Hver tredje ældre erhvervsskoleelev har allerede en uddannelse

20/09/2012 07:24

AGENDA

Mere end hver tredje af de ældre erhvervsskoleelever har i forvejen en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samfundsøkonomisk spild, mener en forsker. Af Louise Jaaks Sletting og David Elmer

Omfanget af dobbeltuddannelse på erhvervsuddannelserne er overraskende stort. Blandt de godt 14.300 elever på 25 år eller derover, der begyndte på et hovedforløb på en erhvervsuddannelse i skoleåret 2011, havde 4.000 allerede gennemført en anden erhvervsuddannelse og knap 1.100 havde i forvejen en videregående uddannelse. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Agenda har analyseret.

Ifølge Lars Skipper, der er lektor i økonomi ved Aarhus Universitet og som har forsket i uddannelse, er der formentlig ikke nogen samfundsøkonomisk gevinst ved at tage to erhvervskompetencegivende uddannelser.

”Det er spild, at man sender 25-årige, der allerede har en uddannelse, på skolebænken igen. Typisk bliver de jo ikke opkvalificeret ved at tage en ny uddannelse, de bliver blot omskolet,” siger han.

Han mener, at det har utilsigtede konsekvenser, at man giver folk flere uddannelser.

”Jeg har svært ved at se, hvorfor vi som samfund skal finansiere, at nogle får to uddannelser. Samfundsøkonomisk giver det ikke mening,” siger han.

Ifølge Lars Skipper burde der være større fokus på problemet med dobbeltuddannelser.

”Man taler så meget om, at de unge generelt kommer alt for sent i gang med en videregående uddannelse. Det er også problematisk, men det er et langt større problem, at over halvdelen af de, som starter på en erhvervsuddannelse er over 20 år, og mange af disse har en erhvervskompetencegivende uddannelse i forvejen,” siger han.

Direktør på uddannelsescenter CPH WEST, Eva Hofman-Bang, undrer sig over, at så mange af de ældre elever allerede har en anden erhvervskompetencegivende uddannelse.

”Alt andet lige er det uhensigtsmæssigt med meget dobbeltuddannelse både samfundsmæssigt og økonomisk,” siger hun.

Gøgeungeeffekt

Uddannelsesdirektør på Niels Brock, David Jensen, mener, at der er en gøgeungeeffekt.

”De ældre studerende, der allerede har taget én erhvervsuddannelse, optager for anden gang ressourcer og praktikpladser, som de helt unge ellers kunne have fået gavn af. Jeg mener godt man kan diskutere, om de ældre med en anden uddannelse overhovedet hører hjemme på praktikdelen på ungdomsuddannelserne,” siger han.

Ifølge Eva Hofman-Bang kan man spørge om vejledningen har været god nok, når så mange dobbeltuddanner sig.

”Vejledningen kunne blive bedre. Men de unge er måske ikke helt så fokuserede på et livslangt branchetilhørsforhold, som man var tidligere eller bliver hurtigt utilfredse,” siger hun og forklarer, at begge dele kan være medvirkende til, at så mange ældre elever begynder forfra. Det kan også være, at ledighed inden for en branche, får nogle til at tage en ny uddannelse. 

Uddannelserne kan tages i flere trin

Udover at 36 pct. af de ældre erhvervsskoleelever, der begyndte et hovedforløb i 2011, allerede har gennemført en anden uddannelse, er der yderligere 11 pct. som ligeledes har gennemført en erhvervsuddannelse og som fortsætter på et hovedforløb inden for samme uddannelsesområde. De 11 pct., som svarer til 1.600 elever på 25 år eller derover, bygger med stor sandsynlighed oven på deres første erhvervsuddannelse ved at de fortsætter på et nyt trin.

Ifølge hovedbekendtgørelsen skal alle erhvervsuddannelser i udgangspunktet opbygges, så eleverne har mulighed for at stå af på et erhvervskompetencegivende trin, så de evt. senere kan fortsætte uddannelsen.

Derfor tæller Agenda ikke de 1.600 elever, der tager to erhvervsuddannelser inden for samme uddannelsesområde med i analysen af, hvor mange af de ældre elever, der begynder på uddannelse nr. 2.

At eleverne er begyndt på en uddannelse inden for samme uddannelsesområde, som de allerede har gennemført, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de begynder på et nyt trin. Derfor kan omfanget af ældre elever, der allerede har en uddannelse, muligvis være endnu større end de 36 pct. som analysen ser på.

Sundhedselever bygger oven på

Det er særligt på sundhedsområdet, at der er en tendens til at bygge oven på uddannelsen. Ca. 1.000 af de ældre elever, der er begyndt på en sundhedsuddannelse i 2011, har i forvejen en sundhedsuddannelse i bagagen. Det kan f.eks. være en elev, som bruger sin SOSU-hjælperuddannelse som grundlag til en SOSU-assistentuddannelse.

Omvendt er der ikke tale om overbygning, når eleverne begynder på et hovedforløb inden for et helt andet uddannelsesområde. Det gælder f.eks. for knap 1.000 ældre elever, der i forvejen har en uddannelse inden for handel og kontor, og som i skoleåret 2011 er begyndt på en sundhedsuddannelse.

Eva Hofman-Bang er forbavset over, at så mange elever med en handel og kontoruddannelse i bagagen, tager en ny erhvervsuddannelse.

”Vores erfaring er ellers, at hvis man bygger oven på en handel og kontoruddannelse, videreuddanner man sig typisk inden for faget. Det er svært at se forklaringen på hvorfor de i stedet tager en ny erhvervsuddannelse,” siger hun.

David Jensen betoner, at der kan være gode argumenter for, at man tager en uddannelse til, f.eks. hvis man ikke så godt magter det fysiske arbejde, der følger med f.eks. et job som SOSU-assistent.

”Men dem der allerede har taget en erhvervsuddannelse én gang, har jo allerede fået et langt praktikophold og har dermed lært en del af de basale ting, som man lærer, når man er i praktik. F.eks. at møde til tiden, samarbejde med andre og generelt hvordan en arbejdsplads fungerer. Der er derfor ikke grund til, at de skal lære det for anden gang. Så man kunne nøjes med kortere praktikperioder for dem med en anden uddannelse, eller f.eks. supplere med oplæring i skolepraktik,” siger han.

Omkring 40.700 elever begyndte på et hovedforløb i skoleåret 2011. Heraf er de 14.300 elever 25 år eller derover.

Mest Læste

Annonce