Det gælder også danske kommuner og regioner, og dermed har arbejdsprogrammet også optaget deres i paraplyorganisationer, KL og Danske Regioner.
Krisen har også sat sit fingeraftryk dybt nede i lovgivningsmaskinen i EU.
”Det mest positive er, at de har fokus på at skabe jobs og vækst. Det er vi meget positive over for,” siger Omer Ciric, chefkonsulent ved KL’s EU-kontor.
”Kommissionens arbejdsprogram for 2013 nævner flere områder, som er interessante, set med regionale briller. Jobskabelse og vækst er selvfølgelig i fokus,” siger Asger Andreasen, chefrådgiver ved Danske Regioner.
Både KL og Danske Regioner er nu i gang med at analysere hvilke tiltag, der vil få betydning for kommunerne og regionerne og hvordan de to organisationer kan få indflydelse på sagerne. Omer Ciric vurderer, at tiltagene ikke umiddelbart vil skabe store omvæltninger hos Kommunerne. Men hver især kan de nye initiativer påvirke dagligdagen, siger han.
Den nye regionalstøtte skal udmøntes
Både KL og Danske Regioner har fokus på, hvordan EU-Kommissionen har tænkt sig at udmønte næste generation strukturfondsinvesteringer. Det er millioner af kroner, der hvert år går til udvikling uddannelse i regionerne. Her har EU-Kommissionen allerede i år lanceret de første arbejdsdokumenter, men vil fortsætte arbejdet, blandt andet ved at forberede og vedtage de enkelte landes nye støtteprogrammer.
I samme boldgade har EU-Kommissionen lovet at se på, hvordan reglerne for statsstøtte skal se ud. Det kan også påvirke, hvordan det offentlige kan lave erhvervsudvikling.
Grønt fingeraftryk passer godt til danske ambitioner
Både KL og Danske Regioner lægger vægt på det klare, grønne fingeraftryk, der er i arbejdsprogrammet. Der er en ny strategi for klimatilpasning på vej, implementering af energieffektivitetsdirektivet og en revision af affaldslovgivningen.
”Kommissionen peger blandt andet på vækst gennem udvikling af teknologier inden for bæredygtig energiudvinding. Det matcher fint med Danske Regioners indspil om grøn vækst i regionerne,” siger Asger Andreasen.
Vækst via sundhed og forskning i fokus
For Danske Regioner, hvis medlemmer står for sundhedssystemet i Danmark, er det også interessant, at sundhedssektoren bliver nævnt som vigtig for væksten og jobskabelsen i lyset af en aldrende befolkning. Mange i sundhedssektoren har også gavn af forskningsstøtten fra EU. Derfor vil Danske Regioner desuden se nærmere på det kommende forskningsprogram, Horizon 2020, hvor blandt andet offentlig-privat samarbejde fremhæves.
”Danske Regioner arbejder for, at det foreslåede budget for Horizon 2020 fastholdes,” siger Asger Andreasen og henviser til forhandlinger, som netop nu kører om EU-budgetrammen for 2014-2020.
KL’s Omer Ciric hæfter sig ved, at EU-Kommissionen lover at sætte ind mod ungdomsarbejdsløsheden. Det er dog stadig ukonkret, hvad EU-embedsmændene specifikt vil på området.
Gamle sager spøger stadig
Både Danske Regioner og KL har sager fra i år, der fortsat vil optage dem. En af prioriteterne for de to organisationer er forhandlingerne om EU's strukturfonde for 2014-2020, men de ventes afsluttet i november eller december.
De EU-sager, som fortsat har KL og Danske Regioners opmærksomhed ind i 2013, er forhandlingerne om EU’s næste udbudsdirektiv og persondatapakken, hvor de begge ønsker mere fleksible krav for det offentlige.
En sag er mere eller mindre afsluttet. Det er forhandlingerne om energieffektiviseringsdirektivet, der blev vedtaget i juni. Her meldte KL og Danske Regioner sig i koret af europæiske offentlige organisationer, der forsøgte at undgå krav mod det offentlige om, at de skulle energirenovere en vis procentdel af deres bygninger om året. Det lykkedes, især efter tysk pres. Men de to danske organisationer følger fortsat med i implementeringen af direktivet, der blandt andet vil rumme renoveringsstrategier på nationalt plan.
De lokale ved hvor skoen trykker
De to organisationer vil arbejde på at få de danske synspunkter frem i EU-systemet.
”Hvis disse initiativer skal opnå bedst mulig succes, er det vigtigt, at EU-institutionerne i højere grad inddrager og lytter til kommunernes anbefalinger. Ikke for vores glatte ansigts skyld, men af den simple grund, at vi er tættest på borgerne. Derfor ved vi, hvor skoen trykker i hverdagen, og hvilke løsninger der virker i virkeligheden,” pointerer Omer Ciric.
Asger Andreasen påpeger, at listen over konkrete sager forventes at blive meget længere.
”Senere på året plejer EU-Kommissionen at komme med en liste over konkrete lovgivningsforslag, der er væsentlig længere,” siger han.
