kommune, hvor et antal kulturmiljøer, kunstværker, borgernes "hemmelige steder" og "yndlingssteder" præsenteres både fysisk og virtuelt.

Borgerne kan deltage

Odder Kommune satser på at få mange forskellige aktører til at deltage i tilrettelæggelsen af kulturruten, fx udøvende kunstnere, 3D-grafikere og app-udviklere, skoleklasser og ikke mindst borgerne. Deltagerne i projektet skal – ved hjælp af iPads – dels fotografere eller filme, dels berette om deres oplevelser af enten kulturmiljøer, kunst-værker eller steder i kommunen, som man kan kalde ”hemmelige steder” eller ”yndlingssteder”. Slutresultatet bliver en app, som borgere og besøgende kan bruge til at få sig en ganske særlig oplevelse rundt i kommunen.

iPad i over 40 pct. af hjemmene
- Vores bidrag til kulturhovedstaden skal ses i sammenhæng med den digitale satsning, vi har gjort med iPads til alle elever og lærere i Folkeskolen. Der findes nu en iPad i mere end 40 procent af alle husstande i Odder, siger formanden for Odder Kommunes Børn, Unge og Kulturudvalg, Lars Grønlund (soc.dem.).

- Vi syntes derfor det var naturligt at bruge iPads til at dokumentere de gode kulturelle oplevelser, og det er lige så naturligt at give alle kom-munens borgere mulighed for at være med til at bygge den digitale rute op, tilføjer Lars Grønlund. Politikerne: Digitalt tema Når emnet ”Den digitale by” blev Odder Kommunes bidrag til ansøgningen om Kulturhovedstad, skyldes det en drøftelse blandt politikerne på et temamøde i byrådet i efteråret 2011. Her pegede politikerne enstemmigt på, at Odder skulle deltage i kulturby-projektet med et digitalt tema, som en arbejdsgruppe siden har konkretiseret.

Anstrengelser ikke forgæves
Afgørelsen om det bliver Aarhus eller Sønderborg, der bliver Kulturho-vedstad, offentliggøres i Kulturministeriet den 24. august.

- Skulle Aarhus ikke blive valgt som kulturhovedstad, vil vore anstren-gelser ikke være forgæves, idet en digital kulturrute under alle omstæn-digheder er en rigtig god ide, som der kan arbejdes videre med, siger Lars Grønlund. Udover dette selvstændige bidrag er Odder Kommune også med i Kul-turring Østjylland, der planlægger særlige aktiviteter, også i Odder, i løbet af 2017. 

Mest Læste

Annonce