Baggrunden for, at man har enligydelser
Der findes flere sociale ydelser, hvor det at være berettiget til ydelsen eller størrelsen af ydelsen afhænger af, om ansøgeren er enlig eller samlevende.
Det er for eksempel kun enlige, som kan modtage ordinært og ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Ligeledes kan også social pension, boligstøtte og daginstitutionsbetaling påvirkes af, om man er reelt enlig eller samlevende.
Formålet med forhøjede ydelser til enlige er at yde en form for kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om husstandens udgifter og gøremål.
Det er navnlig en kompensation i forhold til betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, men også en kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, indkøb, madlavning og rengøring m.v.
Ankechef Anette Hummelshøj udtaler:
"Hvis modtageren af ydelser opnår fordele i et sådant omfang, at det kan sidestilles med de fordele som gifte eller samlevende har, så er man ikke reelt enlig. De nye afgørelser er med til at præcisere over for myndigheder og borgere, hvornår en person går fra at være enlig til at kunne betragtes som samlevende."
Kort om Principafgørelserne
I en konkret sag var der tale om et kærestepar, som havde en delebil sammen og havde afholdt ferier sammen, men hvor parterne boede hver for sig. Det var ikke belyst, hvor ofte og i hvilke perioder parterne i øvrigt var sammen. Ankestyrelsen vurderede, at selvom ydelsesmodtageren havde fordele af de fælles ferier og delebil med kæresten var der ikke tale om fordele, der havde et sådan omfang, at de kunne sidestilles med de fordele som gifte og samlevende har. Ydelsesmodtageren havde ikke fælles husførelse med kæresten og var derfor stadig reelt enlig.
Derimod fandt Ankestyrelsen frem til det modsatte resultat i en anden sag. Her var der tale om tidligere samlevende, som ofte sås på kvindens bopæl, herunder med de fælles børn. Manden overførte hver måned et større beløb til kvindens konto til dækning af børnenes underhold og til betaling af fælles hæftelser, men også til betaling af bank- og forbrugslån alene optaget af manden. Beløbet skulle også dække indbetalinger til mandens pensionsordning. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om så stor en sammenblanding af parternes økonomi, at der stadig var tale om fælles husførelse.
I en tredje sag fandt Ankestyrelsen det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at parterne levede i et ægteskabslignende forhold. Kommunen havde alene lagt vægt på en anonym anmeldelse og oplysninger fra kærestens Facebook-profil, hvoraf det fremgik, at parterne var kærester. Konklusionen blev derfor, at kvinden blev anset som reelt enlig.
Ankechef Anette Hummelshøj udtaler:
"Det er helt afgørende, at kommunen har dokumentationen i orden. Det er vigtigt at danne sig et helhedsindtryk af alle oplysningerne i den konkrete sag, forinden det vurderes, om oplysningen peger i den ene eller den anden retning og med hvilken vægt oplysningen skal indgå. Når en mistanke begynder med en anonym anmeldelse er det vigtigt at være opmærksom på, at den anonyme anmeldelse i sig selv har en ringe bevismæssig betydning. Troværdigheden af og motiverne bag en anonym anmeldelse kan typisk være svære at bedømme. De kan derfor oftest kun bruges som anledning til at undersøge en sag nærmere."
Samvær med egne børn
Ankestyrelsen slår ved Principafgørelserne fast, at samarbejde omkring ydelsesmodtagerens børn kan udgøre et bidrag til den fælles husførelse. Vi skelner mellem, om der er tale om samvær med egne børn eller ydelsesmodtagerens særbørn. Samvær med egne børn, hvor man henter, bringer eller passer børnene, vil som udgangspunkt betragtes som samvær og ikke som bidrag til den fælles husførelse.
Man behøver ikke at være kærester
I en fjerde Principafgørelse slår Ankestyrelsen fast, at to kvinder som lever sammen uden at være kærester, ikke kunne betragtes som enlige, fordi de opnåede fordele ved deres samlivsforhold, og at der var tale om fordele som samlet set havde et omfang, der kunne sidestilles med de fordele, som gifte og andre samlevende personer har.
Læs Principafgørelserne:
