Rådmand: Det skal være sjovt at gå i skole

To omfattende internationale undersøgelser offentliggjort i dag dokumenterer, at elever i danske skoler er blevet væsentligt bedre til at læse og til at løse opgaver i matematik og naturfag.

Ifølge læseundersøgelsen PIRLS ligger kun fire lande foran Danmark i læseresultater for elever i fjerde klasse. Den naturfaglige undersøgelse TIMSS viser samtidig, at danske elever siden 1995 har forbedret deres kompetencer inden for matematik samt natur/teknik med et helt klassetrin.

Ifølge Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge, bekræfter undersøgelserne intentionerne bag regeringens forslag til en ny folkeskolereform.

”70 procent af eleverne læser for fornøjelsens skyld mindst en gang om ugen, og 77 procent læser, fordi de nyder det. Det fortæller, at man bliver bedre til det, man synes er sjovt. Med regeringens folkeskolereform vil vi få en alsidig og mere varieret skoledag, som betyder en positiv vekselvirkning mellem leg og læring. Det vil bidrage til det faglige løft, som er intentionen bag reformen,” siger Kristian Würtz.

De svageste elever skal løftes

Undersøgelserne viser samtidig, at det ikke nødvendigvis er antallet af timer, som er afgørende for elevernes faglige niveau, men timernes indhold.

”Det ser ud til, at det ikke nytter bevidstløst at lægge flere timer til. Folkeskolereformens forslag om aktivitetstimer og om at bringe medarbejdernes forskellige fagligheder i spil giver netop nyt indhold og liv til læringen i skolen. Det er fantastisk positivt, at elever og skoler har leveret det faglige løft, som undersøgelserne dokumenterer. Men undersøgelserne viser også at der plads til forbedring. Vi skal være bedre til at løfte både fagligt stærke og svage elever, og vi skal sætte tidligt ind for at styrke elevernes danske sprog og vi skal styrke kompetencerne hos medarbejderne. Her er folkeskolereformen en del af svaret,” siger Kristian Würtz.


 

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 180 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer