Kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser

05/10/2012 13:53

Administrator

Ankestyrelsen har for Social- og Integrationsministeriet gennemført en undersøgelse af kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser i børnesager. Forældrekompetenceundersøgelser anvendes hyppigst i anbringelsessager 83 kommuner har besvaret et spørgeskema, som viser, at: - I 2011 blev der udarbejdet 816 forældrekompetenceundersøgelser i de 83 kommuner. Antallet af rekvirerede forældrekompetenceundersøgelser varierer mellem kommunerne.

- Forældrekompetenceundersøgelser anvendes hyppigst i sager, hvor der træffes afgørelse om at anbringe barnet/den unge. I 2011 blev der i 45 procent af de sager, hvor der blev indhentet forældrekompetenceundersøgelse, efterfølgende truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
- Forældrekompetenceundersøgelser gennemføres altid eller ofte af autoriserede psykologer.
Undersøgelserne afdækker i høj grad forældrenes forældreevner
Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulenter har vurderet kvaliteten af 10 forældreevneundersøgelser. Vurderingen viser, at:

- I 8 af de 10 undersøgelser er forældrenes evne til at varetage omsorgen for barnet eller den unge afdækket i høj grad eller i nogen grad. De børnesagkyndige vurderer, at undersøgelserne er sammenhængende og valide.
- I stort set alle de gennemgåede undersøgelser har forældrene været informeret med formålet med undersøgelsen, og undersøgelsen er blevet gennemgået med forældrene.
 

Mest Læste

Annonce