"Jeg glæder mig voldsomt til valget, og det bliver spændende at se, om vi lykkes med at sætte en markant anderledes dagsorden," udtaler Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, i en pressemeddelelse.

Alternativet er klar til valg: Her er vores dagsorden

Klima-, empati- og systemkrisen udfordrer Danmark fremover, siger partiets politiske leder, Uffe Elbæk.

Alternativet melder sig tirsdag helt klar til den kommende valgkamp.

Partiet vil sætte fokus på grøn, økonomisk og social bæredygtighed, en stærkere iværksætterkultur samt mindre stat, men mere samfund i stedet for.

- Danmark står over for tre alvorlige kriser: Klima-, empati- og systemkrisen, og det er vores løsninger på disse kriser, vi går til valg på, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, i en pressemeddelelse.

- Skal vi lykkes med at skabe et bæredygtigt samfund, så kræver det, at vi giver det bæredygtige iværksætteri bedre rammer, og det kræver også, at vi tager et grundigt kig på, hvor civilsamfundet kan og skal gå forrest, siger han.


Partiet med den tidligere kulturminister for De Radikale i spidsen fortæller, at det ikke har kigget på, hvilke emner medier eller de andre partier prioriterer mest. 

- Jeg glæder mig voldsomt til valget, og det bliver spændende at se, om vi lykkes med at sætte en markant anderledes dagsorden. 

- Det er der virkelig brug for, og vi vil gøre alt for at skabe fokus på de konkrete løsningsforslag samt de tre i vores øjne alvorlige udfordringer, som Danmark står over for, siger Uffe Elbæk.

Alternativet nåede i marts op på de mere end 20.000 godkendte vælgererklæringer, der kræves for at kunne stille op til Folketinget.

Dermed vil partiet være at finde på stemmesedlen ved det kommende valg under listebogstav Å.

Alternativets politiske program er blevet til på baggrund af borgernes ønsker.

FAKTA: Det fokuserer Alternativet på i valgkampen
 
Den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæks parti har tirsdag offentliggjort, hvad det går til valg på.
 
Her er Alternativets fokusområder til det kommende folketingsvalg: 
 

* En seriøs grøn omstilling - for vores børn og børnebørn 

- 100 procent økologi

- 100 procent vedvarende energi

- 100 procent af erhvervsstøtte til bæredygtige virksomheder 

* En seriøs økonomisk omstilling - for holdbarhed og udvikling

- Nyt vækst- og BNP-begreb 

- Reform af finans- og banksektoren

- Pensionskasserne skal investere bæredygtigt 

* En seriøs social omstilling - for livskvalitet og lighed

- 30-timers arbejdsuge

- Kontanthjælp uden mistillid

- Lavere skat på laveste indkomster

* Stærkere iværksætterkultur - for kreativitet og skabertrang

- Toårig grøn iværksætterydelse

- Iværksætteri på skoleskemaet

- Styrk lokale iværksættermiljøer 

* Mindre stat, mere samfund - for tillid og frihed

- Borgerdrevne forslag i Folketinget

- Sæt de offentlige institutioner fri

- Aktivér den fjerde sektor

Kilde: Alternativet

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Emneord: Alternativet, Uffe Elbæk, FV2015, Politisk dagsorden
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også