Alternativet borgmester: Undskyld, jeg påtager mig det fulde ansvar

- Jeg håber, at der skal mere til end det her i forhold til, om jeg skal være borgmester, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, der dog har overvejet sin position og nu ønsker "at lægge sig fladt ned."

Alternativets kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, undskylder i en mail for urigtige oplysninger om CV og forhold om indretning og ansættelser.
 
Borgmesteren giver udtryk for, at han har "lært, tænkt og fortrudt meget de seneste efterhånden mange dage og nætter". Undskyldningen kommer, efter at Grünfeld har været under skarp kritik de seneste uger.
 
- Jeg vil også gerne undskylde, at jeg har opgivet og videregivet urigtige og upræcise oplysninger om mit CV til flere medier, skriver han.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Det skulle aldrig være sket - og det påtager jeg mig det fulde ansvar for. Jeg beklager desuden, at jeg ikke med det samme sagde klart og utvetydigt undskyld for de fejl, der er begået, lyder det videre. 

Det kom i sidste uge frem, at Grünfeld i forbindelse med kommunalvalget sidste år havde oplyst, at han havde en master i positiv psykologi. Det har han tidligere undskyldt, da sagen blev bragt op af Radio24syv. Men det viser sig, at borgmesteren flere gange har rodet rundt i sit CV. 
 
Ifølge sammen radiostation angav han i forbindelse med folketingsvalget, at han havde en kandidatuddannelse. Men det passer heller ikke. Han har en HD fra Handelshøjskolen i Aarhus, der svarer til bachelorniveau.
 
Men det er ikke kun på det parameter, at borgmesteren har været i vælten de seneste uger. Ifølge Radio24syv havde borgmesteren købt møbler til sit kontor for 130.000 kroner udenom Københavns Kommunes indkøbsordning.
 
- Jeg undskylder desuden en række andre forhold om eksempelvis indretning og ansættelser, som har sået tvivl om min troværdighed - uagtet om det har været min eller forvaltningens beslutning. Som borgmester skal jeg stå til ansvar. Og det ansvar kunne jeg have løftet langt bedre. Så det undskylder jeg også, står der i mailen fra Grünfeld. 
 
Niko Grünfeld om cv-sjusk: Det har skadet Alternativet
Niko Grünfeld kan ikke forklare, hvorfor han har oplyst flere forkerte ting i sit cv. 
 
- Der er ingen tvivl om, at det skader partiet med negativ omtale. Det skader mig og min person primært, fordi det er nogle personlige fejl, men selvfølgelig smitter det af, og det er alvorligt i sig selv, siger han.
 
Grünfeld ønsker selv at fortsætte som borgmester, men erkender, at "det fortsat bliver diskuteret, om sagen får konsekvenser". 
 
- Jeg reflekterer selvfølgelig over, hvad der skal til. Vi er et parti, hvor vi har nogle dogmer om, at det er ok at lave fejl, også i politik, og nu har jeg begået min største brøler i politik. Det her skaber et billede af, at man er utroværdig, og at man ikke går op i detaljerne. Jeg håber, at der skal mere til end det her i forhold til, om jeg skal være borgmester. Men det er en snak, jeg skal have med mine kolleger og bestyrelse, siger Grünfeld.
 
Nu vil han bare "lægge sig fladt ned", forklarer han. Sagen er blevet diskuteret med Uffe Elbæk, Alternativets politiske leder.
 
- Jeg har meget, der skal genoprettes, og det er et langt træk i forhold til at genopbygge tillid omkring min person, siger han.
 
- Jeg har ikke bevidst ønsket at komme med fejloplysninger, og de fejl, der er kommet frem, er ikke noget, som fremmer min person. Det ser bare vildt mærkeligt ud, at det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
 
- Det kan jeg kun beklage. Det er sjuskefejl, og jeg er ikke gået specielt meget op i uddannelser, siger Grünfeld.
 
Han kalder det for en "dumhed" og "uskarpt", at han ikke har haft styr på sit cv. Grünfeld lover, at der nu er styr på området. Både på sin egen hjemmeside og på Københavns Kommunes hjemmeside.
 
Alternativet blev ved kommunalvalget sidste år det tredjestørste parti i København. Partiet fik 31.553 stemmer ved valget i hovedstaden. Det svarer til 10,5 procent.
 
Dermed sikrede partiet sig en borgmesterpost. Grünfeld var partiets spidskandidat i København.
 
/ritzau/
Emneord: Niko Grünfeld, Københavns Kommune, Kritik, Ledelsesavisen, 201018
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også