Rådmand: Byrådets beslutning giver ro om skoler

Aarhus Byråd har i dag vedtaget forslaget til ny skolestruktur i Aarhus Kommune. Med beslutningen imødekommer byrådet et bredt byrådsflertals krav om at spare på skolestrukturen i Aarhus ved at lukke to-fire skoler og derved spare på ledelse og administration.

Beslutningen medfører blandt andet, at Kolt Skole og Vejlby Skole lukker og fusionerer med henholdsvis Hasselager Skole og Jellebakkeskolen. Samtidig vil Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen i fremtiden udgøre et samlet skoledistrikt, ligesom dagtilbud, fritidstilbud og SFO-tilbud samles på skoler.

Rådmand for Børn og Unge, Kristian Würtz, er tilfreds med beslutningen.

”Byrådets vedtagelse giver skolerne ro, så de kan målrette planlægningen af det kommende skoleår. En ny skolestruktur betyder selvsagt forandringer for medarbejdere, forældre, ledere og elever, det kan ikke undgås. Med beslutningen er der skabt godt fundament for den videre dialog og samarbejde, som ændringerne i skolestrukturen fører med sig på de berørte skoler,” siger Kristian Würtz.

Kristian Würtz påpeger, at den kommende tid handler om at få skabt en god overgang til de nye tider.

”Vi har et stykke arbejde foran os, inden skolestrukturen træder i kraft efter sommerferien 2013. En ny skolestruktur handler først og fremmest om de mennesker, som skal fylde de nye rammer ud. Vi skal gøre alt, vi kan, for at overgangen bliver så god og lempelig som overhovedet mulig, og vi får lagt nogle gode spor til fremtiden. Lokalt handler det om at få skabt en åben og inddragende proces mellem ledere, medarbejdere og forældre. Nu gælder det for alle os voksne om at sikre eleverne i de aarhusianske folkeskoler en tryg og lærerig hverdag,” siger Kristian Würtz.

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: