Social ulighed for børn og unge med kronisk sygdom

11/12/2012 14:56

Sundhedsstyrelsen

Risikoen for at få en langvarig eller kronisk sygdom er større for børn af forældre med en lav uddannelse, lav indkomst eller uden beskæftigelse end for børn af forældre i beskæftigelse, med høj uddannelse eller høj indkomst.

En ny undersøgelse som Rambøll har udført for Sundhedsstyrelsen viser, at den sociale ulighed slår igennem i håndteringen af langvarige og kroniske sygdomme blandt børn og unge, som har risiko for ikke at modtage den opsporing, behandling og opfølgning, de har behov for.

Det er efterhånden veldokumenteret i sundhedsforskningen, at der er sammenhæng mellem sociale forhold og den generelle sundhedstilstand hos både børn og voksne. Rambølls undersøgelse "Sociale forholds betydning for håndteringen af børn og unge med kronisk sygdom afdækker sammenhængen mellem sociale forhold og udbredelsen af kroniske sygdomme blandt børn og unge. Samtidig belyser undersøgelsen om forældre i en udsat position håndterer deres børns kroniske sygdom anderledes end andre forældre.

Undersøgelsen dokumenterer, at den sociale ulighed især ses i forekomster af kroniske sygdomme som astma, allergi og eksem hos børn og unge. Et andet norsk studie viser, at overlevelsen blandt kraftramte børn afhænger af forældrenes sociale position. Samtidig peger undersøgelsen på en social skævhed i brugen af sundhedsvæsenet. Det gælder både brugen af den praktiserende læge, skadestue og det specialiserede sundhedsvæsen, som især anvendes af forældre med en højere uddannelse.

På baggrund af forskningslitteraturen og en række interviewede nøglepersoners oplevelser identificerer undersøgelsen nogle centrale problematikker, som har betydning for, at nogle forældre har vanskeligere ved at fastholde den nødvendige behandling og opfølgning end andre forældre. Det gælder for eksempel kommunikationen og relationen mellem forældre og sundhedsvæsen, men gør sig også gældende i evnen til at sætte sig ind i sygdommen og finde vejene i systemet, og forældrenes evner og ressourcer i forhold til at planlægge hverdagen med et barn med en kronisk sygdom og efterleve behandling.

Det er en stor omvæltning for hele familien, når et barn får konstateret en kronisk sygdom, og det kræver et overskud og ressourcer at håndtere sygdommen hensigtsmæssigt. Undersøgelsen peger på et behov for støtte til familier i en udsat position i håndteringen af et barn med kronisk sygdom, og rapporten giver afslutningsvis nogle anbefalingerne til, hvordan sundhedsvæsen, kommune og øvrige relevante aktører i samspil kan styrke indsatsen over for børn og unge med kronisk sygdom.

Hvis et barn med en kronisk sygdom ikke opspores tidligt og modtager den nødvendige behandling og opfølgning kan det have store konsekvenser for barnets skolegang, sociale relationer og generelle livskvalitet. På lang sigt kan det give udslag i flere fysiske og psykiske senfølger og påvirke uddannelsesmuligheder og evnen til at klare fysisk krævende jobs i voksenlivet på grund af sygdommens påvirkning af kroppens udholdenhed, styrke og generelle fysiske formåen. 

Mest Læste

Annonce