I Danmark kan vi ikke selv dyrke kaffe, så den skal transporteres hertil fra fx Latinamerika. I 1950 måtte et sjak latinamerikanske havnearbejdere slæbe varerne – pakket i tunge sække eller kasser – ned i skibets lastrum og stable dem, så de ikke tog skade under overfarten. Det var hårdt og risikofyldt arbejde. Og når skibet nåede til Danmark, stod et dansk sjak klar til at tømme lastrummet.
I 1951 blev containeren opfundet i Danmark.Den spredte sig lynhurtigt til resten af verden. Containeren er nemlig smart. Den er firkantet, let at stable og kan lynhurtigt bringes om bord på et skib ved hjælp af kraner. Det betød, at prisen for at laste et ton kaffe faldt fra godt 25 kr. til 75 øre (målt i datidens priser). Når containeren med kaffe skulle bringes fra borde, var besparelsen der igen. Og igen hvis den skulle flyttes til et andet skib, et tog eller til en lastbil. Containeren gjorde transporten billig, sikker og hurtig.
Den lette flytning af containere fra skib til skib betyder, at man kan benytte sig af større skibe på de store ruter. Store skibe bruger mindre brændstof pr. container. Samtidig har ny teknologi gjort det nemt at overvåge og planlægge en containers rute, lige fra den colombianske kaffebonde til det danske supermarked. Ruterne er bedre planlagt, hvilket betyder, at containerskibene i dag ofte sejler med fuld last.
Containere, større skibe, it og bedre planlægning har således gjort, at omkostningen ved at transportere kaffe til Danmark i dag er markant lavere end i 1950. Prisen er lavere, hvad enten vi taler om kroner og øre, nedslidende arbejdsgange eller miljøbelastning.
Containerfragt er langt fra det eneste produktivitetsfremmende tiltag, der har gjort kaffe billigere i Danmark. Når kaffen ankommer fra de sydlige himmelstrøg, bliver den vakuumpakket og transporteret til supermarkedet. På pakken er der, ud over produktmærket og informationer om indholdet, påtrykt en af de mest produktivitetsfremmende opfindelser: Stregkoden.
Går vi igen tilbage til 1950, var der ingen, der havde hørt om stregkoder. Når købmanden fik varerne, skulle han eller en assistent påklistre et prisskilt på hver enkelt vare manuelt. Og ekspedienten skulle selv lægge priserne sammen ved kassen. Hver gang en pris skulle ændres, måtte købmanden tage varerne ned fra hylderne og klistre nye priser på. I dag klares den slags i et computerprogram.
Stregkoden har også ført til store produktivitetsgevinster, som butikskunder ikke umiddelbart ser. Ingen behøver længere at holde øje med, om en vare er ved at være udsolgt og løfte telefonen og bestille nyt hos en leverandør. Varerne bliver scannet ved kassen, og en ny leverance bestilles automatisk, når butikkens lagerbeholdning bliver tilpas lille.
Stregkoderne har dermed gjort det muligt for dagligvarebutikkerne at håndtere et større varesortiment end før, og det vel at mærke uden at de har måttet hæve prisen: De er blevet mere produktive.
Uddrag fra Produktivitetskommissionens rapport
