Hovedstaden skal vælte sig i elbiler

Region Hovedstaden sætter stærkt ind overfor elbilerne. 12.000 elbiler i 2015 – det er målet for hovedstadsregionen, der som den første af de danske regioner nu for alvor går til kamp for elbilerne. 1. oktober går starten for ’Test-en-elbil’ i endnu tre kommuner i Region Hovedstaden – Fredensborg, Gribskov og Hillerød. Gentofte og Høje-Taastrup Kommuner deltager i forvejen i projektet.

I mens arbejder Region Hovedstaden i efteråret på udviklingen af en samlet strategi for elbiler, som skal sikre, at regionen når sit mål om 12.000 elbiler i 2015, og at der er infrastruktur til at understøtte de mange nye brugere.

”Hvis alt går efter planen, kan vi begynde at udføre strategien til foråret, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden.

Fælles indkøb
Han kan ikke løfte hele sløret for, hvad strategien konkret kommer til at indeholde, men lidt kan han sige:

”Vi har diskuteret muligheden for en indkøbsorganisation, så kommunerne kan købe eller lease elbiler samlet. Nogle kommuner er langt fremme, mens mange andre kommuner gerne vil investere i elbiler men står lidt alene. Ved at lave noget fælles kan vi både hjælpe hinanden med erfaringer og måske få priserne ned.”

Lars Gaardhøj peger også på, at noget af det fremtidige arbejde går ud på at få afdækket kommunernes og regionens behov for at se, hvor man helt uproblematisk kan skifte benzin- ud med elbiler.

En foreløbig rapport fra Enecon viser, at hvis regionen og kommunerne går sammen, kan de købe mellem 600 og 1000 elbiler om året, men det er langt fra nok til at nå de 12.000 til 2015.

Derfor kommer det store fokus for Region Hovedstadens elbilstrategi også til at ligge på private.

- I Region Hovedstaden er der næsten 100.000 husstande med to biler. Langt de fleste kørsler er korte kørsler f.eks. til og fra arbejde, eller når der skal handles ind. Disse "nummer to"-biler kunne sagtens være elbiler, og derfor vil vi også komme med tiltag målrettet private bilejere, siger Lars Gaardhøj.

Emneord: Elbiler, Region Hovedstaden, Infrastruktur, Transport, Lars Gaardhøj
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1818 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også