Højere produktivitet fører til...

Ordene højere produktivitet skaber alle mulige forestillinger hos forskellige mennesker. Fx at et samfund, der øger produktiviteten, bliver et samfund, hvor alle løber hurtigere, og hvor mennesker bliver erstattet af maskiner, og hvor man kun fokuserer på materielle goder frem for klima og miljø. Nogle af disse forestillinger er rene myter, mens andre har et større eller mindre gran af sandhed i sig.

Løber et mere produktivt samfund ikke bare hurtigere?
Vi kan øge produktiviteten ved at løbe hurtigere. Men der er mange andre og mere holdbare metoder til at øge produktiviteten. Ny teknologi og bedre arbejdsgange kan ofte gøre os mere produktive og samtidigt øge trivslen på arbejdspladsen. Det gælder fx for plejehjemsassistenter, der tidligere skulle være to om at løfte de ældre. I dag har man lifte, som gør, at de fleste løft kan klares af en enkelt plejehjemsassistent, som oven i købet skal bruge færre kræfter end tidligere. Det giver mere tid til andre opgaver. Risikoen for skader og nedslidning af medarbejderne er samtidig reduceret.


Fører højere produktivitet til øget arbejdsløshed?
Ordet sabotage stammer fra det franske ord for træsko (sabot). Overleveringen vil vide, at vrede tekstilarbejdere i sin tid smed deres træsko ind i spinde-, karte- og vævemaskiner i et rasende forsøg på at stoppe dem. De mente, at disse nymodens maskiner ville overflødiggøre arbejderne. Det skete bare ikke. Med maskinerne kunne klæder og tøj produceres så hurtigt og billigt, at man kunne sælge meget mere end tidligere.
Sådan forholder det sig også i Danmark i dag. Hvis vi bliver mere produktive, kan vi producere varer billigere, end udlandet kan, eller vi kan tilbyde produkter af en højere kvalitet end vores nabolande. Derved kan eksporten øges, og der kan skabes nye arbejdspladser. Når vi i Danmark – trods høje lønninger – kan eksportere mere end halvdelen af de varer og tjenester, vi producerer, så er det netop fordi, mange danske virksomheder har en høj produktivitet.

Det er dog rigtigt, at visse typer job forsvinder, når ny teknologi gør os mere produktive. Typograferne er eksempelvis blevet erstattet af it. Så på kort sigt kan ny produktivitetsfremmende teknologi betyde, at nogle mister deres job, hvilket altid er en belastning for dem, det rammer. Men erfaringen viser heldigvis, at de fleste hurtigt finder arbejde i andre erhverv. I dag arbejder kun ca. 2,5 pct. af danskerne i landbruget. Fordi vi i 1950 ikke havde mejetærskere og andre moderne landbrugsmaskiner, var tallet dengang ti gange så stort – altså 25 pct. De resterende 22,5 pct. blev ikke arbejdsløse, da mejetærskerne kom til landet. De fik job andre steder. 

Vil højere produktivitet føre til større ressourceforbrug?

Når vi bliver mere produktive, betyder det, at vi anvender ressourcerne smartere. Øget produktivitet kan derfor bruges til at nedbringe ressourceforbruget. Men der er også historiske eksempler på, at teknologiske fremskridt har haft en negativ effekt på miljøet. Da køleskabet blev hvermandseje, steg strømforbruget, og der blev udledt kølegasser, såsom freon, til skade for ozonlaget. Den slags effekter kan påvirkes gennem lovgivning, så produktivitetsvækst ikke sker på bekostning af miljøet. I dag bruges der ikke freon i køleskabe, og energiafgifter og mærkningsordninger har medvirket til, at et A++ køleskab i dag kun bruger 25 pct. af den energi, som et køleskab brugte i 1970.

Uddrag af Produktivitetskommissionens rapport

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer