Fremtidens erhvervsservice

Faxe Byråd drøfter ”Fremtidens erhvervsservice” med det lokale erhvervsliv.  Faxe Kommune går nu i dialog med det private erhvervsliv, for sammen at formulere kravene til fremtidens kommunale erhvervsservice. Målet er at sikre, at kommunens service bedst muligt rammer virksomhedernes behov og samfundets fremtidige udfordringer.

Faxe Kommune har derfor besøgt en række lokale virksomheder, med henblik på tage temperaturen på de erhvervsdrivende og sammen sætte fokus på, hvordan der kan skabes mere vækst og flere arbejdspladser i kommunen.

”Faxe Kommune vil gerne øge samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Det handler om at sætte fokus på alt det, som vi hver især kan bidrage med. Så vi sammen kan løfte de udfordringer, som vi står overfor,” forklarer borgmester Knud Erik Hansen.

Faxe Byråd holdt derfor mandag et temamøde med emnet ”Fremtidens erhvervsservice”. Mødet blev afholdt på Haribo Lakrids A/S, og blandt del-tagerne var DI, Business Faxe og de besøgte virksomheder.

På mødet fik virksomhederne mulighed for at drøfte deres tanker med by-rådets medlemmer:

”Det er en rigtig god mulighed for at få byrådet i tale”, fastslår Klaus Chri-stensen, som er direktør på Haribo og vært for arrangementet. Han fort-sætter: ”Byrådsmedlemmerne får mulighed for at se vores virksomhed in-defra og opleve, hvordan virkeligheden ser ud, set fra vores stol. Samtidig giver det os erhvervsdrivende en mulighed for at få indblik i den politiske proces. Alt i alt har det været en positiv oplevelse for alle parter”.

Produktionsdirektør Søren Lisbjerg fra Royal Unibrew var også med ved mødet. Han understregede vigtigheden af en god relation mellem kom-munen og de lokale virksomheder:

”Vi vil rigtig gerne tage vores del af samfundsansvaret, og vi ser gerne at kommunen stiller krav til vores rolle i lokalsamfundet – ligesom vi stiller krav til kommunen. Kun sådan kan vi i fællesskab understøtte og udbygge de lokale vækstpotentialer.”

Faxe Kommune på DenOffentlige.dk Faxe Kommune
Aktivitet: Artikler: 11 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer