Jobcentre: Mange jobklare kontanthjælpsmodtagere søger ikke job

I over halvdelen af jobcentrene er der mindst 30 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der ikke aktivt søger job. De økonomiske incitamenter mangler, og det kan være besværligt at sanktionere, mener mange jobcenterchefer. Af David Elmer

Mange jobklare kontanthjælpsmodtagere, der ikke fejler noget, men er erklæret klar til at kunne tage et job med det samme, gør ikke selv en personlig indsats for at finde et job. Det mener mange af dem, der til dagligt arbejder med at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i arbejde, nemlig lederne af jobcentrene i Danmark.
I hver fjerde jobcenter er det kun halvdelen eller færre af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der af egen drift søger aktivt og vedvarende efter et job. Og i over halvdelen af jobcentrene er der mindst 30 procent af de jobklare, der ikke søger aktivt.
Det vurderer jobcentrene i en anonym rundspørge som Agenda har foretaget. 45 jobcentre har deltaget.
Kun to ud af de 45 jobcenterchefer vurderer, at alle jobklare kontanthjælpsmodtagere tilknyttet jobcenteret aktivt søger job. Det er ellers det krav en modtager af kontanthjælp, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal opfylde. 
I den anden ende af skalaen er der to jobcenterchefer, der vurderer, at kun 20 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, selv aktivt søger job.
Rundspørgen spørger til jobcentrenes generelle vurdering baseret på de daglige erfaringer og indtryk, og der er derfor ikke tale om en eksakt måling. Som en jobcenterchef skriver:
”Der er tale om en subjektiv vurdering, baseret på generel erfaring. Når procenten ikke er højere, skyldes det krav om gensidig forsørgerpligt for ægtefæller, andre oplevede barriere hos den ledige og manglende økonomiske incitamenter til at søge på lavtlønnede job.”
Lidt flere af de jobklare kontanthjælpsmodtagere er til gengæld engagerede og spiller aktivt med, når jobcenteret prøver at hjælpe dem med at skaffe job. Der er dog stadig 19 ud af de 45 jobcenterchefer, der vurderer, at højst 70 procent af de jobklare spiller aktivt med i jobcentrets forsøg på at hjælpe dem i arbejde.
”Manglende medvirken er ikke nødvendigvis uvilje, men kan også være begrundet i manglende kompetencer og tro på egne kvaliteter,” skriver en jobcenterchef.


Manglende økonomisk incitament
Årsagen til den manglende aktive indsats for at få et arbejde skal ifølge flere jobcenterchefer findes i, at den økonomiske gulerod ved at komme i job ikke er voldsom stor. 33 af de 45 jobcenterchefer vurderer, at den økonomiske gevinst ved at skifte kontanthjælp ud med lønindkomst kun i ”nogen grad” eller i ”mindre grad”, er stor nok til at motivere til at søge aktivt. Kun 10 af de 45 jobcenterchefer mener, at den økonomiske gevinst ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er tilstrækkelig stor.
Som en jobcenterchef, der mener den økonomiske gevinst kun i mindre grad er stor nok, uddyber: 
”Det er helt klart ikke den økonomiske faktor, som motiverer til at komme i arbejde. Det er andre sociale faktorer, som anerkendelse fra omgivelserne, muligheden for at være en del af det omgivende samfund og mest af alt være en rollemodel for egne børn.”
”Især transportudgifter fylder meget i forbindelse med job. Det gør at gevinsten ved at tage lavtlønsjob bliver forsvindende lille,” skriver en anden.
Flere gør af egen drift opmærksom på, at det hovedsageligt er forsørgere, der generelt ikke har udsigt til det store indkomstløft, ved at komme i arbejde. Det skyldes de ekstra ydelser som forsørgere modtager i kraft af deres børn.
 

Uenighed om sanktionsmuligheder
Hvis en ledig efter jobcenterets mening ikke er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende, kan jobcenteret i princippet tilbageholde dele af kontanthjælpen som straf. Men på spørgsmålet om hvorvidt sanktions-muligheder er tilstrækkelige til at få den ledige til at søge aktivt, er jobcentercheferne splittede, selv om det er samme lovtekst, de arbejder ud fra. To mener, at sanktionsmulighederne ”slet ikke” er tilstrækkelige, mens seks mener, at det er de ”i meget høj grad”. De fleste svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad”.
”Sanktionsreglerne betyder, at sanktionen først er effektiv 1-2 måneder efter. Det skyldes statsforvaltningens praksis omkring månedsregistrering, partshøringsproces m.m.,” skriver en jobcenterchef. En anden mener, at der er ”rigeligt” med sanktionsmuligheder, men fortsætter:
”Vi har for mange og for komplekse regler. Stop for hjælpen indtil det ønskede opnås er meget bedre.”
En anden skriver: ”Der er for meget administrativt arbejde med hele tiden at sanktionere, og så give dem penge dagen efter igen, når de igen gider arbejde. Der bør være hårdere straffe i form af mistet kontanthjælp i en længere periode efter f.eks. to uberettigede fravær.”

 

Agenda på DenOffentlige.dk Nyhedsbrevet Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening. Agendas mål er at styrke den arbejdsmarkedspolitiske debat i Danmark ved hjælp af analyse og journalistik. Nyhedsbrevet redigeres efter...
Aktivitet: Artikler: 49 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer