Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen, begge 25, kan efter eksamen kalde sig civilingeniører i miljøledelse og bæredygtighed. Deres afsluttende speciale ligger i den tunge ende på titelskalaen: ”Integrering af klimatilpasning i VVM: hvordan behandles usikkerheder?”. De smiler selv en smule af den tyngende titel, men det kunne ikke være anderledes.
- Både private og offentlige virksomheder bliver tvunget til at tænke klima ind i alle større bygnings- og renoveringsarbejder fremover. Det sker slet ikke i tilstrækkelig grad lige nu, men de kommer til det, forklarer de to nyslåede civilingeniører.
Skybrud og oversvømmede kældre
Kommunernes trængte økonomi kan blive en løftestang for de to klimaingeniørers jobmuligheder.
- De danske kommuner skal i gang med at lave klimatilpasningsplaner i efteråret, og spørgsmålet vil trænge sig på: ”Hvordan gør vi det her bedst og billigst?”. Det er en spændende udfordring, og tilpasningerne behøver ikke at være vanvittigt dyre. Kommunerne kommer også til at gå efter de lavthængende frugter. Det er ikke altid nødvendigt at grave en hel by op for at lægge nye kloakker. Det er simpelthen for dyrt. Man kommer til at tænke mere i at opsamle regnvandet i søer rundt omkring i byerne. Det kan være, at nogle flere åer skal fritlægges i byerne. Måske skal der være flere græsarealer og flere grønne tage. Det bliver en win-win situation, fortæller Sanne Jespersen.
”Fleksible afværgeforanstaltninger” er det gennemgående tema i afgangsspecialet.
- Klimaet ændrer sig hele tiden. Det ved vi efterhånden alle sammen nu, men det bliver næsten aldrig skrevet ind i VVM-redegørelser i dag. Vi vil gerne arbejde benhårdt for, at alle kommunale projekter bliver tilpasset klimaforandringer. Vi vil rigtig gerne være dem, der siger: ”Der sker det og det, hvis man gør sådan og sådan”. I dag står der alt for ofte i rapporterne, at man ikke ved, hvad der vil ske. Det bliver bare sådan en konstatering, der fritager for at tænke i klimaforandring, når man vil i gang med større byggerier, siger Ditte Schrøder Haagensen.
- Men hvordan få det igennem, når der mangler lovgivning på området?
- Selvfølgelig bliver det en udfordring på økonomi. Det er svært at sige til en bygherre, at det her skal du altså have med – hvis loven ikke siger det samme. Det ved vi godt. Men vores opgave er at gøre klimaforandringen synlig for borgeren. Det skal gøres attraktivt for en bygherre at indføre de afværgende foranstaltninger, forklarer Ditte Schrøder Haagensen.
De seneste års skybrud har hjulpet på forståelsen. Det fandt Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen ud af, da de under arbejdet med afgangsspecialet interviewede tre kommuner.
- Især skybruddet i 2011 fik det til at rykke. Klima skal tænkes ind i mere og mere. Ellers bliver det vanvittigt dyrt for borgerne og politikerne. Det er man faktisk ved at forstå ude omkring. Heldigvis, mener Sanne Jespersen.
Rambøll-samarbejde
Afgangsspecialet blev lavet i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma, Rambøll Danmark A/S, som nu vil gå videre med projektet.
- Alle parter fik noget ud af det samarbejde. Til daglig har vi ikke så megen tid til fordybelse, men efter samarbejdet med de ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet blev vi meget mere bevidste om problemstillingen. Vi har selvfølgelig gjort os tanker om klimaforandringer og afværgende foranstaltninger før, men nu fik vi en kickstart. Vi har rykket os på feltet og håber, at vi kan arbejde videre med deres projekt, siger Kristine Kjørup Rasmussen, biolog hos Rambøll Danmark A/S.
Virksomheden har allerede kontaktet Naturstyrelsen for at få projektet ført videre. Lige nu venter man på EU.
- Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen er for det første super dygtige, men vi kunne virkelig mærke, at de også er vant til at arbejde i grupper. Det så vi tydeligt, da vi havde indkaldt fokusgrupper. De var gode til at styre dem og udarbejde problemformuleringer. Meget dygtige til at indgå i samarbejder. Man kunne godt se, at de har brugt nogle andre metoder end dem, vi andre kender fra de individuelle studieformer. Det er en styrke, når de vil favne bredt, siger Rambøll-biologen.
Generalister – ikke nørder
Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen betegner sig selv som generalister i deres fag.
- Vi kan begge lide matematik, men vi er ikke knivskarpe nørder. På arbejdsmarkedet bliver vi måske dem, der står i midten og skal have det overordnede blik, når der skal planlægges i byen eller i naturen. Vi kommer også til at beskæftige os med det samfundsfaglige, lovgivningen og det politiske spil omkring beslutninger, der kommer igennem eller ikke igennem.
- Da jeg på første semester hørte om mulighederne indenfor vores studielinje, tænkte jeg: Aha – det er det, du bliver. For mig er det afgørende at få tænkt miljø og bæredygtighed ind i næsten alt, hvad vi foretager os. Derfor vidste jeg, at jeg var i gang med den helt rette uddannelse, siger Sanne Jespersen.
Affald er med de to studiekammeraters egne ord ”mega spændende”. De fik selv en øjenåbner, da de på en rejse til Indien med ”Ingeniører uden Grænser” arbejdede med miljø og bæredygtighed. Deres store udfordring er at få os alle sammen til at åbne øjnene for det.
- Jeg var i praktik i et australsk firma, som skulle lave en bæredygtighedsstrategi for den virksomhed, som stod for offentlig transport i byen. Her spillede miljøstrategien en stor rolle. Sådan noget kunne jeg godt tænke mig at arbejde med, siger Sanne Jespersen.
Ditte Schrøder Haagensen kunne se sig selv arbejde for en rådgivende ingeniørvirksomhed.
- Ikke udelukkende med natur, men også med de sociale og økonomiske aspekter. Det kunne også godt være i en eller anden interesseorganisation, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening eller lignende, siger hun.
