Der er stor forskel på, om man snakker reduktion af drivhusgasser eller klimatilpasning. Men hvad kan man egentlig helt konkret gøre, hvis man gerne vil tilpasse sig et ændret klima? På Rørcentret, Teknologisk institut, oplever vi, at flere ringer og stiller det spørgsmål.
Der er helt konkret 3 ting, som vi på Rørcentret forbinder med klimatilpasning:
1) Klimasikring af bygninger
2) Beredskab
3) Lokal Anvendelse af Regn – LAR
Klimasikring af bygninger er ofte meget enkle løsninger, som alligevel beskytter mod dyre forsikringsskader. Man skal typisk sikre sig, at der ikke kan løbe regnvand ind i huset fra terræn. Det kan være ved at hæve kantstenen i indgangen, så regnvand på terræn ikke løber ind over dørtærskelen. Det kan også være nødvendigt at etablere et trin, så man skal gå op, før man går ned i den udvendige kældernedgang. Trinnet sikrer, at der ikke kan løbe regnvand ned i kælderen. Princippet er fx benyttet i forbindelse med metroen i København.
Klimasikring kan også være at forhindre indtrængning af regn- og spildevand fra kloakken gennem afløbsinstallationer i kælderen. Her kan klimasikringen fx bestå i at etablere et højvandslukke, der lukker af, når der under store regn sker opstuvning i kloaksystemet. Rent praktisk skal det være en autoriseret kloakmester, der etablerer højvandslukket, og højvandslukket skal overholde den gældende byggelovgivning.
Klimasikring af bygninger er altså noget der foretages på de udsatte huse og steder, nemlig de steder hvor der forekommer oversvømmelser under skybrud for at forhindre indtrængning af vand på uhensigtsmæssige steder.
Beredskab handler om den situation, hvor afløbssystemerne ikke kan følge med, når der fx forekommer skybrud. Her er det vigtigt, at kommuner og forsyninger i fællesskab på forhånd har udarbejdet en plan for, hvad der skal gøres. Det kan være at smide sandsække på velvalgte steder – fx over kloakdæksler, så de ikke springer op – så skaderne minimeres. Det kan også være at starte udvalgte pumper i afløbssystemet, så der ledes regnvand ud planlagte steder.
Endelig er der Lokal Anvendelse af Regn – LAR. I stedet for at lede regnvandet direkte i kloakken, ledes regnen på overfladerne – fx via grønne tage til vandrender, regnbede eller grøfter og videre til faskiner. Det er her vigtigt at kombinere flest mulige LAR-løsninger, så regnvandet forsinkes og fordampes mest muligt. Det er desuden vigtigt hele tiden at have overblik over, hvad der sker, når der er skybrud. Hvor er der overløb – og hvortil? Måske kan der være overløb til eksisterende kloak, måske ledes regnvandet ud på en vej eller cykelsti og videre til en å eller sø.
Det er her vigtigt at indse, at LAR-løsninger bruges i de parcelhuse, hvor der netop ikke er oversvømmelser. Hvis der i forvejen står vand på hele grunden, når det regner kraftigt, er det sandsynligvis ikke nogen god idé at lave vandrender, regnbede og faskiner i sin egen have. Men hvis man ikke har problemer med oversvømmelser, kan det være spændende at bruge regnvandet som en ressource i sin egen have. At det er sådan, gør det problematisk at formidle budskabet ud til borgerne – det er jo netop de borgere, som ikke selv har problemer, der skal gøre noget! I princippet er det populært sagt sådan, at det er dem, der bor ’på toppen af bakken’, der skal afkoble deres regnvand og lave LAR, så deres regnvand ikke belaster den offentlige kloak. Derved skabes der plads i den offentlige kloak, hvilket betyder, at dem, der bor ’for foden af bakken’ nu ikke længere har problemer med oversvømmelser fra den offentlige kloak.
Det er helt klart en opgave for kommunikationsmedarbejderne i kommunen: at det er de borgere, der ikke har problemer med oversvømmelse, der skal gøre noget! De skal få lyst til at gøre noget, selv om de ikke selv har et problem, de skal grave deres have op, og de skal betale for det selv! Dog tilbyder mange kommuner, at man kan få tilbagebetalt op til 40% for at afkoble sit eget regnvand.
Rent praktisk skal det tilføjes, at hvis man gerne vil lave et regnbed, en faskine eller en anden LAR-løsning, så skal man undersøge de konkrete forhold nøje. Der er bl.a. krav til jordbundsforhold og til terræn. En autoriseret kloakmester eller en anlægsgartner kan være en god hjælp her. Husk også, at det at nedsive sit regnvand kræver, at man får en nedsivningstilladelse fra kommunen – og at man får en autoriseret kloakmester til at foretage en korrekt afpropning af det eksisterende kloaksystem.
Hanne Kjær Jørgensen er Seniorkonsulent på Rørcenteret
