Danskerne: Vigtigt med en samlet plan for psykiatri

Regeringen har en vigtig opgave i at lave en samlet plan for psykiatrien. Det mener fire ud af fem danskere ifølge Epinions seneste meningsmåling udført for BEDRE PSYKIATRI. Meningsmålingen viser også, at foreningerne på psykiatriområdet har en vigtig rolle at spille i det psykiatriudvalg, som skal rådgive regeringen om den langsigtede handleplan.

82 % af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt, at regeringen vil udarbejde en samlet plan for psykiatrien. Det viser en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for BEDRE PSYKIATRI. Størstedelen af danskerne er altså enige med de mange organisationer, som de seneste år har krævet en samlet handleplan for psykiatrien. Selvom der ikke er sket meget endnu, er det også regeringens holdning. I regeringsgrundlaget er løftet at ligestille psykiske og fysiske sygdomme, og at det første store skridt bliver en samlet plan for psykiatrien.

Thorstein Theilgaard, generalsekretær i BEDRE PSYKIATRI, er ikke i tvivl om vigtigheden af en samlet handleplan: ”Det er noget, vi har efterspurgt i meget lang tid. Historisk har psykiatrien altid været overset, og bare de seneste ti år er udgifterne i resten af sundhedsvæsenet steget tre gange så meget som udgifterne i psykiatrien. Kun en samlet psykiatriplan med en ambitiøs reformdagsorden vil gøre op med uligheden – og det er danskerne heldigvis opmærksomme på.”

Mere end bare skrivebordsarbejde

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til en samlet langsigtet plan for psykiatrien. Om udvalget udelukkende skal bestå af embedsmænd, eller om organisationerne indenfor psykiatriområdet bliver inviteret ind i udvalgsarbejdet er uvist. Men den nye meningsmåling viser, at hele 88 % af danskerne forventer, at foreninger og organisationer inddrages i arbejdet med den fremtidige psykiatri.

”Undersøgelsen viser, at danskerne ønsker en plan, der er mere og andet end et stykke skrivebordsarbejde. Jeg tolker tallene som et massivt ønske om at inddrage de organisationer, der ved, hvor skoen trykker. Hvis de syge og de pårørende er en del af løsningen, vil det give udvalgets arbejde den nødvendige legitimitet. Og legitimitet har indtil nu været en stor akilleshæl for psykiatrien,” konstaterer Thorstein Theilgaard.
 

Kommentarer
  • 29.12.11
    Det er vigtigt at man ikke

    Det er vigtigt at man ikke sender bistandsklienter og pensionsansøgere med fysiske sygdomme til psykiater, for så kunne der blive penge til de mennesker som virkelig har brug for hjælp.
    At sende folk med CFS og fibromyalgi og piskesmæld til psykiater og tro at de bliver raske er langt ude i hampen.
    Man kan ikke behandle fysisk sygdom med psykofarmaka. Men det er ikke desto mindre det Per Fink i Aarhus prøver på i klinikken for såkaldte funktionelle lidelser, en diagnose han selv har opfundet.
    Kommunerne støtter ham i denne praksis idet de gerne vil have at pensionssager trækker ud i det uendelige så de kan spare forskellen mellem pension og bistand.
    At folk ikke bliver raske af at få psykofarmaka mod fysisk sygdom og at folk får en psykiatrisk diagnose oven i er kommunerne ligeglade med, bare de kan spare penge. Men det går ud over folk, både de patienter der så må vente på psykiatrisk hjælp, og de mennesker som ikke kan få den pension de ret beset har ret til.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer