Det er nu blevet officielt, at det er Joe Biden, der skal kæmpe imod Donald Trump. Meningsmålinger peger i august på en klar sejr til Joe Biden.
Går man fire år tilbage, var det Hillary Clinton, der kæmpede med Donald Trump, og hun førte også klart i meningsmålingerne. På valgdagen gik jo det helt anderledes, hvorfor det kan være svært at regne med meningsmålingerne.
Det er måske ikke alle amerikanere, der godt vil indrømme, at de stemmer på Donald Trump i en meningsmåling.
Hos Realclearpolitics har de et overblik over de seneste meningsmålinger, som i lang tid har indikeret en klar sejr til Biden. I august måned viser de største meningsmålinger en sejr til Biden med ca. 49 pct. af stemmerne mod ca. 40 pct. for Trump.
Husker man tilbage på Brexit-afstemningen i 2016 var der også en lignende tendens for, at briterne ville stemme for at blive i EU. Det gik også lidt anderledes på valgdagen.
Meningsmålingerne kan da være meget sjove at få med, mens man spiller lidt på Unibet Casino. De er bare ikke til at regne med.
De tre debatter før valget
Det er også et typisk fænomen, at et valg bliver tættere og tættere efterhånden som man nærmer sig valgdagen. I USA skal der også afholdes tre debatter mellem de to præsidentkandidater Biden og Trump.
Den første debat afholdes d. 29. september, og den kommer til at foregå i Cleveland i staten Ohio, hvor de to kandidater for første gang får lov til at kæmpe mod hinanden for åben skærm.
Den anden debat skal foregå i Miami i staten Florida, mens den tredje og afsluttende debat afholdes på Belmont University, som ligger i Nashville. Den sidste debat er d. 22. oktober, hvilket er under to uger inden valgdagen d. 3. november 2020.
Kongressen skal også til valg
Kongressen skal også til valg, og sammensætningen af Kongressen får naturligvis stor betydning for den kommende præsidents evne til at regere. Kongressen er i øjeblikket styret af begge partier, idet Repræsentanternes Hus styres af Demokraterne, mens Senatet har et flertal af Republikanere.
Det forklarer måske den yderst polariserede stemning i Kongressen. Hvis den kommende præsident skal kunne sætte sit aftryk på amerikansk politik, der strækker sig længere end de såkaldte ”honeymoon”-dage (hvedebrødsdagene), som kun varer op til et år, så er det yderst vigtigt, at hans parti vinder et flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet.
Med den nuværende polariserede stemning i økonomien og landet som helhed, vil det være svært at presse lovgivning gennem Kongressen uden et flertal i begge kamre.
Mange har måske også glemt det spændende valg mellem Bush og Al Gore, som i 2004 endte med en omtælling. Dengang var USA også sat på spidsen efter omstændigheder d. 11. september. Det ville måske derfor ikke være så overraskende, hvis det hele endte i en omgang kaos endnu engang med omtælling og stort drama.
